Gå til hovedindhold

Viden skal spredes ikke bakterier

Som optakt til den Europæiske antibiotikauge afholder Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner i Region Hovedstaden et seminar om infektioner, antibiotika og smittespredning blandt ældre borgere den 8. november.

​Risikoen for at få en infektion stiger med alderen. Mange ældre er både bærere og modtagere af sygdomsfremkaldende bakterier. Når den ældre borger flytter mellem hospital, eget hjem eller plejehjem, flytter bakterierne med.

Sektorgrænserne er ikke synlige for bakterierne, og udfordringen for sundhedsvæsnet er at reducere risikoen for at ældre borgere smitter eller smittes hjemme hos dem selv eller i sundhedsvæsnet.

Et fornuftigt antibiotikaforbrug 

Det høje antibiotikaforbrug øger risikoen for flere infektioner, herunder risikoen for multiresistente mikroorganismer.

Et rationelt antibiotikaforbrug vil mindske risikoen for at smitte med multiresistente bakterier ved sektorovergange, hvilket vil reducere de negative helbredskonsekvenser for de ældre og de økonomiske konsekvenser for samfundet. 

Derfor er det vigtigt både at forebygge infektioner og at undgå unødvendig antibiotika. En vigtig indsats for at bekæmpe den stigende resistens blandt ældre borgere er forståelse, respekt og videndeling mellem de tre sektorer – hospitaler, kommuner og almen praksis. 

Viden skal spredes, ikke bakterier

Som optakt til den europæiske antibiotikauge afholder Region Hovedstaden et infektions- og antibiotikaseminar. Seminaret vil præsentere viden om antibiotika og resistens – viden, som vil give inspiration og faglig ballast i bestræbelserne på at fremme et fornuftigt antibiotikaforbrug blandt ældre i Danmark. 

Denne temadag vil have fokus på de ældre medborgere, og formålet er derfor at give deltagerne ny viden om infektioner, antibiotika og smittespredning. Oplægsholderne vil dele viden og fortælle om nye forskningsresultater, nye projekter og interventioner kombineret med viden om hverdagens barrierer og muligheder i et travlt miljø.

Målgruppe 

Seminaret henvender sig til sundhedsfaglige ansatte i almen praksis samt ledere og medarbejdere på hospitaler og kommunal ældrepleje – men også personer, der forsker eller på anden måde arbejder med at reducere antibiotikaforbruget og smittespredning.

Tilmelding

Deltagelse er gratis. Pladser tildeles efter ’først til mølle’-princippet. Tilmelding til seminariet skal ske senest mandag d. 29. oktober 2018 på mail mærket ”Tilmelding til antibiotikaseminar” til:
Yderligere oplysninger om seminaret kan fås på telefon: 38 68 37 98.

Ændringer i programmet kan forekomme.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden