Flere hjertepatienter skal have hjerterehabilitering

​I forskningsprojektet HeRTA – 'Hjerterehabilitering til alle' udvikles indsatser, som har til formål at øge hjertepatienters deltagelse i rehabilitering. Samtidig undersøges det i projektet, hvordan der skabes bedre samarbejde på tværs af sektorer. 

Vent...

​Hvert år får mere end 56.400 danskere konstateret hjertesygdom, men kun omkring halvdelen deltager i hjerterehabilitering, selvom rehabilitering øger livskvaliteten og overlevelsen. Det vil projekt HeRTA ændre på. I projektet er en række forskere fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse og Forebyggelseslaboratoriet i tæt samarbejde med hospital, kommune og civilsamfund i gang med at udvikle indsatser, der skal øge deltagelsen i rehabilitering, særligt blandt sårbare hjertepatienter. En rådgivende borgergruppe, bestående af hjertepatienter, giver løbende input til projektgruppen og påvirker dermed udviklingen af indsatser. 

Samtidig vil projektet afprøve nye måder at samarbejde på, på tværs af sektorer. Dermed kan samarbejdet danne grobund for nye, fremtidige alliancer omkring rehabilitering, sårbare borgere og kroniske sygdomme.

I det seneste nummer af Hjerteforeningens medlemsblad HjerteLiv, fortæller Hanne Birke, som er projektleder for projektet mere om HeRTA. Man kan også læse om Jan Otzens erfaring som hjertepatient. Jan Otzen sidder med i den rådgivende borgergruppe.

Læs om HeRTA i HjerteLiv her.

ArtikeludklipLæs mere om HeRTA på vores hjemmeside her.

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor