Gå til hovedindhold

SAP - Kom godt i gang med Indkøbsportalen

​Dette e-læringskursus giver dig en praktisk og fleksibel introduktion til Indkøbsportalen i SAP, så du nemt og sikkert kan navigere i systemet og understøtte en mere effektiv indkøbsproces. Kurset henvender sig til alle ansatte i Region Hovedstaden, der bestiller varer eller tjenesteydelser via SAP.

​​​

F​ormål

Formålet med e-læringskurset ”SAP: Kom godt i gang med Indkøbsportalen” er at styrke brugernes kendskab til SAP-systemet og Indkøbsportalen. Kurset skal bidrage til mere effektiv økonomistyring, bedre overblik over indkøb, færre manuelle arbejdsgange og mindre risiko for budgetoverskridelser i forbindelse med vare- og tjenestebestilling.

Kurset erstatter et tidligere fremmødekursus med begrænset deltagerantal og gør det muligt at lære, når det passer bedst – uden behov for fysisk fremmøde.

Målgru​​ppe

Målgruppen for e-læringskurset er alle ansatte i Region Hovedstaden, der bestiller varer og tjenesteydelser via SAP. Kurset er både relevant for nye brugere og for ansatte, som kun anvender SAP lejlighedsvist og har behov for at få genopfrisket deres viden.



Kursets indh​old

E-læringskurset består af otte moduler og indeholder:

  • En generel introduktion til SAP og Indkøbsportalen
  • Trin-for-trin gennemgange af centrale arbejdsgange
  • Visuelle eksempler på navigation i systemet
  • Interaktive øvelser og quizzer, der understøtter læringen

Kurset tager cirka én time at gennemføre fra start til slut, men modulerne kan også anvendes enkeltvis som opslagsværk.

Hvem står bag kurset​​

Kurset er udviklet i samarbejde mellem SAP Kompetence- og Supportcenter og RegionH E-læring med fokus på brugernes behov. 

I Region Hovedstaden er der i dag omkring 6.000 ansatte, som bestiller varer via SAP, og e-læringskurset er tænkt som et lettilgængeligt redskab i deres daglige arbejde.​

Publiceret i 2026

Se e-læringskurset​​

Gå til e-læringskurset "SAP: Kom godt i gang med Indkøbsportalen" i Region Hovedstadens Kursusportal​

Læs artikel​​​ om e-læringskurset

Læs artiklen her på siden: Nyt e-læringskursus om brugen af SAP​-portalen til indkøb



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden