E-læringsspecialisten fortæller
Vores e-læringsspecialist Tom fortæller: "Som e-læringsspecialist er det min opgave at formidle viden i en form og længde, så den kan tilegnes så enkelt som muligt. Derfor er jeg altid afhængig af fageksperterne på området og de involverede fageksperter har været en uvurderlig hjælp."

E-læring i mindre bidder
Data fra Kursusportalen har vist, at mange kursister stopper efter 3-4 minutter. Det har givet stof til eftertanke.
E-læringskurset i "Den Danske Kontaktmodel for klinisk personale" blev udsat for en grundig opsplitning. Kurset varede tidligere 35 minutter, efter opdelingen består det af 7 dele på 1-4 minutter.
Just-in-Time
Det er nu muligt at søge efter et specifikt emne i Kursusportalen fx "Åbning og lukning af patientkontakter" og se den læringsbid, som omhandler lige præcis det emne.
E-læring om Den Danske Kontaktmodel for klinisk personale i 7 dele kan findes på intranettet og i Kursusportalen, søg på DKM eller Den Danske Kontaktmodel.
Kan man bruge disse erfaringer
Ved at opdele e-læring i kortere dele understøtter vi sundhedspersonalet i at blive bedre. E-læringen bliver hjælp til selvhjælp, idet man hurtigt kan formidle viden og skabe læring i de situationer, man står i.
RegionH e-læring har gennemset mange af de e-læringskurser, som bl.a. benyttes i forbindelse med Sundhedsplatformen og mange af dem vil med fordel kunne opdeles på samme måde.
Læs mere om Just-in-Time og mikrolæring