Gå til hovedindhold

E-læringskursus om akutte brandskader

​Et e-læringskursus under udarbejdelse skal certificere sygeplejersker og læger i forhold til behandling af akutte brandskader. Kurset bliver til i samarbejde med Brandsårssektionen under Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet. ​​

Det kommende e-læringskursus skal give sygeplejersker og læger grundlæggende viden om brandsår og brandsårsbehandling, så de er i stand til at håndtere brandsår i den akutte fase og ved fx modtagelse af flere patienter samtidig.

Tanken er, at alle nyansatte læger og sygeplejersker skal gennemføre kurset, og alle medarbejdere skal re-certificeres en gang om året, så kompetencerne bliver holdt ved lige.  

Hovedemnerne i e-læringskurset vil være:

  • Brandsårsfysiologi
  • Inhalationsskade – cyanidforgiftning
  • Arealberegning
  • Brandsårsdybde – herunder eschatomi
  • Væsketerapi

Der vil i forbindelse med certificeringen være spørgsmål og opgaver i forhold til de enkelte emner.  


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden