Ungepanel.dk stiller krav til Christiansborg
Hæve-sænkeborde, længere tid til eksamen eller fritagelse fra idræt er nogle af de ting, du kan have brug for, hvis du er ung, under uddannelse og kronisk syg. Desværre har ikke alle studievejledere og lærere på ungdomsuddannelserne tilstrækkelig viden om hvilke former for hjælp kronisk syge elever har ret til, og hvor og hvordan man kan søge den. Derfor oplever mange unge med kronisk sygdom, at den vejledning de får på uddannelsesstederne er misvisende, tilfældig eller decideret forkert.