Gå til hovedindhold

​​​​​​

Forårstræf i Netværk på Tværs

​RegionH E-læring bød mandag i denne uge endnu engang velkommen til Netværk på Tværs – et halvårligt træf for ansatte på uddannelsesinstitutioner, der arbejder med e-læring og andre der har interesse for feltet. Både offentlige og private aktører var repræsenteret blandt de 38 deltagere, der var mødt op for at hente inspiration og udveksle erfaringer med hinanden.  

Vent...

Af Trine Kit Jensen

Formen på netværksmøderne varierer fra gang til gang og efter velkomsten fra Peter Hultberg, sektionschef i RegionH E-læring, blev træffet i denne ombæring indledt med en spørgetime. Her fik deltagerne mulighed for at præsentere en udfordring, som de øvrige fremmødte kunne forholde sig til og komme med forslag til løsninger på.

I spørgetimen blev det bl.a. drøftet, hvordan man kan motivere målgrupperne til at gennemføre den e-læring, der er produceret. I den sammenhæng blev der både peget på ledernes ansvar for at italesætte e-læringen positivt og på vigtigheden af kommunikation, der gør e-læringen synlig og tydeliggør dens relevans.  Didaktiske greb i form af adaptive teknologiske løsninger tilpasset den enkelte kom også på banen som et bud på, hvordan man kan fremme lærelysten, lige som holdninger til sanktionering, hvis e-læringen ikke gennemføres, blev diskuteret.

​Deltagerne drøfter udfordringer ved produktion af e-læring​

​AI og​ Hjemmeværnsskolens Udviklingssektion

Næste punkt på dagsordenen var AI, som e-læringsspecialist Arif Mustafa fra RegionH E-læring varmede op til med et inspirationsoplæg. I mindre grupper udvekslede deltagerne derefter erfaringer om deres brug af AI til forskellige opgaver og om udfordringerne ved anvendelsen af kunstig intelligens. I grupperummene blev der noteret flittigt, når de enkelte fortalte, og efterfølgende var der fælles opsamling i auditoriet, så alle kunne få en orientering om, hvad der hos deltagerne i de andre grupper sker på AI-fronten.

​Dagen fortsatte med et oplæg om Hjemmeværnsskolens Udviklingssektion, som specialkonsulent i sektionen, Pia Goul, stod for. Hun præsenterede de mange undervisnings-, kvalitetssikrings- og udviklingsopgaver i sektionen, herunder udvikling af fjernundervisningen. Sektionens opgaver omfatter både de ansatte og de mange tusinde frivillige, der landet over er en del af Hjemmeværnet.

Pia Goul fortalte bl.a., at der stilles store krav til kvaliteten af undervisningen i forhold til de frivillige, netop fordi er frivillige og svære at fastholde, hvis den ikke lever op til deres forventninger. Hun fortalte også om sektionens samarbejde med civile uddannelsesinstitutioner som fx SDU og Aarhus Universitet om udviklingsinitiativer på det digitale felt, som Hjemmeværnet ikke selv har kapacitet til at løfte.


​Bred repræsentation af arbejdspladser

Efter dagens program blev der blev der budt på frokost og mulighed for at netværke på kryds og tværs blandt de fremmødte, der talte repræsentanter fra mange forskellige arbejdspladser. Herunder fx Københavns Professionshøjskole, Studieskolen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen under Skatteministeriet, Politiskolen, Region Sjælland, Smartlearning, det private firma LEARNscape, Københavns Kommune samt repræsentanter fra CIMT og Kommunikationsteamet under Direktionssekretariatet i Region Hovedstaden.

​Klik her og hør tre deltagere fortælle, hvorfor de er med i Netværk på Tværs 

​​Netværksdrøftelserne fo​rtsætter over frokosten​​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden