Afføring fra donor helbreder infektion med Clostridium difficile - se indslag fra 21 Søndag

DR 21 Søndag fortalte den 17. januar om Bjarne Barmer, der blev helbredt for en alvorlig infektion med Clostridium difficile efter transplantation med afføring fra sin datter.

I Region Hovedstaden er der årligt ca. 600 hospitalserhvervede infektioner med tarmbakterien Clostridium difficile. Bjarne Barmer blev efter en operation i prostata ramt af infektion med Clostridium difficile. Efter flere forgæves antibiotikakure, der kun slog infektionen ned midlertidigt fik han transplanteret afføring, der helbredte infektionen.

Transplantationen foregår ved, at en rask donor leverer afføring, som lægen i en blender blander med saltvand. Gennem endetarmen får patienten indført donorafføringen, der indeholder en rask tarmflora med godartede bakterier. 

Hvidovre hospital er et af de få steder i Danmark, som udfører afføringstransplantationer. Det har lægerne gjort i omkring to år, og indtil videre er resultaterne gode, fortæller overlæge Morten Helms, der er en af de læger, som udfører transplantationerne. Ca. 2/3 bliver raske efter første behandling, mens 1/3 skal have flere behandlinger.

Se indslaget fra 21 Søndag her


Redaktør