Baggrundsinterview: Fæcestransplantation som behandling af gentagne mave-tarminfektioner

​På Hvidovre Hospital har overlæge Morten Helms, Infektionsmedicinsk Afdeling sammen med overlæge Andreas Munk Petersen, Gastroenheden, siden april måned brugt fæcestransplantation i forsøg på at behandle personer, som har recidiverende Clostridium-infektion.  Det ser ud til at give gode resultater.

​Fæcestransplantation – hvorfor og hvordan? 

​Formålet med fæcestransplantationen er at reetablere tarmens normalflora. Personer, som har haft Clostridium-infektion gennem længere tid, vil have en tarmflora, der er slået i stykker af infektionen og antibiotikaen. Til at udføre transplantationen bruges en rektalsonde eller et sigmoideoskop, hvorigennem der indgives en opslæmning af 50-100 gram fæces i tyktarmen. 

De foreløbige resultater

​Indtil videre har 14 personer, som alle har haft mindst 3 episoder med CDI, fået foretaget en fæcestransplantation. De foreløbige resultater tegner godt, idet syv personer er blevet er blevet symptomfri, fire har fået tilbagefald, mens tre personer er endnu ikke afsluttet. Morten Helms har ingen forklaring på, hvorfor nogle har gavn af behandlingen og bliver raske, mens andre ikke gør. Om det er faktorer hos patienten, donorfæces egenskaber eller Clostridium-sporer i f.eks. hjemmet, der har givet ny infektion, er uafklaret.

Hvordan reagerer patienterne, når de hører om muligheden for transplantation?

”De er villige til hvad som helst!”, fortæller Morten Helms. Dem, som har en Clostridium-infektion er ofte meget hårdt ramt. De er trætte og slatne og har muligvis gået med diarré i 2-3 år. Nogle er også socialt isolerede og kommer ikke udenfor en dør og ser måske heller ikke familie og venner. Så når patienterne får tilbudt muligheden, så er de meget interesserede. Der er også nogle patienter, som selv har hørt om fæcestransplantation, og efterspørger den mulighed.​

Hvad har været den største udfordring?

Morten Helms er ikke tvivl: ”At finde donorer!” Ofte søges der i den syges egen familie efter donor, og i sagens natur er det i forvejen en speciel ting at bede nogle om at donere fæces. Men problemet opstår især fordi, det er svært at finde egnede donorer. Morten Helms fortæller, at ca. halvdelen af dem, som siger ja til at hjælpe, må sorteres fra på grund af, at de ikke opfylder kriterierne for at være ”sund og rask”. Sund og rask betyder i denne sammenhæng at man f.eks. ikke har taget antibiotika inden for de seneste tre måneder, ikke har nogen immundefekter, ikke er tarm syg eller svært overvægtig, ligesom der ikke må kunne påvises en lang række patogener i fæces-, urin- og blodprøver. 

Fremtiden

Infektionmedicinsk afdeling, gastroenheden og klinisk mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital er gået sammen med kollegaer fra Region Sjælland om at søge penge til et klinisk randomiseret-kontrolleret forsøg. Her vil man videnskabeligt undersøge effekten af fæcestransplantationer på personer med Clostridium.​​​

 


Morten Helms



Redaktør