Hvorfor overvåger Task Force postoperative sårinfektioner?
”Task Force for halvering af hospitalserhvervede infektioner”
overvåger infektioner i alle specialer på alle hospitaler i region Hovedstaden.
I det karkirurgiske speciale drejer det sig omfatter det alle patienter, som
opereres for abdominalt aorta aneurysme (AAA, udposning på legemspulsåren) med
implantation af protese ved hjælp af endovaskulær teknik (EVAR). Årsagen til
overvågningen er de svære komplikationer som en infektion i en karprotese lavet
af kunststof indebærer for den enkelte patient. Således kan en inficeret
karprotese nødvendiggøre fjernelse af protesen, og da den er indsat i den store
legemspulsåre i bughulen (aorta abdominalis), kan man ikke undvære den, og man
må derfor rekonstruere arterien igen, hvilket er en operation med ganske stor
risiko for dødelig udgang.
Hvor mange får en postoperativ
sårinfektion?
Det varierer meget idet vi har mange simple
sårinfektioner for eksempel i lyskerne men det er ikke nødvendigvis så slemt så
længe der ikke er implanteret kunststofprotese som erstatning for arterien. Vi
kan finde sårinfektion i op til 10% af operationer med bypass fra lysken til
underbenet, men så længe der er anvendt patientens egen vene som bypass
materiale er konsekvensen af infektionen ikke ben- eller livstruende. Vores
baseline værdi for re-operationskrævende infektion efter EVAR er
landsgennemsnittet ofr 2010 nemlig 2%. Det er ikke mange men som sagt er det en
meget alvorlig komplikation, som det er vigtigt at forebygge så vidt
muligt.
Hvor farlig kan en postoperativ sårinfektion
være?
Som sagt afhænger det meget af om der er implanteret kunststof
protese. I disse tilfælde har man ved de centrale rekonstruktioner som EVAR
eller ”bukseprotese” set at behandlingen medfører død i op til 25 % af
tilfældene, ligeledes ses større amputationer hyppigt i efterforløbet af en
inficeret kunststofprotese anvendt som bypass materiale i
benene.
Har I særlige
problemområder/udfordringer?
Det som er den helt store udfordring er
den inficerede protese lavet af kunststof, idet mange bakterier har en evne til
danne såkaldt ”biofilm”, som de kan ”gemme sig i” omkring et implanteret
fremmedlegeme (karprotese). Denne biofilm medfører, at antibiotika og kroppens
øvrige immunforsvarsmekanismer ikke kan komme til at ødelægge bakterierne og
behandle infektionen effektivt.
Kan man som patient selv gøre
noget for at undgå infektion?
Nej, man må sige at patienten ikke
selv kan forebygge selve infektionen, men en del studier har påvist
sårhelingskomplikationer hos rygere, så det er klart at man skal ophøre med
tobaksrygning inden operationen for at optimere sårhelingen.
Får
man langtidsbivirkninger af en postoperativ sårinfektion - og i så fald
hvilke?
Ja der er mange langtidsbivirkninger af postoperativ
sårkomplikation med proteseinfektion. Ofte opstår der fisteldannelser mellem
den inficerede protese og huden som medfører kronisk sekretion. Ubehandlet kan
infektionen ende med nedbrydning af anastomoserne mellem protese og pulsåre,
hvilket medfører svær arteriel blødning, som ofte er
dødelig.
Bonusinfo
Proceduren er relativt ny og et
mindre invasivt alternativ til elektiv åben kirurgi. Antallet af EVAR
operationer har været svagt faldende gennem de seneste tre år, men forventes at
stige markant i Danmark i fremtiden. Infektioner efter EVAR er alvorlige og
vanskelige at behandle, men forekommer sjældent.
Postoperative
sårinfektioner defineres som sårinfektioner der kræver kirurgísk behandling.
Data trækkes i den landsdækkende kliniske database ”Karbase” hvor alle
karkirurgiske indgreb og komplikationer indberettes. I Danmark foretages EVAR på
Aarhus Universitets Hospital, Odense Universitets Hospital og Rigshospitalets
Karkirurgiske Klinik.
I perioden januar 2010 til og med december 2013 er
der på Rigshospitalet foretaget 375 EVAR operationer. I samme periode er der
registreret 4 kirurgisk behandlingskrævende infektioner efter EVAR svarende til
1,1 % af alle opererede. Den sidste infektion blev fundet i oktober 2012.
Målsætningen med indsatsen var at reducere infektionsfrekvensen fra baseline
værdien på 2 % opgjort som infektionsfrekvensen efter EVAR i hele landet i 2010
(Karbase).
De fire infektioner er analyseret for mulige fælles udløsende
faktorer, men der er ikke fundet klinisk relevante fællestræk.
Ole Michael Nielsen, Overlæge
E-mail: ole.michael.nielsen.01@regionh.dk
