I Region Hovedstaden får børnene 60 procent mere antibiotika end børn i Skåne

​"Vent-og-se-recepter" er et nyt værktøj, som fra efteråret 2016 skal afprøves som led i kampen mod unødvendig antibiotika til børn i Region Hovedstaden. Metoden virker i Storbritannien og Norge. 

 

Børnene i Sverige får kun halvt så meget antibiotika som børn i Region Hovedstaden. Men sådan har det ikke altid været. I løbet af de seneste 20 år er der sket en stigning her og et fald i Sverige. "Sverige indførte tidligt en restriktiv antibiotika-politik. Det har virket," siger cand. scient. ph.d. Jette Nygaard Jensen fra Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og implementering på Herlev Hospital.

"Vent-og-se-recepter" er et nyt værktøj, som skal beskytte børn mod at få unødvendig antibiotika. Metoden virker i Storbritannien og Norge.

"Til efteråret starter vi et forsøg i tre kommuner i Region Hovedstaden. Her får forældrene til syge børn en såkaldt "vent-og-se-recept". Det er en recept, som kun skal indløses, hvis symptomerne bliver værre over nogle dage. Metoden har givet gode resultater i bl.a. Norge. Forældrene tænker sig om en ekstra gang. Det er formålet med recepterne," forklarer hun.

​​​Forsøgskommunerne er Albertslund, Rudersdal og Halsnæs Kommuner.

De praktiserende læger lader sig presse af bekymrede forældre

Jette Nygaard Jensen, der også har en ph.d. i sundhedspsykologi, lavede i 2015 en spørgeskemaundersøgelse til de alment praktiserende læger. 572 af lægerne i Region Hovedstaden – knap halvdelen – svarede.

"Vi fandt ud af, at lægerne oftere oplever et pres fra forældrene for at give anitbiotika. Udenlandske undersøgelser viser, at læger ofte giver efter for dette pres og giver antibiotika, når forældrene presser på. Det er ikke godt for nogen. F.eks. vil kun én ud af 20 børn have gavn af antibiotika til mellemørebetændelse, mens hver 14. får en bivirkning. 

Hvis man lader barnet blive i sengen et par dage, forsvinder symptomerne som regel af sig selv. Det er bedre for barnet og for "miljøet". Vi undgår resistens ved at bruge antibiotika med omhu," siger Jette Nygaard Jensen.

Ingen sociale forskelle i forbruget

Undersøgelsen viste også, at der ikke var forskel på 'rige og fattige' kommuner i forhold til, hvordan lægerne oplevede forældrenes viden om antibiotika.

​"I starten af 1990erne fik svenske børn rent faktisk en del mere antibiotika end danske. I Danmark er forbruget lige så langsomt steget ind til 2012, hvor det stagnerede. Svenskernes fokus på fornuftig brug af antibiotika og de initiativer, som de svenske regioner har gennemført, har virket," fortæller hun.

I Region Hovedstaden er man først begyndt at forebygge mod resistens for alvor i år. F.eks. er forbruget blevet et driftsmål på regionens hospitaler. Men 90 % af forbruget af antibiotika sker rent faktisk uden for hospitalerne, hvor det især er børnene og de ældre, der får udskrevet recepter af de praktiserende læger.

"Det er derfor, det er nødvendigt med information og uddannelse til forældre og andre borgere. Hver gang vi bruger antibiotika, stiger risikoen for, at bakterier udvikler resistens. Resistens betyder, at selv lette infektioner i fremtiden vil blive sværere at behandle. Derfor er det vigtigt, at forbruget er så lavt, som muligt. Det er også bedst for børn at undgå unødvendig medicin, der kan have bivirkninger og ødelægger den naturlige tarmflora," siger Jette Nygaard Jensen.

​​​​Interview af journalist Hanne Stetting Duvå ​

Fakta om antibiotika og resistens i Region Hovedstaden:
Antibiotika er et nødvendigt lægemiddel, der hjælper mange patienter. Men det skal kun gives i de rigtige doser, og når det er nødvendigt.

Hvis forbruget bliver for højt, og man samtidig bruger nogle bestemte antibiotika-præparater frem for andre, stiger risikoen for at udvikle resistens. Det viser forskning fra overlæge Magnus Arpi, der leder Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering. Resultaterne blev 17. februar 2014 offentliggjort i Ugeskrift for Læger og er baseret på hans arbejde på Herlev Hospital.

Lægerne skal undgå antibiotika af typen quinoloner og cefalosporiner og i højere grad anvende penicillin. Det er opskriften på effektiv forebyggelse mod resistens, fremgår det af artiklen.​
Redaktør