"BAD-KAD" er flyttet ind på Hvidovre Hospital

Større faglig refleksion og daglig vurdering af indikationen for urinvejskateter skal reducere risikoen for urinvejsinfektioner i forbedringsprojektet "BAD-KAD" på medicinsk modtageafdeling på Hvidovre Hospital. 

​På Hvidovre Hospital har antallet af urinvejsinfektioner været stigende gennem de seneste fem år. Randi Wied Bjerring, sygeplejerske i hygiejneenheden på Hvidovre Hospital og hendes kolleger, spekulerede derfor over hvad man kunne gøre for at reducere forekomsten. Da en af de største risikofaktorer for urinvejsinfektion er urinvejskateter, var det oplagt at undersøge om brugen af katetre kunne reduceres.

​Fra idé til projekt

På Hvidovre Hospital bliver de fleste urinvejskatetre anlagt på hospitalets to akutmodtageafdelinger. Randi Wied Bjerring derfor tog kontakt til den ene af akutmodtageafdelingerne for få kendskab til hvordan afdelingen arbejdede med urinvejskatetre og hvilke tiltag og målinger, der var mulige at indføre. Akutmodtageafdelingen fremstod som en travl afdeling, som havde fokus på at få patienten afklaret i forhold til det videre forløb. Randi Wied Bjerring erfarede derfor også, at der efter et urinvejskateter var anlagt sjældent efterfølgende skete en vurdering af om patienten fortsat havde behov for kateter."Når jeg spurgte, hvorfor patienten havde kateter, skete det nogle gange, at sygeplejersken ikke vidste hvorfor – og adspurgt, vidste patienten det heller ikke"​

Når jeg spurgte, hvorfor patienten havde kateter, så skete det nogle gange, at sygeplejersken ikke vidste hvorfor – og patienten det heller ikke.
Randi Wied Bjerring, Sygeplejerske

På baggrund af Randi Wied Bjerrings observationer, udarbejdede hun og hygiejnesygeplejerske Helle Neustrup derfor en beskrivelse af et projekt til forebyggelse af hospitalserhvervede urinvejsinfektioner. Formålet med projektet skulle være at reducere antallet af:

  • urinvejskatetre hos indlagte patienter
  • dage, som patienterne lå med katetret
  • urinvejsinfektioner forårsaget af katetret
  • hospitalserhvervede bakteriæmier forårsaget af kateter

Hygiejnekomitéen på Hvidovre Hospital godkendte projektet, og besluttede, at det skulle afprøves på hospitalets to akutte modtageafdelinger i perioden 22. juni til 31. december 2015. Projektet blev døbt "BAD- KAD".

​Indholdet af projekt "BAD- KAD"​​

  • Afsnitsledelsen i de deltagende afdelinger udpeger følgende nøglepersoner: afdelingssygeplejerske, udviklingssygeplejerske og hygiejnekoordinator
  • Daglig supervision af projektansvarlig sygeplejerske, hvor der foretages en faglig vurdering af:
    • om der fortsat er indikation for det anlagte kateter
    • om katetret kan erstattes med andre former for urinvejshjælpemidler
    • om katetret kan fjernes før patienten forlader akutmodtageafdelingen
  • Udarbejdelse af projektmateriale: vurderingsskemaer, patientinformation, nyhedsbrev, posters og lommekort
  • Indsamling af kvantitative og kvalitative data til analyse

På nuværende tidspunkt deltager den medicinske akutmodtageafdelinger (medicinsk AMA) på Hvidovre Hospital, men det forventes, at den kirurgiske akutmodtageafdeling indgår på et senere tidspunkt. ​

​Status og fremtid

​​Randi Wied Bjerring oplever, at der er stor interesse for projektet, idet flere afdelinger har vist interesse for at blive inddraget i arbejdet. Hun oplever også, at personalet har fået større grad af fokus og faglig refleksion i forhold til de patienter, som har urinvejskateter. 

Det er vigtigt, at et projekt, der skal øge refleksion og vurdering af indikation for  urinvejskateter skaber faglig mening i en afdeling.  Randi Wied Bjerring ser derfor også implementeringen som "en trinvis afprøvning", hvor man går ud i afdelingen og undersøger, hvad der vil virke og hvad der ikke vil virke og hvorfor.

Allerede nu kan viser erfaringen fra projektet, at der er et stort behov for bedre information om indikatorer for urinvejskateter​, forebyggelse af urinvejsinfektioner samt alternative urinvejshjælpemidler. Derfor er ønsket, at "BAD-KAD" i fremtiden inddrager vejledning og undervisning af personalet indenfor disse områder.

Et andet ønske er større patientinddragelse. Der arbejdes for tiden med en informationsbeskrivelse til patienter, hvori der vil stå, hvornår katetret er anlagt og årsagen hertil, samt hvornår det forventes at kunne fjernes.

BAD-KAD-projektet på medicinsk AMA på Hvidovre løber planlagt frem til udgangen af 2015, men for Randi Wied Bjerring og Helle Neustrup er det oplagt at man arbejder videre med konceptet bag "BAD-KAD", og udvider projektet til de afdelinger, der typisk modtager patienter fra akutmodtageafdelingen, ligesom andre hospitaler i Region Hovedstaden også kunne indgå i projektet. De påpeger dog, at projektet, som tager udgangspunkt i forbedringsmodellen  og mange "Plan-Do-Study-Act"-afprøvninger, skal tilpasse den lokale kontekst. Det er vigtigt at arbejde med at forstå, hvordan arbejdsgangen er på en afdeling, og hvordan forbedringsarbejdet kan tilpasses den enkelte afdeling.

Urinvejsinfektioner​​​

Urinvejsinfektioner er blandt de hyppigste hospitalserhvervede infektioner. Anvendelsen af urinvejskateter er den væsentligste risikofaktor. Risikoen er først og fremmest relateret til katerets liggetid; jo længere liggetid, jo større risiko. Undersøgelser viser, at risikoen for bakterier i urinen øges med 5 % for hver dag katetret er anlagt. Blandt patienter, som får bakterier i urinen, udvikler 1-4 % bakteriæmi, og af disse dør 13-30 %.
Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om forebyggelse af urinvejsinfektioner i forbindelse med urinvejsdrænage og inkontinenshjælpemidler.
Statens Serum Institut 2015.​​


Redaktør