Gå til hovedindhold

Instruktionsvideoer til nyt it-system for uddannelseslæger

​RegionH E-læring er i øjeblikket i gang med at producere en række instruktionsvideoer til uddannelseslæge.dk, der er et nyt IT-system, som skal understøtte den lægelige videreuddannelse. ​​

​Via det nye it-system kan uddannelseslæger få et samlet overblik over deres lægelige videreuddannelse. De kan samle dokumenter, få godkendt kompetencer og kurser, få attestation for tid og evaluere deres uddannelsesforløb. Derudover kan de fremsende relevante dokumenter til Styrelsen for Patientsikkerhed, når de skal ansøge om selvstændigt virke eller speciallægeanerkendelse. Udover uddannelseslægerne kan systemet bruges af fx vejledere, uddannelsesansvarlige overlæger og tutorlæger.

Der vil til uddannelseslæge.dk blive produceret i alt 5-6 instruktionsvideoer, som skal give uddannelseslæger og andre brugere en overordnet forståelse af it-systemet og hvordan man navigerer rundt i det. De speakede instruktionsvideoer har form af tutorials, der er tilpasset visning på CITRIX-løsninger. Videoerne vil via et link fra uddannelseslæge.dk blive tilgængelige på lægeuddannelsens hjemmeside lægeuddannelsen.dk​.

Uddannelseslæge.dk erstatter de tidligere systemer logbog.net og evaluer.dk. Systemet skal anvendes i alle regioner og også i Grønland. 


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden