Fæcestransplantation
– hvorfor og hvordan?
Formålet med fæcestransplantationen er at
reetablere tarmens normalflora. Personer, som har haft Clostridium-infektion
gennem længere tid, vil have en tarmflora, der er slået i stykker af infektionen
og antibiotikaen. Til at udføre transplantationen bruges en rektalsonde eller et
sigmoideoskop, hvorigennem der indgives en opslæmning af 50-100 gram fæces i
tyktarmen.
De foreløbige resultater
Indtil videre
har 14 personer, som alle har haft mindst 3 episoder med CDI, fået foretaget en
fæcestransplantation. De foreløbige resultater tegner godt, idet syv personer er
blevet er blevet symptomfri, fire har fået tilbagefald, mens tre personer er
endnu ikke afsluttet. Morten Helms har ingen forklaring på, hvorfor nogle har
gavn af behandlingen og bliver raske, mens andre ikke gør. Om det er faktorer
hos patienten, donorfæces egenskaber eller Clostridium-sporer i f.eks. hjemmet,
der har givet ny infektion, er uafklaret.
Hvordan reagerer
patienterne, når de hører om muligheden for transplantation?
”De er
villige til hvad som helst!”, fortæller Morten Helms. Dem, som har en
Clostridium-infektion er ofte meget hårdt ramt. De er trætte og slatne og har
muligvis gået med diarré i 2-3 år. Nogle er også socialt isolerede og kommer
ikke udenfor en dør og ser måske heller ikke familie og venner. Så når
patienterne får tilbudt muligheden, så er de meget interesserede. Der er også
nogle patienter, som selv har hørt om fæcestransplantation, og efterspørger den
mulighed.
Hvad har været den største
udfordring?
Morten Helms er ikke tvivl: ”At finde donorer!” Ofte
søges der i den syges egen familie efter donor, og i sagens natur er det i
forvejen en speciel ting at bede nogle om at donere fæces. Men problemet opstår
især fordi, det er svært at finde egnede donorer. Morten Helms fortæller, at ca.
halvdelen af dem, som siger ja til at hjælpe, må sorteres fra på grund af, at de
ikke opfylder kriterierne for at være ”sund og rask”. Sund og rask betyder i
denne sammenhæng at man f.eks. ikke har taget antibiotika inden for de seneste
tre måneder, ikke har nogen immundefekter, ikke er tarm syg eller svært
overvægtig, ligesom der ikke må kunne påvises en lang række patogener i fæces-,
urin- og blodprøver.
Fremtiden
Infektionmedicinsk
afdeling, gastroenheden og klinisk mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital
er gået sammen med kollegaer fra Region Sjælland om at søge penge til et klinisk
randomiseret-kontrolleret forsøg. Her vil man videnskabeligt undersøge effekten
af fæcestransplantationer på personer med Clostridium.