​​​Mens man i psykiatrien traditionelt har forsøgt at få patienterne til at distancere sig fra de vedvarende, kritiske og negative stemmer, er Challenge-projektet gået nye veje. I et VR-univers har patienterne her mulighed for at gå i dialog med en avatar, der repræsenterer den stemme, de bliver plaget af.

Avataren bliver til i samarbejde med den enkelte patient ved hjælp af et computerprogram, hvor både avatarens udseende og stemme kan tilpasses, så den ligner og lyder som den stemme, patienten hører inde i sit hoved. Terapeutens stemme ændres i realtid, så den i VR-universet efterligner stemmen. Det bliver også kortlagt, hvad stemmen typisk ville sige, hvordan den formulerer sig, og om den fx kommer med trusler. Under VR-sessionen styrer terapeuten avataren og taler med den ændrede stemme, men kan også skifte til sin egen stemme inde i VR, for at støtte patienten i dialogen med avataren. Uden for VR fortsætter terapeuten samtalen med patienten med sin egen stemme.

Målet med avatar terapien er at arbejde med patientens relation til den stemme, de hører. Undervejs opfordres og støttes patienten til at sige fra over for stemmen, så der gradvist kan rykkes lidt på magtforholdet og dynamikken i relationen. I starten vil avataren være meget kritisk, men længere fremme i forløbet vil den ændre sig og få en lidt venligere tone.

På den måde kan patienten måske opnå mere selvværd og stemmen få mindre betydning.  

Ved begyndelsen af terapiforløbet er varigheden af VR-seancerne meget korte – måske kun 2 minutter – og først hen ad vejen bliver de længere. Det skyldes, at det for patienterne kan være angstprovokerende at blive eksponeret for den avatar, som repræsenterer den ondsindede stemme. Af samme grund skal der bruges meget tid på at forberede patienten inden VR-seancen og også meget tid på den efterfølgende samtale om, hvordan patienten har oplevet seancen.

7 ud af 10 fik​​​ færre gener

​I det randomiserede studie indgik 270 patienter fra Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Nordjylland, der enten fik 7 sessioner med avatar-terapi eller 7 sessioner med en forbedret standardbehandling. Den forbedrede standardbehandling bestod af almindelig ambulant behandling i psykiatrien (fx OPUS eller F-ACT), hvor klinikkerne blev bedt om at sikre mindst syv støttende samtaler inden for de første 12 uger.

Efter 12 uger målte forskerne, om sværhedsgraden af hørehallucinationerne havde ændret sig hos de to grupper. Her viste resultaterne, at deltagerne i VR-terapi-gruppen oplevede en signifikant større reduktion i sværhedsgraden af deres stemmer sammenlignet med deltagerne i den gruppe, der fik den forbedrede standardbehandling. De fandt også en signifikant reduktion i hyppigheden af stemmer i VR-terapigruppen, sammenlignet med den anden gruppe. Generelt oplevede 7 ud af 10 i avatar terapi-gruppen færre gener og nogle få blev helt fri for at høre stemmer.

Efter 24 uger og 2 sessioner mere i hver gruppe, fulgte forskerne op for at se, om effekten var vedvarende. Her var der det kun reduktionen af hyppigheden i stemmerne, der var signifikant bedre i avatar terapi-gruppen.  

Challenge-projektet er det første large-scale studie, der har afprøvet avatar terapi i VR. Sidste deltager var til opfølgning i 2024, og i 2025 blev en artikel om studiets hovedresultater publiceret i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift "The Lancet Psychiatry".

Den VR-baserede avatar terapi til behandling af hørehallucinationer er blevet implementeret på Enhed for Kompliceret Skizofreni og Oligofreni på Psykiatrisk Center, Glostrup og i Region Nordjylland.  

​

​​