Medarbejderne i RegionH E-læring flyttede ind i de fine, nyrenoverede lokaler mandag i uge 6 – i selskab med et stort antal flyttekasser med kontorartikler, computere og alskens udstyr til produktion af digital undervisning.
RegionH E-læring er den del af Enhed for Simulation og Læringsteknologi, der også tæller CAMES Rigshospitalet og CAMES Herlev. CAMES Rigshospitalet flyttede allerede sidste år til matriklen i Ryesgade, og med naboskabet bliver enheden knyttet tættere sammen.
RegionH E-lærings nye adresse er Rigshospitalet, Afsnit 98A, Ryesgade 53A, 2. sal, 2100 København Ø.


