Baggrund
Flere og flere unge kæmper med psykiske udfordringer og mistrivsel i en sådan grad, at det står i vejen for, at de kan realisere deres drømme om ungdomsliv og et selvstændigt voksenliv. Erfaringer viser, at en tidlig og målrettet indsats er afgørende for at bremse psykisk sygdom i at udvikle sig, og at intensiv behandling forbedrer mulighederne for, at patienterne kan blive raske eller opnå en høj livskvalitet på trods af sygdommen.
I forskningsprojektet OPUS Young blev unge med førstegangskontakt til psykiatrien diagnosticeret og behandlet for psykotiske symptomer tilbudt et intensivt 2-årigt psykosocialt og medicinsk ambulant behandlingsforløb. Opus Young var målrettet 12-17-årige børn og unge samt deres familier. Det ambulante tilbud er forankret i Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, men unge fra hele regionen kunne rekrutteres (rekruttering til forskningsprojektet er lukket).
Målgruppen var sideløbende med OPUS Young tilknyttet et kommunalt initiativ i Københavns Kommune, hvor de havde mulighed for at blive tilknyttet en støttekontaktperson. Det kommunale tilbud går dog kun op til det 18. leveår, hvorefter de unge skal afsluttes. Ofte har de unge qua deres diagnose brug for længerevarende og sammenhængende støtte, hvorfor risikoen, for at de bliver tabt i overgangen til voksenlivet, er stor.
I projektet udvikledes indsatsen til målgruppen fra 15 til 18 år, som bl.a. har brug for hjælp til at færdiggøre folkeskole/ungdomsuddannelse, støtte til fritids- og socialt liv samtidig med at de unge understøttes i at fastholde de gode mestringsstrategier, de lærte i OPUS Young. En anden vigtig del af projektet var at yde støtte til de pårørende. Med UNIK Recoverys "vikarierende familie"-tilgang fik familierne et tiltrængt pusterum til at opbygge kompetencer og robusthed, så de kom til at stå stærkere og bedre kunne hjælpe deres børn.
Projektet var bygget op om en tværsektoriel samarbejdsmodel med det sigte, at den unge skulle opleve en helhedsorienteret hjælp og undgå oplevelsen af at blive kastebold mellem sektorer og forvaltninger.
Det helt unikke ved efterværnet, med adgang til og opbygning af sunde fællesskaber, var, at det var fleksibelt og længerevarende (uden slutdato) med adgang til støtte syv dage om ugen. Det er vigtigt at indsatsen er sammenhængende og helhedsorienteret, men samtidig tilrettelagt med udgangspunkt i den enkelte unges behov i forhold til den individuelle recovery-proces.
Metode
I kernen af projektet lå UNIK-modellen, som tog udgangspunkt i en trinvis social og kompetencemæssig udvikling af de unge. Der var tale om et tværfagligt mestringsforløb med selvværdstræning og kompetenceudvikling, hvor et team af psykologer, socialrådgivere, yoga/mindfulnessinstruktører, terapeuter inden for natur, kunst og kreativitet og kernefrivillige arbejdede sammen omkring den unges positive udvikling.
UNIK-modellen var oprindelig en efterværnsmodel til nuværende og tidligere anbragte, som var udviklet af Foreningen Børn og Unges Trivsel i samarbejde med 30 tidligere anbragte unge. Modellen har fokus på at styrke de unges trivsel og udviklingsproces henimod en selvforsørgende tilværelse.
Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium stod for en systematisk samskabelsesproces bestående af workshops og interviews til afdækning af ønsker, behov og roller hos brugere og interessenter, facilitering af samskabelse og tilpasning af UNIK recovery-tilbuddet til denne nye målgruppe af unge og deres familier. Projektet blev udviklet og afprøvet i en iterativ proces.
Partnere
Projektet var forankret i foreningen Børn og Unges Trivsel, men blev skabt og evalueret i et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri, kommuner, Implement Consulting Group og Det Sektorfri Forebyggelseslaboratorium.
Projektet var støttet af Velux Fonden.