​​

Inspirations- og Netværksmøde samlede en bred vifte af aktører til drøftelse om forankring af projekter

Mange gode resultater fra enkeltstående projekter løber ud i sandet, når projektmidlerne udløber. Derfor er der et stigende fokus på forankring, implementering og skalering af projekter både blandt fonde, støttegivere og forskere, så man sikrer, at de gode resultater forankres og skaber varig forandring til gavn for befolkningen. Men hvad skal der til for at sikre succesfuld forankring? Det var temaet på Inspirations- og Netværksmødet den 25. oktober, hvor knap 80 deltagere fra forskellige organisationer og sektorer var samlet i Aalborg til oplæg og drøftelser. 

Vent...

For at sætte fokus på forankring inviterede Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium (Forebyggelseslaboratoriet) to internationale eksperter fra Australien og Canada, hhv. Harriet Koorts og Heather McKay, samt skaleringschefen fra Rockwoolfonden, Marianne Guldbrandsen til inspirationsoplæg. Derudover var alle inviteret til at sende projektpitches. Seks projekter blev udvalgt til at give en kort præsentation på dagen, og projekterne blev efterfølgende diskuteret med fokus på forankring. I slutningen af dagen blev oplæg og præsentationer drøftet med et panel bestående af Otto Ohrt fra Aarhus Kommune, Steffen Bohni fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Katrine Schjønning fra Københavns Kommune og Marianne Guldbrandsen fra Rockwoolfonden. Deltagerne fra dagen kom fra både NGO’er, private fonde, kommuner og forskningsinstitutioner. ​


Hvorfor er det vigtigt at fokusere på forankring?

Harriet Koorts indledte med at understrege, hvorfor det er vigtigt at fokusere på forankring:

  • ​​​Vi har en fysisk inaktivitets-pandemi globalt. I 2018 udgav WHO en handlingsplan om fysisk aktivitet med målet om 15 % reduktion i befolkningens fysiske inaktivitet i 2030. Men selvom WHO i mange årtier har haft en målsætning om at accelerere og opskalere implementering af evidensbaserede interventioner [inden for fysisk aktivitet], ser vi bare ikke et tilstrækkeligt antal vellykkede interventioner skaleret.​

Også Heather McKay understregede i sit oplæg, at kun en meget lille brøkdel af effektive indsatser bliver skaleret. Inden for fysisk aktivitet blandt ældre drejer det sig om 4 %, der bliver forankret.  

Hvorfor bliver så få interventioner forankret?

Harriet Koorts pointerede, at der historisk indenfor folkesundhedsvidenskab har været fokus på en lineær tilgang til generering af viden. Det vil sige, at man starter med at undersøge effekten under kontrollerede rammer. Derefter bruges denne viden til at undersøge effekten i 'den virkelige verden', hvorfra man får viden om udbredelse og kan fremlægge, at en intervention er klar til at blive skaleret eller forankret.

I denne lineære tilgang tænker vi på skalering i slutningen af en intervention og som et mål i sig selv uden videre investering. Det kan være en af forklaringerne bag den manglende forankring af succesfulde interventioner. ​


Hvordan sikrer man effektiv forankring?

Både Heather McKay og Harriet Koorts pointerede, at forankring skal tænkes ind fra starten af enhver indsats, men man skal være bevidst om, at skalering er kompleks, og man vil aldrig få et resultat, som er direkte 'mere af det samme', da skalering også handler om løbende tilpasning.

Heather McKay præsenterede to eksempler fra Canada, hvor de havde opskaleret sundhedsfremmeinterventioner over 7-10 år, som forbedrede sundheden for børn og ældre, mens Harriet Koorts lavede en mere teoretisk gennemgang. Nogle af de vigtigste pointer og læringen om effektiv forankring var følgende: 

  • Planlæg forankring fra starten af et projekt​

Gå i dialog med nogle, der har viden om forankring af projekter, hvis du ikke selv har kompetencerne.​

  • Samarbejde på tværs af sektorer

 Samarbejde mellem forskellige sektorer er vigtigt for at forankre sundhedsfremmeinterventioner, f.eks. kan det være, at Kultur- og Fritidsforvaltningen i en kommune er vigtige at samarbejde med, hvis et projekt indenfor sundhedsområdet skal kunne forankres på sigt.

  • Partnerskaber er nøglen til succesfuld forankring

En partnerskabsstrategi kan ses som en implementeringsstrategi for forankring af indsatser. Effektive partnerskaber kræver løbende kommunikation mellem samarbejdspartnerne, og deltagerne i et partnerskab er vigtige for udfaldet af interventionen.  

  • Det tager tid og kræver ressourcer

Man skal løbende tilpasse indsatser, og det kræver både tid og ressourcer at tilpasse og forankre indsatser.

Interesserede kan få tilsendt Harriet Koorts og Heather McKays præsentationer ved at sende os en mail. 

Et eksempel fra Danmark

Skaleringschef i Rockwoolfonden Marianne Guldbrandsen præsenterede en indsats, NexTWORK, som skal få udsatte unge i arbejde ved at skabe netværk mellem de unge og virksomhederne. NExTWORK er forankret i tre principper, der har fokus på at 1) udvikle de unges arbejdsidentitet, 2) opbygge relationer og netværk og 3) skabe et magtskifte ved at lægge beslutningskraften hos de unge. Principperne guider implementeringen af indsatsen. NExTWORK er kommunalt forankret og implementeres i øjeblikket i Roskilde, København, Sønderborg, Vejle og Horsens kommuner. I projektet er skaleringsfasen igangsat med indledende undersøgelse af udviklingstendenser, der kan understøtte udbredelsen af NExTWORK, mekanismer til at finansiere implementeringen af NExTWORK, og de organisatoriske strukturer der skal forankre og skalere indsatsen i kommunerne. ​​

Læs mere om projekt NexTWORK her. ​

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor