Gå til hovedindhold

Sådan gør du dine dokumenter tilgængelige med Templafy

​Et nyt e-læringskursus giver anvisninger på, hvordan du med Templafy i Word kan danne pdf´er til fx hjemmesider, der opfylder tilgængelighedsreglerne i forhold til mennesker med handicap og funktionsnedsættelser. ​

Vent...

​Af Trine Kit Jensen

Det er et lovkrav, at både digital post og pdf´er på hjemmesider og apps skal være tilgængelige for mennesker, der fx bruger skærmlæser som hjælpemiddel. Det kan fx være blinde, ordblinde eller mennesker med kognitive udfordringer.

Hvis et dokument ikke er sat korrekt op, vil skærmlæseren ikke kunne afkode, hvad der er overskrifter, afsnit, tabeller osv., så det bliver svært at overskue og navigere i indholdet. I e-læringskurset bliver du derfor introduceret til, hvordan du med Templafy i Word kan danne pdf´er, der lever op til tilgængelighedsreglerne, så dokumenterne bliver læsbare for alle.



Kurset guider dig igennem processen fra Word-dokument til færdig pdf: Valg af Templafy-skabelon, særlige fokuspunkter ved udarbejdelse af tilgængelige dokumenter og dannelse af pdf´en i Templafy´s tilgængelighedstjekker. Tilgængelighedstjekkeren gennemgår dokumentet og peger på eventuelle mangler i forhold til tilgængelighed. I e-læringen vises også et eksempel på, hvordan skærmlæseren ser det samme dokument i en udgave, der er sat korrekt op og en udgave, der ikke er sat korrekt op.

Det nye kursus henvender sig primært til de mange ansatte i regionen, der udformer dokumenter, som skal lægges på hjemmesider eller sendes digitalt til borgere. Det er en light-udgave af et tidligere kursus, der både handler om at danne tilgængelige pdf´er i Word/Templafy og sende dem via Send Digitalt i Outlook.

Det tager ca. 15 minutter at gennemføre e-læringskurset. Kurset er udviklet af Center for Politik og Kommunikations (CPK) og Center for IT-og Medicoteknologi (CIMT) i samarbejde med RegionH E-læring. 

Se e-læringskurserne om tilgængelighed i Word og Digital Post

Links åbner Region Hovedstadens Kursusportal, hvor du bliver bedt om at logge ind og tilmelde dig kurset, for at kunne afspille.

Gå til det nye e-læringskursus om tilgængelighed i Word - digitale dokumenter til borgere

Gå til det tidligere kursus om tilgængelighed i Digital Post


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden