Gå til hovedindhold

Frederikshavn Kommune udvider succesfuldt brobygningsforløb

Vent...

Forskningsprojektet Vores Sunde Hverdag arbejder for at få flere børn og unge ind i meningsfulde fællesskaber fx ved at deltage i foreningslivet i Frederikshavn Kommune via indsatsen "Fælles om fritiden". Projektet har til formål at bygge bro mellem 2. klasseselever fra udvalgte skoler og forskellige kultur- og fritidsaktiviteter. Efter en vellykket forårssæson med deltagelse af tre skoler, er projektet i efteråret 2024 blevet udvidet til at inkludere fem kommunale skoler.

En af de nye skoler i projektet er Hørby-Dybvad Skole, en oplandsskole, som nu også er en del af initiativet. På grund af skolens størrelse, hvor Hørby kun har indskoling, er projektet blevet udvidet til at omfatte hele indskolingen fra 0. til 3. klasse.

Børnene på skolen får bl.a. mulighed for at prøve kræfter med skøjteløb og ishockey i Iscenter Nord og målet er at give børnene en sjov oplevelse, styrke fællesskab og trivsel og øge kendskabet til foreningerne. Det tyder på at initiativet virker, for ishockeyklubben har oplevet en betydelig medlemstilvækst på 15 nye medlemmer i løbet af de seneste par måneder, hvor projektet har været i gang, og de har samarbejdet med fire skoler. Skøjteklubben har også fået et par nye medlemmer.


Læs Tv2nords indslag om brobygningsforløbet her.   

"Fælles om fritiden" fortsætter arbejdet med at styrke fællesskaber og give børn og unge mulighed for at udforske nye interesser og færdigheder gennem brobygningsforløb mellem skoler og lokale kultur- og fritidsaktiviteter. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden