Dødeligheden falder når patienter bliver behandlet efter ny restriktiv antibiotikavejledning

Dødeligheden falder hos patienter med blodforgiftning, når de bliver behandlet efter Region Hovedstadens restriktive antibiotikavejledning fra 2015. Det viser forskning fra Herlev Hospital. 

​Flere overlever blodforgiftning, når de bliver behandlet med antibiotika efter den restriktive antibiotikavejledning, der blev indført i Region Hovedstaden i 2015.

Det viser ny forskning fra Herlev Hospital, der i 2015 blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Clinical Microbiology & Infectious Diseases.

"Vi kan reelt se, at dødeligheden efter 30 dage er faldet med 17 % hos patienter med blodforgiftning,"  fortæller farmaceut Jonas Boel fra Region Hovedstadens Apotek i Herlev. Han har netop indleveret sin ph.d.-afhandling om programmet antibiotic stewardship og skal forsvare den i oktober 2016. 

Jonas Boel er ansat på Klinisk mikrobiologisk afdeling på Herlev Hospital i Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering. Enheden arbejder med og forsker i Antibiotic Stewardship og ledes af overlæge Magnus Arpi, der er medlem af styregruppen i Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner i Region Hovedstaden. Antibiotic Stewardship er et program, der højner kvaliteten i ordinationer af antibiotika. Det sker ved styring og en restriktiv antibiotika-politik, som indføres i tæt samarbejde med de forskellige lægefaglige specialer, så det passer til patienternes behov og typer af behandling.

"Der er omkring 700-800 bakteriæmier –  blodforgiftninger – om året her på Herlev Hospital. Selv ved behandling med antibiotika dør hver femte patient, fordi det ofte er svækkede og ældre, der rammes, når en infektion - f.eks. en blærebetændelse eller lungebetændelse - går i blodet," fortæller Jonas Boel.

Fald i forbruget af fluroquinoloner på 35 % og cefalosporiner på 75 %

Antibiotikavejledningen fra 2015 går bl.a. ud på at reducere forbruget af antibiotika af typen fluoroquinoloner og cefalosporiner og erstatte det med en mere gammeldags penicillin-behandling.

"Fluoroquinoloner og cefalosporiner er populære, fordi de bredspektrede. Derfor virker de typer af antibiotika mod mange slags bakterier. De blev før i tiden ofte brugt til at behandle blodforgiftning, fordi det var hurtigt og effektivt. Disse to typer af antibiotika har desværre den uheldige bivirkning, at de dræber den naturlige tarmflora, så patienterne bliver mere modtagelige over for f.eks. de farlige Clostridium difficile 027 og andre multiresistente bakterier, som også i høj grad rammer svage og ældre patienter," siger han.

Herlev Hospital har haft et fald i brugen af cefalosporiner på 75 % og et fald i brugen af fluoroquinoloner på 35 % fra 2008-2014, mens man har arbejdet effektivt med antibiotic stewardship-programmet.

Det er bedre for patienterne

Den nye anbefalede behandling af  bakteriæmier  - blodforgiftning - er det gammeldags penicilin-præparat ampicillin og aminoglykosid-præparatet gentamicin.

"Gentamicin kan have den bivirkning, at det påvirker nyrerne. Derfor har der været en vis skepsis. Men ved få dages behandling påvirker det normalt ikke nyrerne. Den nye anbefalede behandling kræver, at patienterne løbende bliver grundigt observeret og får målt, om penicillinen virker på netop de bakterier, de har i blodet. Men vores undersøgelse viste altså, at det er bedre for patienterne," siger Jonas Boel.

Læs også:  Resistensen er faldet på Herlev Hospital

​Artikel: Eur. J Clin Microbiol Infect Dis. (2015) 34:1275-1484: Evaluating antibiotic stewardship programs in patients with bacteremia using administrative data: a cohort study

Interview af journalist Hanne Stetting ​Duvå.

Redaktør