E-læringen vil både sætte fokus på patientinformation, formulering af breve fra grunden og redigering af allerede eksisterende tekster. E-læringen vil gennemgå sproglige principper for den skriftlige kommunikation til borgerne, som bliver suppleret med quizzer, der skal give medarbejderne lærende feedback. Tanken er også, at der til e-læringen skal udvikles en chatbot, som besvarer spørgsmål med afsæt i skriveguiden "Skriftlig patientkommunikation".
Medarbejderne kan gennemgå e-læringen fra A til Z eller benytte den som opslagsværk efter behov. Målgruppen er primært kliniske sygeplejespecialister, sekretærer og forskere i hele den kommende Region Østdanmark.
E-læringen vil blive tilgængelig på Kursusportalen og eventuelt direkte fra en intra - eller internetside.