Hvorfor fokus på håndhygiejne?
- Hver 10. patient får en infektion i forbindelse med behandling på et hospital
- Hænderne giver smitten videre: Smitte via personalets hænder er den mest almindelige måde, hvorpå smitte overføres fra patient til patient
- Patienter med nedsat immunforsvar kan ved manglende håndhygiejne smitte sig selv
- Forebyggelse af hospitalsinfektioner kan nedbringe hospitalernes brug af antibiotika og derved mindske udviklingen af resistente bakterier
- Omhyggelig håndhygiejne er den vigtigste, billigste og bedst dokumenterede enkeltstående måde at mindske risikoen for smittespredning og forebygge hospitalserhvervede infektioner.
Viden om håndhygiejne
Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) ved Statens Serum Institut har samlet viden om håndhygiejne i det netbaserede undervisningsmateriale Værd at vide om Håndhygiejne.
Man kan også teste sin viden om håndhygiejne og få et kursusbevis i Kursusmodul - Værd at vide om Håndhygiejne. Det tager ca. 30 min. at gennemføre kurset.
På hospitalerne spritter vi hænder:
- Før pleje- og behandlingsopgaver
- Før en ren opgave
- Efter en uren opgave
- Efter pleje- og behandlingsopgaver
- Efter kontakt med patientens nære omgivelser
Som patient eller besøgende bør du også vaske og/eller spritte dine hænder:
- Når du ankommer til afdelingen
- Før du forlader stuen
- Før du spiser eller drikker/henter mad
- Når du har været på toilettet
- Når du har pudset næse, nyst eller hostet
- Hvis du har rørt ved andre, ved sår, forbindinger el.lign.