Gå til hovedindhold
Nordsjællands Hospital, Hillerød, opgang 1

​​

Hygiejnesygeplejersker og psykologer sammen om at styrke personalet fagligt og mentalt under første bølge af COVID-19

Hygiejnesygeplejersker og organisationspsykologer etablerede under første bølge af COVID-19 særlige indsatser i forhold til det sundhedsfaglige personale på COVID-afdelinger på Nordsjællands Hospital. Indsatsen adresserede - gennem gruppesessioner - bl.a. tryghed i brug af værnemidler samt stress og usikkerhed forbundet med de særlige udfordringer på afdelingen.

Vent...

​Utryg​​hed og stress hos personalet på COVID-afdeling

Under første bølge af pandemien, i foråret 2020, oprettede Nordsjællands Hospital særlige COVID-afdelinger. Patienter med verificeret COVID blev indlagt, og hele afdelingen fungerede som et isolationsafsnit, hvor patienterne var adskilt og der var særlige forholdsregler for adfærd og brug af værnemidler.

Personalet, der arbejdede i afdelingen, var sundhedsprofessionelle og bekendt med de nationale infektionshygiejniske retningslinjer. Alligevel beskrev de elementer af usikkerhed, frygt og stress i forbindelse med arbejdet med COVID-patienter på den særlige afdeling.

"Utrygheden omkring korrekt brug af værnemidler var større blandt personalet end vi troede"​
Hygiejnesygeplejerske Helene Bjergegaard Gyrup, N​​ordsjællands Hospital

​Faglig og mental styrkelse af personalet

Hospitalets hygiejneenhed tog derfor initiativ til en indsats, der skulle styrke personalet både fagligt og mentalt i forhold til at håndtere den uvante situation. Hygiejnesygeplejersker afholdt i samarbejde med organisationspsykologer mindre gruppesessioner, hvor de psykologiske processer, der ligger til baggrund for reaktionsmønstrene i uvante situationer blev klarlagt, og hygiejnesygeplejersken genopfriskede personalets viden om brug af værnemidler ved pleje og behandling af patienter i dråbeisolation.

"Vores indsats viser, hvor vigtigt kontinuerlig fokus på korrekt afbrydelse af smitteveje, især når vi står i nye situationer, som vi gjorde med COVID. For selvom de infektionshygiejniske principper ikke ændrer sig fordi det nu er COVID, så kunne vi se, det gav personalet tryghed, at de blev genopfrisket."
Overlæge Bente Olesen, formand for hygiejnekomitéen på Nordsjællands Hospital

​​​

Indsatsen blev en succes. Personalet tilkendegav at sessionerne havde bidraget til, at de efterfølgende følte sig bedre rustet til at agere rationelt og professionelt i arbejdet med COVID-patienterne.

Vi oplevede en stor forandring, når vi havde været der. De følte sig meget mere trygge og frygten for selv at blive smittet fyldte mindre hos dem. Her var det også et tværfagligt scoop, at vi inddrog hospitalets psykolog"
Hygiejnesygeplejerske Helene Bjergegaard Gyrup, Nordsjællands Hospital​

​​Læs mere om indsatsen og erfaringerne fra Nordsjællands Hospital i denne artikel publiceret i Journal of Hospital Infection i 2020. og på Nordsjællands Hospitals hjemmeside: Usik­ker­he­den smit­te­de også

​Hvis du vil vide mere:

Hygiejnesygeplejerske Helene Bjergegaard Gyrup: helene.bjergegaard.gyrup.01@regionh.dk

Overlæge Bente Olesen: bente.ruth.scharvik.olesen@regionh.dk


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden