Af Trine Kit Jensen
HR Lederdashboard blev lanceret i efteråret 2021 for at gøre det lettere for regionens ledere at have et samlet overblik over medarbejderdata, sygefravær og afholdelse af ferie blandt de ansatte. Men hvordan står det til med brugervenligheden på dashboardet? Det har Center for HR og Uddannelse testet med udstyr, der har givet mulighed for at indsamle biometriske data fra ledere, mens de afprøvede dashboardet.
Både ledere fra Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital og Center for IT og Medicoteknologi stillede i forbindelse med brugerundersøgelsen op til interviews og biometriske tests. Testen bestod af 14 små opgaver, hvor lederne skulle navigere rundt i dashboardet, og undervejs blev såvel blikretninger som ansigtsudtryk registreret med udstyr til eyetracking og andet grej, som kan anvendes til biometriske målinger. I forhold til ledernes ansigtsudtryk var der særligt fokus på, om de afspejlede fx opmærksomhed, engagement, overraskelse eller aversion, mens et flakkende blik fx kunne tyde på, at et element på dashboardet var svært at finde frem til.
"...Nogle gange er det de samme indsigter, du får ved interviews og indsamling af biometriske data, men der er ikke altid overensstemmelse imellem, hvad brugerne siger, og hvordan de reelt handler, når de sidder ved skærmen"
siger konsulent Jesper Melek Nielsen
I undersøgelsen af dashboardet indgik også traditionelle interviews om brugeroplevelsen, men indsamling af biometriske data kan være med til at give et mere nuanceret og helhedsorienteret billede af, hvordan et digitalt værktøj fungerer for brugerne. Det fortæller konsulent Jesper Melek Nielsen, der sammen med e-læringsspecialist Arif Mustafa har stået for denne del af undersøgelsen.
- I et interview får man rimeligt bevidste svar fra brugerne. Men mennesket handler også ubevidst, og med biometriske målinger kan vi få data om brugeradfærden, som vi ellers ikke har adgang til. Nogle gange er det de samme indsigter, du får ved interviews og indsamling af biometriske data, men der er ikke altid overensstemmelse imellem, hvad brugerne siger, og hvordan de reelt handler, når de sidder ved skærmen, siger han.
Inspiration til forbedringer
Målet med testen var at få inspiration til forbedring af dashboardet og gøre brugen af det mere intuitiv.
- Selv om man har gjort sig umage med dashboardet, kan der jo godt være nogle faldgruber, man har overset. Vi valgte derfor en eksplorativ tilgang og gav deltagerne en række forskellige opgaver, der kunne give os et fingerpeg om, hvor på dashboardet, der var nogle udfordringer i forhold til brugervenligheden, siger Jesper Melek Nielsen.
Overordnet set viste kombinationen af interviews og biometriske tests, at mange ting på dashboardet fungerede godt. Men undersøgelsen pegede også på mangler i forhold til brugervenligheden, som der nu er – eller vil blive – rettet op på.
I hovedmenuen fyldte en pop-up- servicemeddelelse fx så meget, at den dækkede over de tre temaer på dashboardet: Medarbejderdata, sygefravær og ferieafholdelse. Brugerne var derfor i tvivl om, hvor de skulle klikke for at komme videre. Derudover manglede bl.a. en tilbageknap til hovedmenuen til de enkelte temaer, og en anden udfordring var, at lederne overså mouse-over funktionerne.
En knap med et lille "i", som gemmer på generel vejledning, havde lederne svært ved at finde, og den bliver erstattet af et tydeligt "i" i en blå boble. Endelig viste det sig, at det nye digitale værktøj både blev kaldt "HR Dashboard" og "Lederdashboard", hvilket bl.a. betød, at det var svært at søge det frem på intranettet. Det vil der nu blive rådet bod på, så det konsekvent er termen "HR Lederdashboard", der bliver anvendt.
Udover ændringer på baggrund af interviews og biometriske test bliver der løbende arbejdet på at optimere dashboardet under hensyntagen til både data, styringsrelevans, funktionalitet, design og brugervenlighed.
