Af Trine Kit Jensen
Tryghed, opfølgning og god smertebehandling til alle. Det er visionen bag MinSP-smerteassistent, som narkose- og smertelæge Bitten Dybdal fra Enhed for Akut Smertebehandling på Rigshospitalet har udviklet i samarbejde med smertesygeplejerske Karsten Lomholt Lassen.
- Ideen har været at give patienterne mere tryghed og en mulighed for let kontakt, når de kommer hjem efter en operation. Samtidig har vi gerne villet give dem noget let tilgængeligt og sobert materiale om de mest almindelige ting vedrørende smerte, fortæller Bitten Dybdal.
Patienterne kan via smartphone tilgå smerteassistenten 24 timer i døgnet. Her kan bl.a. se en række videoer, som RegionH E-læring har tilpasset til mobilformatet og forsynet med grafik. I videoerne giver Bitten Dybdal og Karsten Lomholt Lassen information om smerter efter operation, gode råd mod hård mave, forstoppelse, kvalme og opkastninger, information om mulighederne smertelindring uden medicin samt information om paracetamol, ibuprofen, morfin og oxycodon.
De første 3 døgn efter operationen skal patienterne udfylde et skema i smerteassistenten. Her angiver de deres aktuelle smerte og smerten igennem det seneste døgn på en skala 1-10, og om de inden for det seneste døgn har oplevet ikke at kunne håndtere deres smerter. De bliver derudover spurgt, om de har taget paracetamol og/eller ibuprofen, om de har haft behov for ekstra smertestillende og om de har kvalme og opkast. Svarer de ja til kvalme, skal de lige som i forhold til smerterne også angive et tal fra 1-10.
Til slut bliver patienterne spurgt, om de ønsker at blive ringet op af afdelingen, og selv om de ikke svarer ja til det, kan de alligevel blive kontaktet af den sygeplejerske, der kigger på besvarelserne.
- Vi har opsat nogle kriterier for, hvornår vi skal reagere. Oplyser patienterne fx, at de ikke kan håndtere deres smerter, skal vi enten skrive eller ringe til dem. Der er bl.a. også et kriterium for betydelig kvalme, som vi skal reagere på, siger Bitten Dybdal.
Efter de første 3 døgn skal patienterne ikke længere udfylde skemaet, men de næste 4 døgn kan de stadig bede om at blive kontaktet.
To tredjedele er mere trygge
Efter 7 døgn får patienterne en videobesked om, at det digitale forløb er afsluttet, og de får samtidig et link til en tilfredshedsundersøgelse, som de kan deltage i, hvis de har lyst.
De indkomne besvarelser viser bl.a., at to tredjedele i høj grad eller meget høj grad oplevede, at de fik tilstrækkelig information til, at de var trygge i dagene efter operationen. Godt halvdelen vurderede, at smerteassistenten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad hjalp dem til selv at håndtere deres smerter efter operation, og to tredjedele havde i meget høj grad eller høj grad tillid til, at personalet så deres besvarelser og kontaktede dem ved behov.
Der er trådt to tydelige mønstre frem omkring de ting, patienterne ikke er tilfredse med.
- Primært er tekniske vanskeligheder det, der generer patienterne mest, og i respons hertil er SP-patientsupporten involveret for at hjælpe i forhold til tekniske vanskeligheder med MinSP. Tekniske vanskeligheder i forhold til automatisk tildeling og korrekt funktion af smerteassistenten i Sundhedsplatformen er imødegået ved et tæt samarbejde mellem tovholdere i klinikken og Enhed for Akut Smertebehandling. Det betyder, at eventuelle problemstillinger bliver taget videre til en konsulent og CIMT for korrektion og afklaring af systemfejl og forkerte digitale arbejdsgange i SP, fortæller Bitten Dybdal.
Tilfredshedsundersøgelsens besvarelser har også vist, at manglende reaktion på ønske om telefonopkald har stor negativ betydning for patienterne. Arbejdsgangene og fokus omkring daglig gennemgang af henvendelser er derfor forstærkede, samtidig med at Enhed for Akut Smertebehandling dagligt kan følge, om henvendelserne bliver håndteret i systemet.
Bitten Dybdal har gennemgået data for 200 dagkirurgiske patienter i Klinik for Øre-Næse-Halskirurgi i forhold til deres brug af skemaer og videoer. Gennemgangen viser, at 25 procent af patienterne ønskede opkald, mens videoerne er set af 30-40 procent af patienterne.
- Det fremgår, at patienterne tilsyneladende ikke bruger løsningen regelret, men i højere grad efter behov, både i forhold til tilbagemeldinger og brug af videomaterialet. Det er ok, så længe patienterne ved, at løsningen er der og de er trygge, siger hun.
Nye muligheder
Under udviklingen at MinSP-smerteassistent har det været vigtigt for Bitten Dybdal, at det nye tilbud til patienterne ikke måtte koste sundhedspersonalet ekstra tid.
I ambulatoriet på øre-næse-hals klinikken frygtede de ansatte, at de ville få en ny kæmpe arbejdsopgave. Men sådan er det ikke gået, og i dag er de glade for initiativet.
- Den der alligevel sidder med sygeplejetelefonen, kigger online-besvarelserne fra smerteassistenten igennem, og da patienterne kort skal beskrive, hvorfor de gerne vil ringes op, kan sygeplejerskerne med det samme se, hvad det drejer sig om. De kan også gå tre dage tilbage og se, hvordan patientens forløb har været. Så det er ikke noget, der behøver tage mere tid, siger Bitten Dybdal.
Hun peger også på tilbagemeldinger fra sengeafsnittet om, at de i vagten nu oplever, at der er færre utrygheds-henvendelser fra patienter i aften- og nattetimerne, hvor ambulatoriet er lukket.
Alle data fra smerteassistenten samles i patientjournalen i SP, og det kan på sigt give helt nye muligheder i forhold til kvalitetsarbejde og forskning, fortæller Bitten Dybdal.
- Vi kan indhente information om, hvordan patienterne har det, når vi sender dem hjem, og hvis det viser sig, at de er trygge, kan flere indgreb formentlig foretages i dagkirurgi frem for under indlæggelse, siger hun.
Hun pointerer dog samtidig, at digitale verden ikke er for alle.
- Der er nogle patienter, som ikke taler dansk, der er nogle, som ikke har en smartphone, og der er nogle, som ikke interesserede. De patienter skal fortsat have et ikke-digitalt tilbud som tidligere. Derudover er det vigtigt at understrege, at smerteassistenten kun er til ikke-akutte henvendelser, siger hun.
Videoer om bedøvelse på vej
På Rigshospitalet Blegdamsvej vil Bitten Dybdal nu gå i dialog med andre specialer for også at få MinSP-smerteassistenten implementeret der. Hun er også i kontakt med Rigshospitalet Glostrup og Hvidovre Hospital, der har vist interesse for den digitale løsning.
Derudover er fire videoer om bedøvelse blevet udviklet og produceret i samarbejde med RegionH E-læring. Videoerne fungerer som supplement til de samtaler, patienterne har med en anæstesilæge forud for deres operation.
Før samtalen med anæstesilægen har de været til forundersøgelse hos en læge, talt med en kirurg og fået information om hele forløbet og operationen. De skal også have taget blodprøver, og nogle har svært ved at rumme mere, når de møder anæstesilægen.
- Videoerne er derfor tænkt som et tilbud til patienter, der fx er meget bekymrede for bedøvelsen eller ikke kan huske fastereglerne. De kan så se videoerne igennem og få informationerne gentaget, fortæller Bitten Dybdal.
To af videoerne om bedøvelse indgår i SP-smerteassistenten til dagkirurgiske øre-næse-hals patienter. Derudover arbejdes der i øjeblikket på, at både dagkirurgiske patienter og patienter, der skal indlægges, kan få tilsendt videoerne via SP forud for deres bedøvelse og operation uafhængigt af om de er tildelt en smerteassistent.