Hospitalerne i Region Hovedstaden har opnået gode resultater i bestræbelserne på at mindske forekomsten af tilfælde med af infektioner med tarmbakterien Clostridium difficile. Siden 2013 er forekomsten faldet markant. 

Resultaterne blev opnået gennem øget fokus på hygiejne, isolation af smittede patienter, hurtigere diagnostik, bedre behandling og ikke mindst gennem bedre forebyggelse af Clostridium difficile infektioner gennem styring af antibiotikaforbruget (særligt cephalosporiner og andre bredspektrede antibiotika)

Clostridium difficile-infektioner kan ikke helt undgås, men for at fortsætte den positive udvikling afholdt Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner lige inden sommerferien et symposium for fagfolk fra hospitalerne for at dele viden om, hvad der kan gøres for at få antallet af tilfælde endnu længere ned.

Erfaringer fra en kohorteundersøgelse på Bispebjerg Hospital, hvor patienter blev screenet for Clostridium difficile og for hvilken betydning de raske bærere havde for smitte på afdelingerne, viste, at risikoen for at blive smittet var forøget, når patienten var indlagt på afdelinger, hvor der var bærere af Clostridium difficile, dog ikke i et omfang der gør det tilrådeligt at screene alle patienter, der indlægges. (Oplæg ved overlæge Thomas Blixt, Sjællands Universitetshospital).

Gennem den nationale overvågning af Clostridium difficile kortlægges forekomsten af de forskellige typer af bakterier nu ved hjælp af nye molekylærbiologisk metoder (WGS). Metoden kan bidrage til opklaring af udbrud, der tyder på at der sker smitte mellem patienter. (Oplæg ved Søren Persson, seniorforsker fra Statens Serum Institut)

Der findes en verden af godartede mikrober, der kan anvendes til at forebygge både primære Clostridium difficile-tilfælde og forebygge recidiverende (gentagne) tilfælde. De mikroorganismer, der har positiv effekt på helbredet, går under navnet probiotika. Brug af probiotika er velkendt i landbruget, men gevinsten ved at bruge probiotika til mennesker er efterhånden også veldokumenteret.

I biotechvirksomheden Chr. Hansen har man derfor fokus på de behandlingsmæssige muligheder ved probiotika til mennesker i dag. (Oplæg ved seniorforsker Christa Broholm, Chr. Hansen).

På Amager og Hvidovre Hospital er man i gang med et studie, hvor der ses på effekten ift. både vancomycinresistente enterokokker (VRE) og recidiverende tilfælde af Clostridium difficile. (Oplæg ved ph.d.-studerende Maria Rubin).

Når det handler om behandling af de komplicerede og recidiverende tilfælde er der også nye behandlingsmuligheder.

Hos patienter med flere recidiver er fæces-transplantation, hvor man tilfører tarmmikrobiota fra rask donor, efterhånden en gennemprøvet mulighed. Behandlingen kan gives på to måder, som pille eller som transplantation af frisk afføring. Transplantation er en meget effektiv behandling, men den er forbundet med betydelige udgifter, ikke mindst til screening af donorer. Herudover er langtidsrisici endnu ikke velbeskrevet. Som alternativ til fæces-transplantation, kan det være en mulighed at give en 12-stammers bakterieopløsning eller behandling med nye typer antibiotika som fx Fidaxomycin.

(De kliniske erfaringer og forskning inden for dette område blev gennemgået af overlæge Morten Helms, Amager og Hvidovre Hospital, og overlæge Christian Lodberg Hvas, Århus Universitetshospital). 

Der er endvidere en ny mulighed for at forebygge recidiv med Zinplava, der er et antistof mod det toxin, der giver symptomer i form af bl.a. diarré. Der er også her tale om en relativt dyr behandling, men den skal ses i perspektiv af konsekvenserne af gentagne tilfælde specielt hos immunsvækkede patienter. (Oplæg ved Wiggo Sandberg fra medicinalvirksomheden MSD).