Faglig sparring på projekter
Idéudvikling
Har du en idé til et projekt, som du gerne vil diskutere med os, så kontakt os endelig. Vi kan hjælpe med at konkretisere din idé indenfor en videnskabelig ramme og kan give gode råd til udformning af din projektbeskrivelse. Måske kender vi til lignende projekter, mulige samarbejdspartnere eller relevant litteratur. Send os en kort beskrivelse af din idé - så konkret som mulig – og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.
Sparring på din projektbeskrivelse
Hvis du har en projektbeskrivelse indenfor det tværsektorielle sundhedsområde i Region Hovedstaden, så læser vi den gerne kritisk igennem og kommer med forslag til forbedringer. Projektbeskrivelsen behøver ikke at være rettet mod Tværspuljen.
Sparring og rådgivning i projektperioden
Hvis et projekt får tildelt midler fra Tværspuljen, skal Sektion for Tværsektoriel Forskning løbende følge dette og kan bruges til sparring og rådgivning i projektperioden.
Arrangementer
Temaeftermiddage
Vi afholder temaeftermiddage med faglige indlæg, diskussioner, idéudvekslinger indenfor det tværsektorielle sundhedsområde. Desuden orienterer vi om sidste nyt fra Tværspuljen. Se listen over afholdte og listen over kommende arrangementer og download gerne vores powerpoint præsentationer.
Workshops
Vi afholder workshops, hvor vi stiller skarpt på særlige tværsektorielle problemstillinger, videnskabelige metoder og udvikling af nye forskningsprojekter. Se listen over afholdte og listen over kommende arrangementer .
Faglige netværk
Vi hører gerne fra jer, hvis der blandt Region Hovedstadens kommuner, hospitaler eller speciallæger, herunder almen praksis, er behov for specifikke netværk.
Projektudvikling
Udvikling med kommuner, hospitaler og speciallæger, herunder almen praksis
Vi undersøger løbende, om der er særlige tværsektorielle problemstillinger, som berører flere kommuner, hospitaler eller speciallæger, herunder almen praksis. Er der behov og mulighed for det, vil Sektion for Tværsektoriel Forskning udvikle et forskningsprojekt på området. Projekterne vil blive udviklet i tæt dialog med relevante nøglepersoner og interesserede medarbejdere i de tre sektorer.
Udvikling med andre forskningsinstitutioner
Sektion for Tværsektoriel Forskning udvikler også tværsektorielle forskningsprojekter med andre forskningsinstitutioner. I det omfang vi har ressourcerne til det, indgår vi også i projekterne.
Videndeling
Søg relevant litteratur
Savner du litteratur til dit projekt eller din projektbeskrivelse så kig i vores litteratursamling. Her opdaterer Sektion for Tværsektoriel Forskning løbende listen over centrale publikationer indenfor det tværsektorielle område. Listen er ikke udtømmende.
Find mulige samarbejdsparter
Kontakt os her hvis du har en projektidé, og du mangler en samarbejdspartner. Måske kender vi nogen, der har samme interesse.