​Baggrund

Forekomsten af ikke-smitsomme sygdomme, herunder type-2 diabetes, er markant højere i almene boligområder (9,5 %) end i den øvrige befolkning (5,1 %). Disse sygdomme er tæt knyttet til levevilkår og sundhedsadfærd og understreger behovet for målrettede, forebyggende indsatser. Almene boligområder danner rammen om hverdagslivet for knap én million danskere og udgør derfor centrale arenaer for sundhedsfremme.

Sundheden i almene boligområder påvirkes af både individuelle, sociale og strukturelle faktorer. Social ulighed, herunder lavere uddannelsesniveau og indkomst, ringere adgang til rekreative faciliteter og højere eksponering for sundhedsrisici, har betydelig indflydelse på befolkningens sundhed. Samtidig spiller det fysiske og sociale miljø en vigtig rolle, idet grønne områder, tryghed og sociale fællesskaber kan styrke trivsel, handlemuligheder og sundhed.

Der findes i dag en bred vifte af forebyggende indsatser i almene boligområder, som spænder fra individrettede aktiviteter til strukturelle og miljømæssige tiltag. Med den aktuelle sundhedspolitiske dagsorden er der et oplagt behov for systematisk at kortlægge eksisterende initiativer, erfaringer og aktører for at understøtte et mere borgernært og sammenhængende sundhedsvæsen.

​Metode

Projektet anvender et mixed methods-design, hvor en kvantitativ, deskriptiv analyse kombineres med en kvalitativ, fortolkende analyse.  

Kortlægningen​ gennemføres som en "environmental scan" af eksisterende indsatser og indsatsstrategier i boligorganisationer og kommuner. Denne baseres på hjemmesidesøgninger, litteratursøgninger efter relevante videnskabelige artikler og faglige rapporter, samt spørgeskemaer udsendt til boligorganisationer i hele landet. Spørgeskemadeltagere inviteres efterfølgende til uddybende interviews, hvilket samtidig bidrager til identificering af relevante aktører.​​​