Baggrundsinterview: Sårinfektioner efter karkirurgi

Ole Michael Nielsen, overlæge, dr. med på Karkirurgisk Klinik på Rigshospitalet fortæller om, hvorfor det er relevant at have fokus på postoperative sårinfektioner i forbindelse med karkirurgi og hvilke udfordringer, der er i arbejdet med at reducere risikoen for infektioner.

​Hvorfor overvåger Task Force postoperative sårinfektion​​er? 

”Task Force for halvering af hospitalserhvervede infektioner” overvåger infektioner i alle specialer på alle hospitaler i region Hovedstaden. I det karkirurgiske speciale drejer det sig omfatter det alle patienter, som opereres for abdominalt aorta aneurysme (AAA, udposning på legemspulsåren) med implantation af protese ved hjælp af endovaskulær teknik (EVAR). Årsagen til overvågningen er de svære komplikationer som en infektion i en karprotese lavet af kunststof indebærer for den enkelte patient. Således kan en inficeret karprotese nødvendiggøre fjernelse af protesen, og da den er indsat i den store legemspulsåre i bughulen (aorta abdominalis), kan man ikke undvære den, og man må derfor rekonstruere arterien igen, hvilket er en operation med ganske stor risiko for dødelig udgang.

Hvor mange får en postoperativ sårinfektion?

Det varierer meget idet vi har mange simple sårinfektioner for eksempel i lyskerne men det er ikke nødvendigvis så slemt så længe der ikke er implanteret kunststofprotese som erstatning for arterien. Vi kan finde sårinfektion i op til 10% af operationer med bypass fra lysken til underbenet, men så længe der er anvendt patientens egen vene som bypass materiale er  konsekvensen af infektionen ikke ben- eller livstruende. Vores baseline værdi for re-operationskrævende infektion efter EVAR er landsgennemsnittet ofr 2010 nemlig 2%. Det er ikke mange men som sagt er det en meget alvorlig komplikation, som det er vigtigt at forebygge så vidt muligt.


Hvor farlig kan en postoperativ sårinfektion være?

​Som sagt afhænger det meget af om der er implanteret kunststof protese. I disse tilfælde har man ved de centrale rekonstruktioner som EVAR eller ”bukseprotese” set at behandlingen medfører død i op til 25 % af tilfældene, ligeledes ses større amputationer hyppigt i efterforløbet af en inficeret kunststofprotese anvendt som bypass materiale i benene. 

​Har I særlige problemområder/udfordringer?

Det som er den helt store udfordring er den inficerede protese lavet af kunststof, idet mange bakterier har en evne til danne såkaldt ”biofilm”, som de kan ”gemme sig i” omkring et implanteret fremmedlegeme (karprotese). Denne biofilm medfører, at antibiotika og kroppens øvrige immunforsvarsmekanismer ikke kan komme til at ødelægge bakterierne og behandle infektionen effektivt.

Kan man som patient selv gøre noget for at undgå infektion?

Nej, man må sige at patienten ikke selv kan forebygge selve infektionen, men en del studier har påvist sårhelingskomplikationer hos rygere, så det er klart at man skal ophøre med tobaksrygning inden operationen for at optimere sårhelingen.

Får man langtidsbivirkninger af en postoperativ sårinfektion - og i så fald hvilke?

Ja der er mange langtidsbivirkninger af postoperativ sårkomplikation med proteseinfektion.  Ofte opstår der fisteldannelser mellem den inficerede protese og huden som medfører kronisk sekretion. Ubehandlet kan infektionen ende med nedbrydning af anastomoserne mellem protese og pulsåre, hvilket medfører svær arteriel blødning, som ofte er dødelig.

Bonusinfo

Proceduren er relativt ny og et mindre invasivt alternativ til elektiv åben kirurgi. Antallet af EVAR operationer har været svagt faldende gennem de seneste tre år, men forventes at stige markant i Danmark i fremtiden.  Infektioner efter EVAR er alvorlige og vanskelige at behandle, men forekommer sjældent. 

Postoperative sårinfektioner defineres som sårinfektioner der kræver kirurgísk behandling.  Data trækkes i den landsdækkende kliniske database ”Karbase” hvor alle karkirurgiske indgreb og komplikationer indberettes. I Danmark foretages EVAR på Aarhus Universitets Hospital, Odense Universitets Hospital og Rigshospitalets Karkirurgiske Klinik.

I perioden januar 2010 til og med december 2013 er der på Rigshospitalet foretaget 375 EVAR operationer. I samme periode er der registreret 4 kirurgisk behandlingskrævende infektioner efter EVAR svarende til 1,1 % af alle opererede. Den sidste infektion blev fundet i oktober 2012. Målsætningen med indsatsen var at reducere infektionsfrekvensen fra baseline værdien på 2 % opgjort som infektionsfrekvensen efter EVAR i hele landet i 2010 (Karbase).

De fire infektioner er analyseret for mulige fælles udløsende faktorer, men der er ikke fundet klinisk relevante fællestræk.


Ole Michael Nielsen, Overlæge
E-mail: ole.michael.nielsen.01@regionh.dk


Redaktør