Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Læringsseminar om Patientinddragelse 2023

​​Onsdag den 22. marts 2023 var 270 klinikere, ledere og kvalitetsfolk samlet til det årlige læringsseminar om patientinddragelse i Region Hovedstaden. Dagen bød på et væld af gode eksempler fra praksis og erfaringsudveksling med andre klinikere i Region Hovedstaden.​

Hvordan inddrager vi patienterne? Hvad skal der til for at øge patienttilfredsheden? Patienternes viden om eget liv og helbred er et nøgleelement i at skabe et mere menneskeligt sundhedsvæsen. Derfor skal vi inddrage patienterne mere. Når vi måler på patienternes tilfredshed, kan vi se, om vi er på rette vej.

Dette var rammen for en dag med vidensdeling samt engageret debat på læringsseminaret 22. marts.

Læringsseminaret var en invitation til klinikere, afdelingsledelser og repræsentanter fra hospitalsdirektionerne på tværs af regionens hospitaler om at investere en dag i selskab med inspirerende oplægsholdere samt rig mulighed for erfaringsudveksling med kliniske kollegaer gennem seks parallelle læringsspor.

Oplæg og slides fra Læringsseminaret

​​​Herunder finder du slides og andet materiale fra Læringsseminarets inspirerende oplæg og drøftelser om patientinddragelse set fra både klinikerens perspektiv og fra patient- og pårørendeperspektivet. ​

1. Sammen og Fremtidens Sundhedvæsen

v. Anne Meiniche, journalist, forfatter og alt for erfaren patient ​​​

Hvordan kan patienters og pårørendes uudnyttede ressourcer bringe os tættere på et bedre sundhedsvæsen?  Anne Meiniche lærte os blandt andet om "komplex rex", som hærger sundhedsvæsenet med for meget kompleksitet og for lidt sund fornuft. Og om at pårørende ofte gerne vil være medrørende.

​​​2. Et sundhedsvæsen i balance – etisk, menneskeligt og økonomisk

v. Ida Donkin, læge, ph.d. og forfatter samt Morten Bangsgaard, stud. teol., tidl. generalsekretær og adm. direktør. Begge er medlem af Etisk Råd​​

​Hvordan skaber vi et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor omsorg for patienter og pårørende fortsat er en integreret del af den professionelle behandling? Og hvor vi bruger de begrænsede menneskelige og økonomiske ressourcer klogt? 

Ida Donkin og Morten Bangsgaard understregede, at vi skal tilbage til kernen i sundhedsvæsenet = omsorg, som er ledelsens ansvar. Og at mere ikke altid er bedre, derfor skal vi være bedre til Vælg Klogt​.

​Case-slides fra 6 parallelle læringsspor

​I 6 parallelle læringsspor kom deltagerne i dybden med et af aspekterne ved det menneskelige sundhedsvæsen. På læringssporerne var der plads til at dele glæder og udfordringer i arbejdet med patientinddragelse. 18 cases lagde for.

Case #1: Praktisk anvendelse af LUP-patientkommentarer

Case-ejere: Anette Jørgensen, Hanne Munk og Lotte Reimer, Neurocentret, Rigshospitalet

Centret arbejder med kategorisering af LUP-patientkommentarer. LUP anvendes f.eks. til igangsættelse af forbedringsindsatser i klinisk praksis eller som inspiration til, hvilke lokale spørgsmål, der er relevante at udvælge.

Se slides fra case #1


Case #2: Brugerpanel i arbejdet med patienttilfredshed og LUP

Case-ejere: Pernille Roland og Signe Risom,Hjertemedicinsk Afdeling​, Herlev og Gentofte Hospital

Afdelingen har oprettet et brugerpanel med patienter og pårørende til at sikre at behandling og pleje fortsat udvikles. Brugerpanelet bidrager ligeledes til optimering og evaluering i relation til organisering, drift og patientforløb.

Se slides fra case #2


Case #3: Ugentlige dialog-tavlemøder med fokus på LUP og patientoplevet kvalitet​

Case-ejere: Denise Pleh og Mitzie Tvillinggaard, Afdeling for Kvindesygdomme, graviditet og Fødsler, Herlev og Gentofte Hospital

Afdelingen har fokus på udarbejdelse af LUP-strategi, samt implementering af dialog-tavlemøder, hvor løbende LUP-resultater behandles tæt på praksis af klinikerne. Klinikernes perspektiver og idéer bruges til at forbedre patientforløbene.

Se slides fra case #3


Case #1: PRO Sarkom – PRO i den kliniske hverdag med sarkom-patienter

Case-ejer: Bodil Elisabeth Engelmann, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev Hospital

Afdelingen har implementeret PRO Sarkom, hvor sarkom-patienter kan bidrage med oplysninger om bl.a. symptomer og livskvalitet under og efter behandling. Disse oplysninger bruges både til dialogstøtte om planlægning af den enkeltes patients behandling og som redskab til kvalitetssikring.

Se slides fra case #1 

Case #2: Bornholm Hospitals teleambulatorium

Case-ejer: Bent Grubb Laursen Forbedringsafdelingen, Rigshospitalet og Bornholms hospital

På BOH er der etableret to videokonsultationsrum, der skal sikre færre unødige patientrejser uden tab af behandlingskvalitet. Herudover er nogle patienter meget påvirket af deres sygdom, hvorfor visse patienter fravælger relevant behandling pga. belastning ved at skulle rejse til København. Det kan dog være svært at finde den direkte synlige fordel for specialisten. 

Se slides fra case #2

Case #3: Telemedicin for børn og unge med lungesygdomme

Case-ejer: Maria Nøregård JørgensenKlinik for Børn og Unge med Lungesygdomme, Rigshospitalet

Afdelingen har et pilotprojekt kørende med 12 børn med cystisk fibrose og deres familier, som indebærer hjemmemålinger og videokonsultationer. Formålet er at give afdelingens patienter og deres familier en mere sammenhængende hverdag med mindre transporttid og mere fritid.​

Se slides fra case #3


Case #1: Beslutningsstøtteværktøj ved blødningsforstyrrelser ​

Case-ejer: Mads Nielsen-Breining, Gynækologisk Ambulatorium​, Hvidovre Hospital

Afdelingen har udviklet og implementeret et beslutningsstøtteværktøj, hvor sundhedsprofessionelle i ambulatoriet, sammen med patienten, gennemgår de mulige behandlingstilbud og sammen vælger den rigtige behandling.

Se slides fra case #1

Case #2: Fælles beslutningstagning i MDT-samtaler

Case-ejer: Irene WesselØre-Næse-Halskirurgisk Ambulatorium, Rigshospitalet

Initialt har indsatsen handlet om at blive klogere på MDT-samtalerne, hvor patienter og pårørende er med. Derefter er indsatsen udviklet tværfagligt med fokus på videre understøttelse af inddragelse af patienter og pårørende i fælles beslutningstagning.

Se slides fra case #2

Case #3: Fælles beslutningstagning med den ældre multisyge medicinske patient

Case-ejer: Louise Feldt Rafn og Birgit Jurlander, Intern Medicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital

Afdelingen sætter fokus på samtalen med den ældre multisyge patient ifm. stuegang. Afdelingen arbejder med forskellige værktøjer bl.a. et kort på velkomstposer, hvor patienter kan skrive, hvad der er vigtigt for dem og en smart txt i SP til journalen.

Se slides fra case #3



Case #1: Transition fra Børne- og Ungeafdelingen til Voksenambulatoriet

Case-ejere: Tine Bohn Høggaard og Heidi NeumannGastroenheden, Hvidovre Hospital

Afdelingen har en styrket indsats for kronisk syge unge i transitionen fra Børne- og Ungeafdelingen til Voksenambulatoriet. Læger fra Voksenambulatoriet deltager i sidste transitionssamtale i Børne- og Unge ambulatoriet, så der laves en god og tryg overgang. ​
Se slides fra case #1

Case #2: Forståelige forløb med visuelle kort​

Case-ejere: Mette Bruun-Pedersen og Sara Duus Gustafsen, Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi​, Rigshospitalet

Afdelingens fokus er samtalen mellem patient/pårørende og læge/sygeplejersker, når patienter med mistanke om primær hjernekræft tilbydes operation. Der anvendes visuelle kort, som skitserer de tre mulige behandlingsveje og det typiske onkologiske behandlingsforløb.

Se slides fra case #2

Case #3: Implementering af teach-back i Neurologisk Afdeling

Case-ejer: Lise Korbo og Marlene Fleischer, Neurologisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Afdelingen har implementeret teach-back-metoden for at løse problemet med misforståelse mellem patienter og personale. Patienter og pårørende fortæller den information, de har fået af klinikerne tilbage til klinikerne, så alle er sikre på, at informationen er forstået. 

Se slides fra case #3 



Case #1: Fælles beslutningstagning som prioriteret hospitalsindsats

​Case-ejer: Maj Thomsen og Bente Ourø Rørth, Nordsjællands Hospital

Direktionen har udvalgt patientinddragelse og fælles beslutningstagning som prioriterede indsatsområder, hvilket medfører forskellige indsatser såsom afholdelse af tværfaglige temadage og undersøgelser af patientoplevelser.

Se slides fra case #1

Ekstra slide om redskaber fra case #1

Case #2: Ledelse af fælles beslutningstagning som del af kulturen i afdelingen​

Case-ejer: Kristina Petersen og Charlotte Wilken-Jensen, Gynækologisk Ambulatorium,  Hvidovre Hospital

Afdelingen har udviklet en beslutningshjælper til kvinder med blødningsforstyrrelser som redskab til at understøtte kulturen af fælles beslutningstagning. Afdelingen arbejder med at kompetenceudvikle de øvrige klinikere ift. fælles beslutningstagning.

Se slides fra case #2

Case #3: Inddragelse som en naturlig del af kerneopgaven​

Case-ejer: Camilla Kamma Rubin, FACT-team og tidligere Botilbudsteamet, PC Amager

Fokus på hvad der giver værdi for borgeren og patienten i enhver opgave og løsning af denne. Fokus på hvordan man formår, at inddrage de borgere/patienter som mange andre vil vurdere være for belastet, til at kunne blive inddraget. 



Case #1: PAL på tavlemøder

Case-ejer: Lone Graff Stensballe, Semiintensiv Børneafdeling, Rigshospitalet
Afdelingen drøfter dagligt, hvilke indlagte patienter, som kunne have brug for en PAL. Ved behov identificerer afdelingen en relevant PAL, og introducerer patient og pårørende til PAL-konceptet. På den måde synliggøres og prioriteres PAL-konceptet på rutine-basis.
Se slides fra case #1

Case #2: PAL i Fælles Medicinsk Ambulatorium​

Case-ejere: Mette Munch Børgesen og Eckart Pressel, Geriatrisk & Palliativ Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Afdelingen fokuserer på, at PAL skal gøre en forskel for patienterne i Fælles Medicinsk Ambulatorium (FMA). PAL er tovholder på det samlede forløb, hvor flere specialer ofte er involveret, og multidisciplinære teams fra flere specialer involveres i forhold til behandlingsmuligheder. 

Se slides fra case #2

Case #3: PAL ved evalueringsundersøgelser i klinik 4​

Case-ejer: Lene Sonne Mouritzen, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital

Patienterne har konsultation med sin PAL ved svar på evalueringsundersøgelser, og dermed en behandlingsplan for de næste 3 måneder. Indsatsen skaber bedre sammenhæng i patientforløbene, øger trygheden for patienten samt arbejdsglæden hos personalet. 

Se slides fra case #3


​​

​Årets vindere af regionens patienttilfredshedspris​

For at understøtte læring og udvikling blev Region Hovedstadens Patienttilfredshedspris indstiftet i 2023. Prisen har to kategorier; en længdespringer-kategori og en højdespringer-kategori.

I anden halvdel af læringsseminarets program, kårede vi Årets længdespringer og Årets højdespringer, henholdsvis Fødeafdelingen på Nordsjællands Hospital og Akutmodtagelsen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.







Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden