​Projektet med det fremadskuende navn beskæftiger sig mere konkret med sygdommen AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration). Mellem 10-20 procent af alle over 75 år lider af sygdommen, som man kan definere som alderspletter på nethinden, der kan give alt fra lette synsforstyrrelser til meget svære synsnedsættelser.  

Det er Torben Lykke Sørensen, klinisk professor og forskningsleder på Sjællands Universitetshospital i Region Sjælland og Københavns Universitet, der leder indsatsen. Han fortæller, at man i dag ikke kan stille noget op mod sen, tør AMD, der er den variant af sygdommen, som projektet beskæftiger sig med.

Pulsen op

Interreg ØKS har støttet projektet med lige over otte millioner kroner, der skal bruges på at følge ældre med sen, tør AMD i et år. Og selvom de færreste nok tænker, at kondicykler og vægtstænger har noget med øjnene at gøre, så er det faktisk med motion, at man vil se, om man kan stikke en kæp i hjulet på sygdommen:

"Vi vil undersøge, om systematiseret træning kan stoppe udviklingen, så tabet af sanseceller sker langsommere. Vi har lavet undersøgelser, der viser, at personer med AMD kan have en øget immunreaktion i blodet, mens andre, der forsker i træning, har vist, at denne reaktion kan dæmpes ved fysisk aktivitet. Nu er vi klar til at koble de to ting sammen og se, om vi kan påvirke sygdommen med motion," fortæller Torben Lykke Sørensen.

Bredt svensk-dansk samarbejde

200 personer med sen, tør AMD skal deltage i projektet, hvoraf halvdelen skal gennemføre træningsforløbet, som er er tilrettelagt af Institut for Sportsmedicin på Københavns Universitet, der er en af fire partnere i projektet. Derudover skal idrætsfysiologer og antropologer fra Högskolan i Halmstad, Malmø Universitet og Sjællands Universitetshospital udføre fokusinterviews og undersøge andre resultater end de rent kliniske.

"Det er en væsentlig del af projektet at få afklaret, hvordan borgerne egentlig har det undervejs og finde ud af, hvilke andre afledte effekter af motionen, der kan være. Det er vigtigt at vide, hvis det skal implementeres bredt, og det har vi nogle rigtig gode partnere til at undersøge," siger Torben og fortsætter:

"Jeg ser det lidt som en totalentreprise, hvor man gerne vil have de bedste håndværkere inden for hvert felt – i vores tilfælde er de i Sverige."

Projektafdeling er guld værd

De gode partnere har Torben Lykke Sørensen fået hjælp fra Sjællands Universitetshospitals enhed Forskningsprojekter og Klinisk Optimering til at finde. En enhed, der også har skrevet store dele af ansøgningen:

"Vi faciliterer workshops og samtaler om bl.a. arbejdsfordeling for forskerne, og derudover taler vi løbende med dem om indholdet. Det er Torben, der er den faglige leder, men vi er langt hen ad vejen penneførere. Vores force er nemlig, at vi kender rammerne, kravene og skriver ansøgningen i et lægmandssprog, fordi vi hverken er læger eller sygeplejersker," fortæller Søren Tvilsted, der er leder af enheden. 

Og spørger man Torben Lykke Sørensen, om den hjælp gør en forskel, så er svaret klart:

"Jeg vil sige, at det er afgørende, at vi har nogle, der er vant til at skrive de her meget omfangsrige ansøgninger og fx kan hjælpe med budgetter og implementeringsplaner, der ligger langt fra mine kerneopgaver. Det er guld værd," fortæller han.

Tværfagligt samarbejde om fælles problemstilling

Det er ikke første gang, at Sjællands Universitetshospital har ledt EU-projekter, og der er mange positive ting ved den rolle, fortæller Søren:

"Det er en fornøjelse at bringe forskere, der ellers aldrig villet have mødt hinanden, sammen og se et stærkt samarbejde opstå om en fælles problemstilling. Det er også spændende at facilitere projekter, hvor man virkelig kan se, at borgerne får noget ud af det. Det tror vi også på, at man kommer til i det her."

Greater Copenhagen EU Office har bidraget med for-projektmidler til udarbejdelsen af "Kan du se fremtiden?"-ansøgningen. Læs mere om, hvordan man søger om midler, og hvad de kan bruges til, her.