Som led i et ph.d.- studie har læge Amalie Middelboe Sohlin i samarbejde med en forskningsgruppe udgået fra Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet, udviklet et VR-baseret kursus i akut pædiatri. Kurset er målrettet medicinstuderende, yngre læger og sygeplejersker, der klassisk har fået undervisning i håndtering af akut og kritisk syge børn via simulationstræning med dukker.

Der er tale om animeret VR, og i det virtuelle kursusrum arbejder deltagerne sammen to og to. Her træner de bl.a. ABCDE (Airway, Breathing, Cirkulation, Disability, Exposure) - en tilgang, som skal sikre, at det mest akutte og livstruende bliver behandlet først. VR-kurset omfatter også træning i kommunikation og samarbejde i akutte situationer, herunder Closed Loop Communication og Transparent Thinking.

Førstnævnte indebærer, at en person, der får besked om at gøre noget, skal gentage beskeden, så afsenderen får bekræftet, at den er modtaget og forstået korrekt, mens Transparent Thinking handler om, at alle team medlemmer "tænker højt" og deler deres overvejelser med de øvrige teammedlemmer. Det skal sikre, at alle er på bølgelængde og har en klar forståelse af, hvad der skal ske. Derudover er der fokus på emnerne beslutningstagen og situationsbevidsthed, som bl.a. tager sigte på at gå systematisk til værks for at undgå automat-tænkning og tunnelsyn, som kan betyde, at noget kritisk bliver overset.

Potentielle forde​l​e ved den VR-baserede træning

​Ved traditionel dukkesimulation holder en facilitator holder øje med, hvad kursusdeltagerne foretager sig og fortæller dem, hvad det betyder for patientens tilstand. Det er ikke nødvendigt i den VR-baserede træning, hvor scenariet er programmeret sådan, at den animerede patients tilstand udvikler sig afhængigt at de beslutninger, der bliver taget. Patienten kan fx pludselig have lukkede øjne eller hurtigere vejrtrækning, og deltagerne kan med egne øjne observere ændringerne i den kliniske tilstand.  

​Potentielt kan den VR-baserede træning derfor spare ressourcer og give mere træning for de samme penge, fordi den uden udgifter til facilitator og dyre dukker bliver mindre omkostningstung. VR-træningen kan også give større fleksibilitet, fordi studerende, læger og sygeplejersker har mulighed for at træne selv, så længe og så hyppigt, som de har behov for.  Endelig er VR-træningen ikke afhængig af en lokation med dukker og stærk simulationsekspertise, hvilket fx giver mulighed for træning på Grønland.

​Ph.d. – studie under​​søger læringseffekt, motivation og brugervenlighed

En essentiel del af læringen ved klassisk simulationstræning er den efterfølgende debriefing, hvor en facilitator taler det simulerede scenarie igennem med deltagerne. Her får de hjælp til at reflektere over, hvad der gik godt, hvad de kunne have gjort anderledes og hvordan erfaringerne fra simulationen kan anvendes i den kliniske praksis.

Der mangler viden om læringseffekten ved debriefing uden en facilitator. Den undersøger Amalie Middelboe Sohlin derfor i ph.d.-projektet sammen med sine ph.d.-vejledere Jesper Kjærgaard og Anja Poulsen fra Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet, Jette Led Sørensen fra Juliane Marie Centret og Mary Elizabeths Hospital samt en række andre nationale og internationale forskere.

I et randomiseret studie har 88 medicinstuderende været fordelt i to grupper. Begge grupper kom igennem de samme VR-scenarier, men i den ene gruppe bestod debriefingen i, at deltagerne fik udleveret en reflektionsguide og selv skulle tale scenariet igennem to og to. I den anden gruppe var det en læge, der faciliterede reflektionen. Før og efter VR-træningen er begge grupper blevet filmet i et scenarie, hvor de skal stabilisere en simuleret patient (simulationsdukke). Ud fra disse videoer vil de studerendes kompetencer i systematisk ABCDE-gennemgang, kommunikation og teamsamarbejde blive vurderet. Her vil der være tale om en såkaldt blændet gennemgang, hvor det ikke fremgår, hvilken af de to grupper de studerende tilhører, og om videoerne er optaget før eller efter VR-træningen. Det afsløres først efter video-gennemgangen, hvor det så vil stå klart, om der uden facilitator kan opnås den samme læringseffekt som med facilitator.

I studiet bliver der primært set på læringsudbyttet, men de studerende får også udleveret spørgeskemaer om deres motivation i forhold til VR-træningen, om deres oplevelse af udstyrets brugervenlighed og om eventuel cybersickness. Derudover får de et spørgeskema, hvor de skal vurdere deres udbytte af debriefingen med enten reflektionsskema eller facilitator.

Dataindsamlingen til ph.d.- studiet er afsluttet i efteråret 2025, og resultaterne af studiet forventes offentliggjort om et par år. Forud for det store, randomiserede studie blev der på Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge gennemført en pilottest i mindre skala med stort set samme set-up. Her deltog 24 yngre læger og sygeplejersker. Der var læringseffekt af VR-træningen i begge debriefing-grupper, men på grund af det lille antal deltagere, har det ikke været muligt at se, om læringsudbyttet var lige stort i gruppen med og gruppen uden facilitator. ​

Nedenfor ses billeder fra xxxxx som illustrere xxx

​

​