Gå til hovedindhold

​​​​​​

Ny e-læring om it-systemet T-DOC

​Etableringen af Den Fælles Sterilcentral betyder, at operationssygeplejersker og operationsteknikere skal lære at anvende IT-systemet T-DOC. Et nyt e-læringskursus udviklet i et samarbejde mellem CIMT og RegionH E-læring hjælper dem på vej. ​

Vent...

​Af Trine Kit Jensen

Tidligere var det hospitalernes egne sterilcentraler, der stod for genbehandlingen af kirurgiske instrumenter og andet udstyr. Men det er der ændret på med etableringen af Den Fælles Sterilcentral, der betyder, at genbehandlingen nu skal foregå centralt i et stærkt specialiseret, højteknologisk set up på hhv. Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Personalet på de 37 operationsgange i regionen skal derfor sætte sig ind i et nyt sterilvareflow. De skal også lære at anvende IT-systemet T-DOC, og sidstnævnte får de nu hjælp til via et e-læringskursus. Målgruppen er operationssygeplejersker og operationsteknikere. 


Charlotte Engvad Jensen, implementeringskonsulent i CIMT, har været tovholder på udviklingen af e-læringen, der er blev til i samarbejde med RegionH E-læring. Sygeplejersker fra operationsgange, der allerede har implementeret T-DOC og en medarbejder fra sterilcentralen har undervejs fungeret som referencegruppe.

"E-læringen gør læringsprocessen mere fleksibel, og de bruger mindre tid, fordi e-læringen kan gennemgås på omkring 60 minutter i stedet for på de oprindelige 8 timer, som var fremmødekursets varighed. Samtidig er der mulighed for at sidde i mindre grupper og gennemgå e-læringen, og på den måde kan der opstå en synergieffekt i læringsprocessen," 
siger implementeringskonsulent Charlotte Engvad Jensen   ​

Oprindelig et fremmød​ekursus

Charlotte Engvad Jensen fortæller, at der sammen med leverandøren af T-DOC oprindelig blev udviklet et 8 times fremmødekursus til nøglepersoner, som så skulle sidemandsoplære deres kolleger.

- Der var kun mulighed for at tilbyde ét eller to fremmødekurser til de enkelte operationsgange, og at trække 6-8 nøglepersoner ud for at sende dem på fremmødekursus var en kæmpestor ressourcemæssig udfordring for den enkelte operationsgang, fortæller hun.

Løsningen blev derfor et e-læringskursus, der kan gennemføres på omkring en time og ikke blot henvender sig til nøglepersoner, men en bredere målgruppe. Det er de enkelte afdelinger, som beslutter, hvem der skal tage kurset. Men på to afdelinger, der skulle i gang med at implementere T-DOC netop som e-læringen var færdig, har man fundet den relevant for alle medarbejdere.

- E-læringen gør læringsprocessen mere fleksibel, og de bruger mindre tid, fordi e-læringen kan gennemgås på omkring 60 minutter i stedet for på de oprindelige 8 timer, som var fremmødekursets varighed. Samtidig er der mulighed for at sidde i mindre grupper og gennemgå e-læringen, og på den måde kan der opstå en synergieffekt i læringsprocessen, siger Charlotte Engvad Jensen.   


Realistiske​ øvelser

I e-læringskurset får sygeplejersker og operationsteknikere baggrundsviden om T-DOC, og de lærer at anvende systemets tre klienter – Skanner, Admin og Web – via en kombination af teori, små film og forskellige øvelser.  

Mange af de praktiske arbejdsgange i sterilvareflowet foregår ved hjælp af en håndskanner, der registrerer instrumenter og udstyr i systemet. Charlotte Engvad Jensen havde ved projektets start en idé om få nogle realistiske skanningsøvelser ind i e-læringen, og den idé er hun i samarbejde med e-læringsspecialist Christian Gylling kommet i mål med.

- Jeg vidste ikke, om det kunne lade sig gøre, men vi har fået et resultat, der betyder, at vi kan efterligne skanningsarbejdsgangene i selve e-læringen, siger hun.

E-læringskurset består af i alt 8 moduler plus elementet "Tips og tricks" og en interaktiv ordliste. I sidstnævnte optræder også en skanner, og trækker man nye ord og begreber knyttet til T-DOC eller sterilcentralen ned under scanneren, får man en forklaring ledsaget af et billede.

​Glad for sama​​rbejdet

Charlotte Engvad Jensen oplever, at der i samarbejdet med RegionH-læring er fundet nogle gode løsninger i forhold til de visioner, hun har haft om udformningen af e-læringen.

- Det har været et supergodt samarbejde og også virkelig sjovt. Når jeg har fået nogle skøre idéer, er de ikke bare blevet fejet af bordet. Christian har taget dem alvorligt, og på den måde er det lykkedes for os at forme nogle øvelserne, siger hun.

Den nye e-læring om T-DOC er en del af en større uddannelsespakke knyttet til Den Regionale Sterilcentral og det understøttende IT-system. RegionH E-læring har i samarbejde med sterilcentralen tidligere været med til at udvikle e-læringen "Genbehandling af kirurgiske instrumenter og udstyr". 

​Se e-læringskurset om T-DOC i Kursusportalen

Du kan tilmelde dig e-lærin​gskurset "Introduktion til T-DOC på operationsgangen" ved at logge ind i Region Hovedstadens Kursusportal​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden