Projekt: Antibiotika og urinvejsinfektioner (ABOUT) Modeller til reducering af unødvendigt antibiotikaforbrug og forebyggelse af urinvejsinfektioner på plejecentre (2018-2019)

Ændrede rutiner for arbejdsgangen i forbindelse med nedre hygiejne og faste toilettider samt et generelt større fokus på hygiejne blandt personalet. De var nogle af resultaterne i ABOUT-projektet, der havde til formål at udvikle og afprøve en infektionsforebyggende indsats med henblik på at reducere antallet af urinvejsinfektioner og unødvendig brug af antibiotika blandt beboere på plejecentre. Projektet blev gennemført i et tværsektorielt samarbejde mellem Herlev og Gentofte Hospital og i alt tre plejecentre fra Rudersdal og Gladsaxe kommuner.​

Om projektet​​




EVALUERINGSRAPPORT

​FORORD

RESUME

1. INDLEDNING

2. FORMÅL

3. ORGANISERING OG TIDSRAMME

4. MATERIALE OG METODER​

5. RESULTATER

6. DISKUSSION

​8. KONKLUSION

9. REFERENCER

​​

FORORD

I denne rapport præsenteres resultaterne af forskningsprojektet Antibiotika og urinvejsinfektioner (ABOUT), som blev gennemført i perioden 1. juni 2018 til 31 marts 2020. I projektet deltog i alt tre plejecentre fra Gladsaxe og Rudersdal kommuner.

Der er fortsat brug for viden om, hvilke indsatser der er mest effektive i forhold til at forebygge urinvejsinfektioner og hermed reducere antibiotikaforbruget blandt beboere på plejecentre. ABOUT-projektet havde derfor til formål at afprøve en infektionsforebyggende indsats, som blev udviklet i et tæt samarbejde med de tre deltagende plejecentre. Evalueringen har fokus på projektets resultater og er baseret på lokale registreringsskemaer, en spørgeskemaundersøgelse og interviews.

Vi ønsker med denne evalueringsrapport at stille forskningsprojektets erfaringer til rådighed for kommuner og andre interessenter, der overvejer eller allerede står over for at skulle igangsætte infektionsforebyggende indsatser på plejecentre.

Vi vil gerne rette en stor tak til ledere, plejepersonale og pårørende på de deltagende plejecentre – Plejecenter Frydenholm, Seniorcentret Egegården og Omsorgscentret Møllegården for at stille tid og ressourcer til rådighed og for at dele ud af deres erfaringer i løbet af projektperioden. Det har været berigende og inspirerende at samarbejde med jer! Tak til alle for den store indsats og det gode samarbejde.

Endelig vil vi gerne takke Tværspuljen, Region Hovedstaden, der med deres økonomiske støtte muliggjorde projektet.

Herlev, september 2020

​RESUMÉ

Beboere på plejecentre i Danmark har et af de højeste forbrug af antibiotika i Europa og mindst halvdelen af forbruget skønnes at være unødvendigt. Et højt antibiotikaforbrug øger risikoen for antibiotikaresistens, som særligt udgør en trussel for ældres sundhed. Langt størstedelen af antibiotikaforbruget blandt beboere på plejecentre anvendes til behandling af urinvejsinfektioner. Studier har vist, at sundhedspersonalet på plejecentre er helt centrale aktører i både det opsporende og forebyggende arbejde.

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en infektionsforebyggende indsats med henblik på at reducere antallet af urinvejsinfektioner og unødvendig brug af antibiotika blandt beboere på plejecentre. Projektet blev gennemført i et tværsektorielt samarbejde mellem Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KMA) på Herlev og Gentofte Hospital og i alt tre plejecentre fra Rudersdal og Gladsaxe kommuner.

En infektionsforebyggende indsats blev udviklet i et tæt samarbejde med ledere, plejepersonale og pårørende fra de deltagende plejecentre og bestod af to centrale komponenter. Den første komponent bestod af en 75 minutters læringscafe, hvor alle plejepersonaler blev undervist i forebyggelse af urinvejsinfektioner af en hygiejnesygeplejerske og en akademisk medarbejder fra KMA. Ved hver læringscafe blev der udleveret et faktaark med en opsummering af hovedpointerne fra undervisningen. Den anden komponent bestod af informationsmateriale til pårørende om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner. Materialet skulle bidrage til oplysning og kulturændring i forhold til de pårørendes forventninger om at få deres mor eller far (eller en anden relation) i behandling med antibiotika. Indsatsen forløb i perioden 1. april 2019 til 31. august 2019.

Resultaterne viste, at størstedelen af personalet havde korrekt viden om antibiotika, bakterier og urinvejsinfektioner. Ledelsen oplevede også at emnet var en del af det, som plejecentret i forvejen havde fokus på, men at indsatsen var med til at skabe en fælles forståelse og minde personalet om 'den rette vej at gå'. De oplevede, at personalet havde et ændret fokus når beboerne ændrede tilstand, således personalet i højere grad havde fokus på andre tiltag end at stikse urinen og kontakte lægen med det samme, når der ikke var specifikke symptomer på UVI eller en særlig historik for beboeren. Ligeledes oplevede de et større fokus på nedre hygiejne og nye rutiner ved udførelsen heraf. Antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI faldt i de første tre måneder under implementeringen af projektet, men steg herefter igen, og samlet set var der ikke en signifikant forskel i antallet af antibiotikabehandlinger for UVI i perioden før og under/efter projektet. Antallet af episoder med mistanke om UVI var signifikant lavere i perioden under/efter interventionen i forhold til perioden inden. Nærværende projekt viser, at det gennem læringscaféer, som er en kort infektionsforebyggende indsats, er muligt at igangsætte en proces, hvor ledere og plejepersonale på plejecentre sætter fokus på at urinvejsinfektioner kan forebygges og hvordan de kan gøre det. 

​1. INDLEDNING

​Plejehjemsbeboere i Danmark har et af de højeste forbrug af antibiotika sammenlignet med andre plejehjemsbeboere i Europa1. En prævalensaudit fra 2017, som er en del af det europæiske projekt HALT 3 (Healthcare Associated Infections in European Long Time Care Facilities 3) fra 2017 anslår, at 10,5% af danske plejehjemsbeboere er i antibiotisk behandling på en given dag2. Dette er et stort problem, fordi mindst halvdelen af antibiotikaforbruget skønnes at være unødvendigt1. Dette skyldes til dels, at urinvejsinfektioner er vanskeligere at diagnosticere hos ældre, da de ofte har ikke-specifikke tegn på infektion. Derudover kan det være svært for plejehjemsbeboere at udtrykke deres symptomer til sundhedspersonale på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Effekten af antibiotika er ofte begrænset, og giver i stedet de ældre bivirkninger i form af svækket immunforsvar, ændret tarmflora og større modtagelighed overfor andre infektioner. Herudover er det veldokumenteret, at et stort og uhensigtsmæssigt brug af antibiotika øger risikoen for antibiotikaresistens, hvilket er en af de største trusler mod folkesundheden3. Antibiotikaresistens udgør særligt en trussel for i forvejen svækkede eller ældre borgeres sundhed og kan føre til længere behandlingsforløb og dødsfald4. Samtidig medfører antibiotikaresistens store udgifter for særligt sygehusene, da patienter med resistente bakterier ofte skal have enestue og kræver indlæggelse i længere tid4.

Langt størstedelen af antibiotikaforbruget blandt plejehjemsbeboere i Danmark anvendes til behandling af urinvejsinfektioner2. Med alderen stiger risikoen for at have bakterier i urinen, og blandt ældre ses det ofte, at de ikke har symptomer eller gener, selvom de er blevet diagnosticeret med bakterier i urinen. Denne tilstand kaldes "asymptomatisk bakteriuri". I Danmark skønnes det, at op mod halvdelen af de kvindelige plejehjemsbeboere har bakterier i urinen uden at have symptomer. Denne tilstand bør ikke behandles med antibiotika, men det sker ofte i praksis5,6.

Selvom ældre er mere disponerede for urinvejsinfektioner på grund af aldersbetingende årsager, er sundhedspersonalet på plejecentre helt centrale i både det opsporende og forebyggende arbejde. Udenlandsk forskning har vist, at interventioner med fokus på blandt andet plejepersonalets håndhygiejne, udførelse af nedre toilette samt kateter- og inkontinenspleje kan reducere antallet af urinvejsinfektioner og antibiotikaforbruget blandt ældre på plejecentre7–19. I Danmark blev der i 2013 igangsat et projekt (I sikre hænder) i ældreplejen i nogle af landets kommuner, som blandt andet havde fokus på at reducere infektioner. Her var urinvejsinfektioner medtaget, men indsatsen havde kun fokus på anlæggelse og skift af blærekatetre. På trods af det dokumenterede høje forbrug af antibiotika blandt plejehjemsbeboere i Danmark, eksisterer der – udover i nærværende forskningsenhed – ingen danske forskningsprojekter, der har fokus på at hjælpe plejepersonale på plejecentre til at forebygge urinvejsinfektioner og reducere unødvendigt brug af antibiotika.  

2. FORMÅL


Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en infektionsforebyggende indsats med henblik på at reducere antallet af urinvejsinfektioner og unødvendig brug af antibiotika blandt beboere på plejecentre.

3. ORGANISERING OG TIDSRAMME

3.1 Organisering

Projektet udgik fra Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Afdeling for Klinisk Mikrobiologi (KMA), Herlev og Gentofte Hospital. Projektet var organiseret i en projektgruppe og en følgegruppe.

Projektgruppen bestod af:

  • Jette Nygaard Jensen (JNJ), cand.scient., ph.d., KMA, Herlev og Gentofte Hospital
  • Tina Marloth (TM), hygiejnesygeplejerske, KMA, Herlev og Gentofte Hospital
  • Anne Bonde Thorsted (ABT), videnskabelig assistent, KMA, Herlev og Gentofte Hospital
  • Dorthe Mogensen (DM), hygiejnesygeplejerske, KMA, Herlev og Gentofte Hospital
  • Matilde Bøgelund Hansen, KMA, Herlev og Gentofte Hospital

Følgegruppen bestod af:

  • Ane Berg Frische, plejecenterleder, Plejecenter Frydenholm, Rudersdal Kommune
  • Gloria Cristina Cordoba Currea, læge, postdoc, Afdelingen for Almen Medicin, Københavns

    Universitet
  • Herle Klifoth, sundhedschef, Gladsaxe Kommune
  • Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital
  • Jessie Lykke, centerleder, Seniorcenter Egegården og Møllegården, Gladsaxe Kommune
  • Michaela Louise Schiøtz, sektionschef, Tværsektoriel Forskningsenhed, Region Hovedstaden
  • Mette Ryle, sundhedschef, Rudersdal Kommune
  • Pernille Slebsager, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital

     

​3.2 Tidsramme  

Projektet påbegyndtes i starten af 3. kvartal i 2018. I løbet af de første måneder var der fokus på at designe og udvikle den infektionsforebyggende indsats i et tæt samarbejde med de deltagende plejecentre. Her blev den videnskabelige litteratur på området gennemgået, der blev afholdt opstartsmøder og der blev foretaget en målgruppeundersøgelse med forskelligt plejepersonale og pårørende. Sideløbende blev der udviklet et baseline spørgeskema, som blev udfyldt af plejepersonalet på de deltagende plejecentre i januar 2019. I januar fik plejecentrene også udleveret den første lokale månedskalender, hvor den kvantitative registrering af urinvejsinfektioner og antibiotikaforbrug blev påbegyndt. I februar og marts 2019 begyndte planlægningen af indholdet i den infektionsforebyggende indsats. I april, maj, juni, juli og august 2019 blev indsatsen afprøvet ude på de deltagende plejecentre. I september udfyldte plejepersonalet follow-up spørgeskemaet. I oktober, november og december måned blev indsatsen evalueret med udgangspunkt i både kvalitative og kvantitative dataindsamlinger. 

Tabel 1. Tidsramme for projektet
A​ktivitet20182019
​​​

2020
 

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

Design og udvikling af infektionsforebyggende indsats

 ​
 ​​
    
  

Udvikling og uddeling af baseline spørgeskemaer til plejepersonale

 ​
 ​
 ​​
     
Kvantitativ registrering af urinvejsinfektioner og antibiotikaforbrug    
 
 
 
   
Analyse af kvalitative interviews og detailplanlægning af indsatsens indh​old
 
 
 ​
     
Afprøvning af indsats   
 ​
 
   
Udvikling og uddeling af follow-up spørgeskemaer til plejepersonale     
 ​
   
Evaluering af indsatsen (interviews og analyse af kvantitative data)      
 ​​
 
 

 

4. MATERIALE OG METODER

4.1 Projektets population

I forskningsprojektet deltog to plejecentre fra Gladsaxe Kommune (Seniorcentret Møllegården og Omsorgscenter Egegården) og et plejecenter fra Rudersdal Kommune (Plejecenter Frydenholm). Møllegården består af afdeling 1 og afdeling 2. Afdeling 1 består af 41 boliger fordelt på to etager og afdeling 2 består af 55 boliger som alle ligger i stueplan. Egegården består af afdeling A, afdeling B, afdeling C og afdeling D. Afdeling A består af 36 boliger fordelt på to etager, afdeling B består af 37 boliger fordelt på to etager og afdeling C og D består af 56 boliger fordelt på to etager. Plejecenter Frydenholm består af 59 lejligheder fordelt på tre etager (stuen, 1. sal og 2. sal). Herudover har plejecenteret tilknyttet et bofællesskab (Æblehaven) for 24 beboere fordelt på tre huse med diagnosen demens.

Projektets population bestod af i alt 215 plejepersonaler, herunder SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagoger, elever og sygeplejersker samt 308 beboere.

Det at være med i projektet betød, at man som plejecenter sagde ja til at afsætte tid og medarbejderressourcer til at deltage i møder og interviews og til at sætte fokus på forebyggelse af urinvejsinfektioner i det daglige arbejde.

4.2 Udvikling af infektionsforebyggende indsats

4.2.1 Litteraturgennemgang

Udviklingen af den infektionsforebyggende indsats startede med en systematisk litteraturgennemgang af eksisterende evidens i forhold til at forebygge urinvejsinfektioner blandt plejehjemsbeboere. Der blev fundet i alt 13 udenlandske interventionsstudier7–19 (fire randomiseret kontrollerede studier (RCT) og ni interventionsstudier), hvoraf to af studierne havde fokus på at forbedre håndhygiejnen hos plejepersonale og beboere9,10. Resten af studierne inkluderede interventioner bestående af flere komponenter, herunder forbedring af håndhygiejne, hygiejne ved nedre toilette, kateter- og inkontinenspleje samt strategier til at undgå brug af blærekateter. Helt overordnet rapporterede studierne et fald af urinvejsinfektioner, men der var kun to studier der kunne vise en reduktion, som var statistisk signifikant13,14.


4.2.2 Opstartsmøder

I oktober og november 2018 blev der afholdt opstartsmøder med centerledere, afdelingsledere og relevant plejepersonale fra de deltagende plejecentre. På møderne blev deltagerne præsenteret for den videnskabelige evidens, herunder hvad der tidligere havde vist sig at have en effekt i forhold til at reducere antallet af urinvejsinfektioner blandt plejehjemsbeboere. Det primære formål med møderne var at beslutte, hvilke områder i plejen, der kunne forbedres i deres egen praksis med henblik på at forebygge urinvejsinfektioner. På møderne italesatte ledere og plejepersonale tre områder, som var relevante for en opkvalificerende indsats: 1) plejepersonalets udførelse af nedre toilette, 2) plejepersonalets udførelse af håndhygiejne og 3) klæde pårørende på med viden om antibiotika og urinvejsinfektioner hos ældre på plejecentre, herunder viden om bakterier i urinen uden symptomer (asymptomatisk bakteriuri).

4.2.3 Målgruppeundersøgelse

Efter opstartsmøderne foretog projektgruppen en målgruppeundersøgelse bestående af interviews med plejepersonale og pårørende. Formålet med undersøgelsen var at undersøge og forstå den nuværende praksis på de forskellige plejecentre og give både plejepersonale og pårørende mulighed for at komme med konkrete løsningsforslag til den infektionsforebyggende indsats således, at den blev tilpasset deres behov og ønsker. Interviewene med både plejepersonale og pårørende havde en varighed på 30-45 minutter og blev afholdt af projektgruppens hygiejnesygeplejerske og en akademisk medarbejder. Alle interviews blev enten afholdt i et mødelokale på plejecentrene eller på Herlev Hospital. Alle interviews blev optaget således, at det var muligt at vende tilbage til de enkelte interviews. Interviewene blev transskriberet og tematiseret efter interviewguiden.

Individuelle interviews med plejepersonale

I januar og februar blev der gennemført 11 individuelle semistrukturerede interviews med plejepersonale fra de deltagende plejecentre (fire SOSU-hjælpere, to SOSU-assistenter, to ufaglærte og to sygeplejersker). Interviewene skulle med en fænomenologisk tilgang afdække plejepersonalets perspektiver på deres daglige arbejde i forhold til forebyggelse af urinvejsinfektioner og belyse udfordringer og muligheder i forhold til at optimere kvaliteten af håndhygiejne og nedre toilette. Interviewene skulle hermed sikre, at indsatsen blev tilpasset den daglige praksis på plejecentrene, så den opleves både meningsfuld og brugbar for plejepersonalet.

Det første centrale tema, som var gennemgående i interviewene omhandlende plejepersonalets nuværende rutiner i forhold til håndhygiejne. Interviewpersonerne var generelt enige i, at der var behov for at løfte kvaliteten af håndhygiejnen på tværs af alle faggrupper. Det blev fremhævet, at alle plejepersonaler havde deres egne rutiner i forhold til udførelse af håndhygiejne, og at der var behov for, at de individuelle rutiner blev mere ensrettet. Herudover blev det fremhævet, at de fleste plejepersonaler er i tvivl om selve proceduren ved håndhygiejne og hvornår det er hensigtsmæssigt at afspritte sine hænder fremfor at vaske dem med vand og sæbe. Nedenfor følger udvalgte citater fra interviewpersonerne.

"Jeg tror, at de fleste har en god håndhygiejne, men der er stadigvæk noget at arbejde med. Jeg tror meget at det handler om uvidenhed (…).
Kvaliteten af håndhygiejnen kan godt være forskellig. Jeg tror ikke, at man kan pege på en bestemt gruppe, hvor det er værst. Det er forskelligt.
"

"Jeg er ikke bevidst om, hvi​lken retning jeg gør det i og hvorfor jeg spritter hænder mere end jeg vasker (…)"

"Jeg synes ikke at håndhygiejnen er den allerbedste må jeg ærligt indrømme (…) Dér hvor jeg lægger mærke til det, er der hvor folk smider affald
ud eller går direkte ind til en beboer uden at have sprittet sine hænder. Det ser jeg tit.
"


Et andet centralt tema var plejepersonalets nuværende rutiner i forhold til udførelse af nedre toilette. Her var interviewpersonerne igen overvejende enige i, at plejepersonalet havde hver deres måde at udføre proceduren på. Det blev fremhævet, at der var et stort behov for at få genopfrisket selve proceduren ved et nedre toilette, så alle plejepersonaler, især nyt personale, havde de bedste forudsætninger for, at kunne gøre det rigtige. Det fremgik ligeledes af interviewene, at der var nogle strukturelle vilkår, der gjorde det vanskeligt at udføre god hygiejne under selve proceduren. Fx var der kun håndsprit til at afspritte plejebordene med efter endt procedure. Nedenfor følger citater fra interviewpersonerne.

"Jeg ved, at der var en daglig leder, som havde set en medarbejder, som vaskede beboeren bagfra til foran, så det er da også noget man lige
skal have gennemgået med vedkommende.
"

"Personligt, så sætter jeg altid en pose på vaskefadet og skifter den og lægger klude ned i. Fadet bliver ikke rengjort. Vi har plejeborde ude i
boligerne hos dem der har behov for det. Det er et hvidt plastikbord. Det bliver sprittet af, når man er færdig. Det er den samme sprit, som man
spritter hænder af i. Det er hvad vi har tilgængeligt.
"


Det tredje centrale tema i interviewene var mulige løsningsforslag i forhold til at optimere plejepersonalets håndhygiejne og udførelse af nedre toilette. Hovedparten af interviewpersonerne var enige i, at det ville være en god idé, hvis alle plejepersonaler fik den samme viden om håndhygiejne og udførelse af nedre toilette. Undervisning blev nævnt som et konkret løsningsforslag. Nedenfor følger citater fra interviewpersonerne.  

"Jeg tænker noget undervisning. Noget med at få noget viden ind. Det er dét der mangler. Også når vi får afløsere, de er i intro i to dage og det er heller ikke ret meget vel. Den hjælper eller assistent der lærer vedkommende op, kan jo videreføre nogle dårlige vaner."  

"Det vil være rart, hvis man kunne snakke med sine kollegaer om dét at udføre korrekt håndhygiejne. Det vil være rigtig godt at få det genopfrisket en gang imellem. Selvom vi laver det samme plejearbejde hver dag, så vil det være rart at få strammet op på dette område. Man kunne fx lave noget undervisning."


Individuelle interviews med pårørende

Der blev afholdt fire individuelle semistrukturerede interviews med pårørende til plejehjemsbeboere, som havde en historik med gentagne urinvejsinfektioner. Disse interviews skulle afdække de pårørendes viden, holdninger og adfærd i forhold til infektioner og antibiotikaforbrug.

Det fremgik af interviewene, at de pårørende generelt havde en god forståelse for infektioner og antibiotika, herunder urinvejsinfektioner. Dog havde de en tilbøjelighed til at tro, at urinstix var en god metode for plejepersonalet i forhold til at diagnosticere en urinvejsinfektion hos beboerne. Der var blandt andet en pårørende, som krævede, at plejepersonalet skulle stixe hendes mors urin hver 14. dag. Herudover fortalte en pårørende, at hendes mor havde en historik med gentagne urinvejsinfektioner og var derfor kommet i forebyggende antibiotikabehandling for at forhindre fremtidige infektioner. Disse eksempler vidner om, at det vil være en god idé at klæde pårørende bedre på med viden om antibiotika og urinvejsinfektioner, herunder at bakterier i urinen uden kliniske symptomer (asymptomatisk bakteriuri) ikke bør behandles med antibiotika.

4.3 Infektionsforebyggende indsats

Litteraturgennemgangen, opstartsmøderne og målgruppeundersøgelsen resulterede i en infektionsforebyggende indsats bestående af to komponenter: 1) læringscafe og faktaark og 2) informationsmateriale til pårørende. Indholdet i de to komponenter beskrives i de følgende afsnit. Indsatsen blev implementeret på plejecentrene fra d. 1. april til d. 31. august 2019.

4.3.1 Læringscafe og faktaark

Projektets hovedindsats bestod af en læringscafe, som havde til formål at øge plejepersonalets vidensniveau om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner. I februar blev der afholdt møder med afdelingslederne fra plejecentrene med henblik på at planlægge og koordinere datoer for afvikling af læringscafeerne. Alle lederne fik til opgave at informere plejepersonalet om læringscafeen, udarbejde deltagerlister og sørge for at alle praktiske forhold var på plads, herunder egnede lokaler, computer, projektor samt kaffe/te.

Alle medarbejdere (inkl. afdelingsledere, sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, pædagoger, elever, mm.) på de tre medvirkende plejecentre blev inviteret til at deltage i læringscafeerne (n=246). Dette svarede til 88 medarbejdere på Frydenholm, 66 medarbejdere på Møllegården og 92 medarbejdere på Egegården. Projektgruppen opfordrede alle afdelingsledere til at deltage i læringscafeen for efterfølgende at have den samme forståelsesramme om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner, som plejepersonalet. Det kunne fordre muligheden for at optimere dialogen mellem plejepersonale og ledere med henblik på eventuel ændring af lokal praksis. Den samme læringscafe blev afholdt i alt 28 gange for at sikre, at alle plejepersonaler på de tre plejecentre (både fra dag- og aftenvagten) havde mulighed for at deltage.

Læringscafeen blev afholdt af en hygiejnesygeplejerske og en akademisk medarbejder fra projektgruppen. Caféen bestod af en 75 minutters PowerPoint præsentation med et fastlagt program, hvor der var indlagt tid til spørgsmål, refleksion og dialog med deltagerne. Programmet blev primært sammensat af projektgruppens hygiejnesygeplejerske på baggrund af det infektionshygiejniske indhold. Læringscafeen startede med en præsentation af baggrunden for projektet, og hvorfor det er vigtigt at stille skarpt på forebyggelse af urinvejsinfektioner på et plejecenter (10 minutter). Dernæst fulgte en teoretisk gennemgang af korrekt udførelse af håndhygiejne (inklusiv film "den usynlige udfordring"), nedre toilette og kateterpleje med fokus på forebyggelse af urinvejsinfektioner (40 minutter). Derefter fik deltagerne en refleksionsøvelse, hvor de blev præsenteret for en fiktiv kvindelig beboer på et plejecenter, som havde en historik med gentagne urinvejsinfektioner. Her skulle deltagerne komme med deres bud på, hvilke tiltag der kunne iværksættes for at undgå flere infektioner (15 minutter). Afslutningsvist fik deltagerne mulighed for at teste kvaliteten af deres egen håndhygiejne med UVA-skærm og fluorescerenede håndsprit (10 minutter). Indholdet og mængden af viden på læringscafeen blev tilpasset således, at alle faggrupper havde en chance for at følge med.

Ved hver læringscafe blev der udleveret et faktaark til alle medarbejdere med de vigtigste pointer fra undervisningen (se bilag 1). Plejepersonalet havde derved mulighed for at vende tilbage til den information, som blev givet mundtligt til undervisningen.

4.3.2 Informationsmateriale til pårørende

Der blev udviklet informationsmateriale til de pårørende på plejecentrene i samarbejde med afdelingsledere og fire pårørende (se bilag 2) Formålet med materialet var at øge de pårørendes viden om antibiotika og urinvejsinfektioner hos beboere på plejecentre, herunder viden om bakterier i urinen uden symptomer (asymptomatisk bakteriuri). Materialet skulle bidrage til oplysning og kulturændring i forhold til de pårørendes forventninger/pres om at få deres nære relation i antibiotisk behandling for UVI.

I starten af juli måned blev der uddelt 80 informationsmaterialer til plejecenter Frydenholm og 90 informationsmaterialer til plejecentrene Egegården og Møllegården. Informationsmaterialet blev modtaget positivt af plejepersonalet på alle afdelinger. Materialet blev placeret i personalestuerne og ude i fællesrummene på plejecentrene, så det var tilgængeligt for de pårørende, når de kom på besøg. På Egegården blev det foreslået af plejepersonalet, at materialet også skulle med i den månedlige beboeravis, for at sætte yderligere fokus på forebyggelse af urinvejsinfektioner. Herudover ville plejepersonalet arbejde på, at få informationsmaterialet integreret i det fastlagte introduktionsmateriale til nye beboer.

Nedenfor følger kommentarer fra de fire pårørende, som læste informationsmaterialet inden det blev udleveret til plejecentrene.

Citat fra første pårørende:

"Jeg har læst brochuren, og jeg synes den er rigtig god. Det er helt rigtigt at al informationen skal holdes på en A4-side, og den er layoutet klart og læsevenligt med forside og informationsmængden i to spalter med overskrifter og afsnit, en punktopstilling som er indlysende. Som dansklærer har jeg bl.a. set på meget layout (..) Illustration, skriftstørrelse og farver er velvalgte."


Citat fra anden pårørende:

"Indholdet formidles i et klart, almindeligt forståeligt sprog, fagudtryk er helt forståelige. Jeg synes det er fin, overskuelig information."


Citat fra tredje pårørende:

"Hvor ser det bare godt ud. Det er meget let læselig og nemt at forstå. Kort og godt indhold. Kun ros fra min side"

 

Citat fra fjerde pårørende:

"Efter jeg har læst materialet, har jeg været i kontakt med min mors læge, hun stopper den forebyggende antibiotikabehandling i slut juli


4.4 Nøglepersoner

Projektgruppen vurderede i løbet af projektets indsatsperiode, at det sandsynligvis kunne være fordelagtigt at udvælge nogle "nøglepersoner" – om end at det ikke var en del af projektets planlagte formål. Der blev nedsat en gruppe af nøglepersoner fra hver afdeling på plejecentrene, som havde til ansvar at holde et vedvarende fokus på forebyggelse af urinvejsinfektioner efter læringscafeerne. Projektgruppen afholdte introduktionsmøder med nøglepersonerne i maj. På møderne præsenterede nøglepersonerne 1-2 beboere fra deres afdeling, som havde haft en historik med urinvejsinfektioner. Ved fælles hjælp og inspiration fra hinanden samt en tilgang om "at tænke ud af boksen" blev der sammensat nogle plejetiltag fra læringscafeen til netop disse beboere. I løbet af juni, juli og august havde nøglepersonerne til opgave at implementere de nye plejetiltag med henblik på at forhindre fremtidige infektioner. På mødet var det ikke muligt at gennemgå alle beboere, som havde haft en problematik med urinvejsinfektion. Derfor havde nøglepersonerne mulighed for at kontakte projektets hygiejnesygeplejerske ved behov for vejledning, idéer og afklarende spørgsmål i løbet af de tre måneder.

Udover at udarbejde individuelle plejetiltag til beboere med urinvejsinfektion, havde nøglepersonerne ansvaret for at "holde gryden i kog" ved at tale om konkrete succeshistorier og problemstillinger ved fx daglige møder og konferencer med det resterende plejepersonale.

4.5 Evalueringens datagrundlag

Evalueringen er baseret på fem forskellige dataindsamlinger:

  • Spørgeskemaundersøgelse om plejepersonalets viden om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner (baseline og follow-up)
  • Registreringsskema – måling af nyopståede urinvejsinfektioner (terapeutisk antibiotikabehandling) og mistanker om nyopståede urinvejsinfektioner (forebyggende tiltag iværksat)
  • Registerdata fra Gladsaxe og Rudersdal kommuner – sammenligning af antibiotikaordinationer til urinvejsinfektioner på de deltagende plejecentre og kontrolplejecentre i kommunerne
  • Evalueringsskema – plejepersonalets vurdering af læringscafeen
  • Interviews – plejecentrenes erfaringer og oplevelser med projektet  


4.5.1 Spørgeskemaundersøgelse om plejepersonalets vidensniveau  

Til belysning af, hvorvidt læringscafeen og faktaarket havde øget plejepersonalets vidensniveau om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner, blev der udviklet et baseline og follow-up spørgeskema (se bilag 3). Spørgeskemaerne bestod af to dele. I den første del af spørgeskemaet blev plejepersonalet spurgt til demografiske forhold, herunder alder, køn, stillingsbetegnelse og erfaring i ældreplejen. I den anden del af spørgeskemaet skulle plejepersonalet tage stilling til, hvorvidt de var helt enige, delvist enige, hverken enige eller uenige, delvist uenige eller helt uenige i 11 forskellige udsagn om antibiotika og urinvejsinfektioner. Baseline og follow-up spørgeskemaet var ens, bortset fra, at follow-up spørgeskemaet blev udvidet med spørgsmålet 'Deltog du i læringscafeen "Forebyggelse af urinvejsinfektioner", der blev afholdt i april eller maj måned af Herlev Hospital.  

De 11 udsagn i spørgeskemaet blev udviklet med inspiration fra tidligere undersøgelser20,21 og de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR)22.

Spørgeskemaerne var i papirudgave og blev uddelt til afdelingslederne på plejecentrene i lukkede kuverter. Plejepersonalets navne stod udenpå kuverterne, så lederne vidste, hvem de skulle leveres til. Når plejepersonalet havde besvaret spørgeskemaet, blev det afleveret i en postkasse, som stod i personalestuen. Plejepersonalet havde to-tre uger til at besvare skemaet. Baseline spørgeskemaet blev uddelt i januar 2019 (inden indsatsen begyndte) og follow-up spørgeskemaet blev uddelt i september 2019 (efter indsatsen).​

4.5.2 Registreringsskema - urinvejsinfektioner og antibiotikaforbrug

For at kunne undersøge forekomsten af nyopståede urinvejsinfektioner på de deltagende plejecentre, blev der udviklet et registreringsskema bestående af en lokal månedskalender. Alle afdelinger på plejecentrene fik på månedlig basis udleveret en kalender, hvorefter en eller flere plejepersonaler havde til ansvar at farve et felt grønt, gult eller rødt hver dag (se bilag 4). Et felt blev farvet grønt, hvis der ikke havde været nogle nyopståede urinvejsinfektioner eller mistanker herom blandt beboerne den pågældende dag. På samme vis blev et felt farvet gult, hvis der havde været mistanke om en nyopstået urinvejsinfektion hos en beboer (forebyggende tiltag iværksat). Til sidst blev et felt farvet rødt, hvis der havde været en nyopstået urinvejsinfektion hos en beboer (terapeutisk anti-biotikabehandling). Hvis der var flere nyopståede urinvejsinfektioner (terapeutiske antibiotikabehandlinger) eller mistanker (forebyggende tiltag iværksat) på samme dag, blev det præcise antal markeret nederst i feltets hjørne. For at sikre en standardisering af dataindsamlingen, blev alle afdelingsledere instrueret i, hvordan skemaet skulle udfyldes, hvorefter de havde ansvaret for at videregive denne information til de medarbejdere, som blev udpeget til at udfylde skemaerne. Herudover fik alle afdelinger udleveret en detaljeret vejledning, hvori der stod, hvordan registreringsskemaerne skulle udfyldes. Den daglige registrering af urinvejsinfektioner gav et øget fokus på gamle vaner og nye tiltag med henblik på forebyggelse af urinvejsinfektioner (se afsnit 5.5.4).

4.5.3 Sammenligning af antibiotikaforbrug med kontrolplejecentre

Antibiotikaforbruget på de deltagende plejecentre skulle have været sammenlignet med det urinvejsrelaterede antibiotikaforbrug på de øvrige plejecentre i kommunerne, for at undersøge, hvorvidt de deltagende plejecentre afveg positivt fra de øvrige plejecentre i kommunerne i forhold til forbruget af urinvejsrelaterede antibiotika (Pivmecillinam, Sulfamethizol, Trimethoprim, 

Nitrofurantoin, Amoxicillin, Pivampicillin og Ciprofloxacin). Desværre kunne data fra kommunerne ikke anvendes til sammenligning, da de data, vi modtog, desværre ikke var valide til at kunne vise forskelle i antibiotikaforbrug.  Det blev i projektgruppen undersøgt om data kunne oprenses eller om dele af data kunne anvendes eller om historiske data kunne genskabes i valid form. Dette var ikke muligt i tilfredsstillende omfang, og derfor måtte denne evalueringsdel udgå.

4.5.4 Evalueringsskema – evaluering af læringscafe

Forud for afvikling af læringscafeerne blev der udviklet et kort evalueringsskema (se bilag 5). Evalueringsskemaet havde til formål at undersøge plejepersonalets umiddelbare vurdering af læringscafeen, herunder om de oplevede, at de havde opnået ny viden, om de følte sig bedre klædt på til at forebygge urinvejsinfektioner og undgå unødvendig brug af antibiotika. Evalueringsskemaet blev uddelt til plejepersonalet 2-3 minutter før læringscafeens afslutning, og blev udfyldt med det samme inden de gik. Besvarelserne var anonyme.

4.5.5 Interviews – plejecentrets erfaringer og oplevelser med projektet

Projektet blev evalueret kvalitativt ved fem semistrukturerede individuelle interviews med ledere og afdelingsledere for alle de deltagende plejecentre i september og oktober måned 2019. Formålet med interviewene var at undersøge hvilke barrierer og muligheder, der har været i forbindelse med projektet, og at undersøge om projektet har sat sig nogle spor på arbejdsgangen. Interviewene blev optaget og temaer blev identificeret på tværs af interviewene og diskuteret i forskningsgruppen.

4.6 Statistiske analyser

Via krydstabulering blev der udarbejdet en deskriptiv præsentation af baggrundskarakteristika af plejepersonalet ved baseline og follow-up. Formålet med dette var at belyse, hvorvidt de to grupper differentierede væsentligt fra hinanden.

Til at undersøge, hvorvidt plejepersonalet havde øget deres vidensniveau om antibiotika og urinvejsinfektioner blev andelen af korrekte besvarelser udregnet for de enkelte udsagn ved baseline og follow-up. Alle personaler, som besvarede baseline eller follow-up spørgeskemaet, uanset om de angav, at de havde deltaget i læringscaféen, blev inkluderet i analyserne. For de enkelte vidensudsagn blev andelen af korrekte besvarelser ved baseline og follow-up sammenlignet ved en chi-i-anden test mens den samlede andel af korrekte besvarelser blev sammenlignet ved en T-test. Forskelle i andelen af korrekte besvarelser i forhold til forskellige karakteristika blev udregnet og sammenlignet ved en T-test eller ANOVA-test ved henholdsvis baseline og follow-up.

Til at undersøge, hvorvidt antallet af urinvejsinfektioner (terapeutisk antibiotikabehandling) var reduceret i løbet af projektperioden blev antallet af nyopståede antibiotikabehandlinger per 1000 risikodage udregnet for alle måneder. Ligeledes blev antallet af episoder med mistanke om UVI per 1000 risikodage også udregnet. Det gennemsnitlige antal af antibiotikabehandlinger per 1000 beboere per måned blev sammenlignet i perioden inden implementeringen af interventionen (februar-marts) med perioden under og efter implementeringen (april-september) ved en T-test.

Analyser af besvarelser fra evalueringsskemaet: Procentvise fordelinger af svarene blev udregnet for samtlige spørgsmål vedrørende læringscafeen.

Alle statistiske analyser blev vurderet ud fra et signifikansniveau på 0,05 og udført i SPSS version 25. 

5. RESULTATER

​Dette kapitel har til hensigt at belyse, hvorvidt den infektionsforebyggende indsats har øget plejepersonalets vidensniveau om antibiotika og forebyggelse af urinvejsinfektioner og om antallet af urinvejsinfektioner og antibiotikaforbruget er reduceret blandt beboerne på de deltagende plejecentre. Indledningsvist vil der være en beskrivelse af plejepersonalets baggrundskarakteristika ved baseline og follow-up. Herefter vil hovedresultaterne blive præsenteret efterfulgt af resultaterne fra evalueringsskemaerne fra læringscafeerne.

5.1 Baggrundskarakteristika

Tabel 2 præsenterer de ansatte, som besvarede henholdsvis baseline og follow-up spørgeskemaet. 215 plejepersonaler fik udleveret et baseline spørgeskema, hvoraf 176 besvarede alle spørgsmål (svarprocent: 82%). Follow-up spørgeskemaet blev sendt til 247, og 182 besvarede dette (svarprocent: 74%). Størstedelen af personalet, der deltog i begge spørgeskemaundersøgelserne, var kvinder, uddannet social og sundhedsassistent eller -hjælper. En større andel af personalet, som besvarede follow-up spørgeskemaet i forhold til personale, som besvarede baseline spørgeskemaet var i alderskategorien 60-69 år, mens en lavere andel af personalet var i alderskategorierne 40-49 og 50-59 år. Desuden angav en større andel af personalet, som besvarede follow-up spørgeskemaet, at deres stilling var "andet" i forhold til personalet, som besvarede baseline spørgeskemaet. I forhold til køn og antal år med erfaring i ældreplejen var personalet, der besvarede baseline og follow-up spørgeskemaerne sammenlignelige.

​ 

Tabel 2. Baggrundskarakteristik af plejepersonalet ved baseline og follow-up
 Baseline (n=176)Follow-up (n=182)
Kommune (n, %)    
Gladsaxe112(64)112(62)
Rudersdal64(36)70(38)
Plejecenter (n, %)    
Møllegården52(30)54(30)
Egegården60(34)58(32)
Frydenholm64(36)70(38)
 0 0 
Køn (n, %)    
Kvinde159(92)154(88)
Mand14(8)21(12)
Missing3 7 
Alder (n, %)    
18-2913(8)17(9)
30-3935(21)34(19)
40-4953(32)48(26)
50-5940(24)36(20)
60-6927(16)47(26)
Missing8 18 
Stilling (n, %)    
Social- og sundhedsassistent69(40)59(34)
Social- og sundhedshjælper78(45)80(46)
Sygeplejerske12(7)10(6)
Andet 14(8)25(14)
Missing3 9 
Antal år i ældreplejen (n, %)    
0-557(33)60(34)
6-1560(35)56(32)
16-2432(18)34(19)
25+24(14)25(14)
Missing3 7 


5.2 Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere   

Tabel 3 præsenterer andelen af korrekte besvarelser for de 11 udsagn vedrørende antibiotika og urinvejsinfektioner. Resultaterne er både præsenteret for de enkelte udsagn, samt som den totale andel af korrekte besvarelse ved baseline og follow-up.

Der var ikke en signifikant forskel i andelen af personalet, der korrekt besvarede udsagn ved follow-up i forhold til baseline, når man betragter alle udsagnene sammen. Ved at betragte andelen af korrekte besvarelser for udsagnene enkeltvis, var der for et af udsagnene en signifikant forskel i andelen, der besvarede dette korrekt. Dette udsagn handlede om at et håndklæde, der bruges til vask ved nedre toilette, kun kan anvendes til én procedure. Mens 89% korrekt var enige i dette ved baseline, var 95% af personalet enige i dette ved follow-up. Selvom forskellen i andelen af korrekte besvarelser mellem baseline og follow-up ikke var signifikant for de øvrige udsagn, var andelen af korrekte besvarelser højere ved follow-up i forhold til baseline ved fem yderligere udsagn. Et af disse var udsagnet, der spurgte, hvorvidt man bør behandle en urinvejsinfektion med antibiotika, selvom der ikke er symptomer på en infektion. Mens 70% korrekt var uenige i dette udsagn ved baseline var 79% uenige i dette ved follow-up. Ligeledes var der også en større andel (49%) af personalet ved follow-up, der korrekt besvarede (uenig) udsagnet om, hvorvidt en positiv urinstix er lig med en urinvejsinfektion i forhold til baseline (41%). Endeligt var der en meget lille forskel i andelen af korrekte besvarelser for udsagnet om den forebyggende effekt af normal vandladning med fuldstændig blæretømning på urinvejsinfektioner samt udsagnet om brug af hånddesinfektion i forhold til håndvask med vand og sæbe er mere skånsomt for hænderne.

For fem af udsagnene observerede vi ingen ændring eller et fald i andelen af personalet, der besvarede udsagnene korrekt. Disse udsagn relaterede sig til brug af antibiotika ved henholdsvis bakterielle og virale infektioner, bivirkninger ved antibiotikaforbrug samt effekten af hånddesinfektion i forhold til håndvask til at dræbe bakterier.


 

Tabel 3. Antal og andel af korrekte besvarelser på udsagn om urinvejsinfektioner og antibiotika ved baseline og follow-up
Udsagn Baseline (n=176) Follow-up (n=182) P-værdi
      
Antibiotika er effektivt mod bakterier (Korrekt), n (%)165 (94%)164(91%)0,270
      
Antibiotika er effektivt mod virus (Falsk), n (%)150 (85%)150(83%)0,624
      
Antibiotikaforbrug har ofte bivirkninger, såsom diarré (Korrekt), n (%)160 (91%)161(89%)0,447
      
Størstedelen af beboere med blærekateter har urinvejsinfektion uden symptomer (Korrekt), n (%)141 (80%)145(80%)0,999
      
Man bør altid behandle en urinvejsinfektion med antibiotika – også hvis der ikke er symptomer på en infektion (Falsk), n (%)124 (70%)143(79%)0,062
      
En positiv urinstix er lig med urinvejsinfektion (Falsk), n (%)72 (41%)88(49%)0,107
      
Normal vandladning med fuldstændig blæretømning forebygger urinvejsinfektioner (Korrekt), n (%)160 (91%)165(92%)0,667
      
Hånddesinfektion er en mere effektiv metode til drab af de fleste bakterier end håndvask (Korrekt), n (%)119 (68%)113(62%)0,305
      
Håndvask med vand og sæbe er mere skånsomt for huden end hånddesinfektion (Falsk), n (%)59 (34%)66(36%)0,587
      
Håndklædet, der bruges til vask ved nedre toilette, kan kun anvendes til én procedure (Korrekt), n (%)156 (89%)173(95%)0,026
      
Antibiotikaresistens kan i sidste ende medføre, at visse infektioner ikke kan behandles (Korrekt), n (%)167 (95%)174(96%)0,596
      
Andel af korrekte besvarelser  (76) (78)0,364

 

Tabel 4 præsenterer den procentvise andel af korrekte besvarelser på de 11 udsagn om antibiotika og urinvejsinfektioner fordelt på kommune, plejecenter, køn, alder, stilling og antal år i ældreplejen ved henholdsvis baseline og follow-up.

I forhold til kommune og plejecenter, var der hverken en signifikant forskel i andelen af korrekte besvarelser på de 11 udsagn ved baseline eller ved follow-up. Den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser var ved baseline 77% i Gladsaxe kommune og 74% i Rudersdal kommune. Ved follow-up var den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser 79% i Gladsaxe og 75% i Rudersdal kommune.

I forhold til personalets køn og alder var der en række forskelle i den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser. Blandt mænd var der en lavere andel af korrekte besvarelser end blandt kvinderne ved baseline og follow-up. Blandt de forskellige aldersgrupper observerede vi ikke en forskel i andelen af korrekte besvarelser ved baseline, men der var en tendens til, at den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser, var stigende med personalets alder ved follow-up.

Tabellen præsenterer også den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser i forhold til karakteristikker vedrørende personalets stilling og erfaring i ældreplejen. I forhold til personalets stilling var der en signifikant forskel i andelen af korrekte besvarelser. Ved baseline var den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser lavest blandt social- og sundhedshjælpere (71%). Til sammenligning besvarede social og sundhedsassistenter i gennemsnit korrekt på 80% af udsagnene mens sygeplejersker svarede korrekt på 89% af udsagnene. Selvom disse forskelle stadig var til stede ved follow-up, besvarede alle grupperne i gennemsnit en større andel af udsagnene korrekt ved follow-up, hvor social- og sundhedshjælperne, social- og sundhedsassistenterne og sygeplejerskerne i gennemsnit besvarede henholdsvis 75%, 81% og 94% af udsagnene korrekt. Der var ikke en signifikant forskel i andelen af korrekte besvarelser i forhold til antallet af år personalet har arbejdet i ældreplejen ved baseline eller follow-up.  

 

Tabel 4. Gennemsnitlig andel af korrekte besvarelser på alle udsagn om urinvejsinfektioner og antibiotika ved baseline og follow-up
 Baseline (n=176)P-værdiFollow-up
(n=182)
P-værdi
Kommune     
Gladsaxe77% 79% 
Rudersdal74%0,16575%0,100
Plejecenter     
Møllegården75% 78% 
Egegården79% 75% 
Frydenholm74%0,14779%0,254
Køn     
Kvinde77% 79% 
Mand70%0,12972%0,057
Alder     
18-2976% 72% 
30-3975% 75% 
40-4975% 78% 
50-5979% 78% 
60-6975%0,69280%0,357
Stilling     
Social- og sundhedsassistent80% 81% 
Social- og sundhedshjælper71% 75% 
Sygeplejerske89% 94% 
Andet 72%0,00074%0,000
Antal år i ældreplejen     
0-575% 76% 
6-1578% 78% 
16-2474% 79% 
25+75%0,52480%0,962

 

5.3 Registreringsskema  

I løbet af perioden februar til og med september 2019 blev der i alt registreret 86 nyopståede antibiotikabehandlinger for UVI, og 81 episoder, hvor personalet havde mistænkt en UVI. Målingen i baselineperioden blev foretaget over to måneder (februar-marts) og målingen i follow-up perioden blev foretaget over 6 måneder (april-september). Læringscaféerne blev afholdt i april og maj 2019.

I løbet af baseline-perioden blev der i gennemsnit registreret 1,31 nyopstartede antibiotikabehandlinger for UVI per 1000 risikodage mens der i follow-up perioden blev registreret 1,10 tilfælde per 1000 risikodage. Forskellen i antallet af nyopstartede antibiotikabehandling for UVI mellem baseline og follow-up var ikke signifikant (p=0,338). Antallet af episoder med mistanke om UVI per 1000 risikodage var i løbet af baseline perioden 1,80 og i løbet af follow-up perioden 0,85. Denne forskel var signifikant (p=0,010) – se tabel 5.

Tabel 5. Andelen af nyopståede antibiotikabehandlinger for og mistanker om UVI i baseline og    follow-up perioden
 BaselineFollow-upp-værdi
Antal måneder26 
Antal risikodage18 17256 364 
Antal registreret nyopstartet behandling for UVI/ 1000 risikodage1,31291,09910,338
Antal beboere med mistanke UVI/ 1000 risikodage1,79530,85010,010
Antal opstartet UVI og antal mistanker /1000 risikodage3,10841,94920,272

 

Figur 1 præsenterer antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI per 1000 risikodage i løbet af projektperioden. I februar og marts måned 2019 var medianen for antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling 1,3 per 1000 risikodage, mens medianen i perioden under og efter interventionen var på 1,1 per 1000 risikodage. Det fremgår af figuren, at det laveste antal af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI blev registreret i løbet af april, maj og juni måned (hhv. 1,0, 0,7 og 1,0 antibiotikabehandlinger for UVI/1000 risikodage), hvorefter der igen var en stigning antallet af beboere med nyopstået antibiotikabehandling for UVI. 

​​Figur 1. Antal af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI per 1000 risikodage​​

​Figur 2 viser antallet af beboere, hvor der har været en mistanke om UVI i løbet af projektperioden. I februar og marts måned var medianen for antallet af beboere med nyopstået mistanke om UVI per 1000 risikodage 1,8, mens det i perioden under og efter interventionen var på 0,9. Det fremgår også af figuren, at faldet i antallet af beboere, hvor der har været en mistanke om UVI er stabilt i perioden april-september.

Figur 2. Antal af beboere med mistænkt UVI per 1000 risikodage



Figur 3 viser de samlede registreringer, og derfor antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI eller mistanke om UVI. Det fremgår af figuren, at medianen for antallet af beboere per 1000 risikodage, med nyopstået antibiotikabehandling for eller mistanke om UVI var 3,1 i februar og marts måned, mens den var 1,9 i månederne under og efter interventionen. 


Figur 3. Antal af beboere, som har været mistænkt for at have urinvejsinfektion og antal af beboere, som har været i antibiotikabehandling for urinvejsinfektion per 1000 risikodage



​5.4 Evaluering af læringscafe

Figur 5 viser resultaterne vedrørende plejepersonalets vurdering af læringscafeerne. Ud af de 246 inviterede deltog 218 i læringscafeerne (89%). Ud af de 218, besvarede 215 evalueringsskemaet (99%). Alle afdelingsledere på plejecentrene deltog i læringscafeen. Som det fremgår af skemaet, var næsten alle deltagere meget enige eller enige i, at læringscafeen var god, tilpas tilrettelagt og at de kunne bruge oplæggets indhold i deres daglige arbejde. Herudover var 75-86% af deltagerne meget enige eller enige i, at oplægget gav dem ny viden og at de følte sig bedre klædt på til at udføre håndhygiejne og nedre toilette. Endvidere var langt størstedelen meget enige eller enige i, at oplæggets faglige niveau var passende og 98% af deltagerne ville anbefale andre ansatte på plejecentre at deltage i lignende læringscafe.

Figur 5. Plejepersonalets vurdering af læringscafeen, n=215



5.5 Plejecentrenes erfaringer og oplevelser med deltagelse i ABOUT-projektet

5.5.1 Ændret fokus ved ændret tilstand blandt beboerne og mere fokus på hygiejne generelt

Et af de temaer, som gik på tværs af interviewene var, at ledelsen/interviewpersonerne oplevede, at fokus havde ændret sig blandt personalet, når de observerede ændringer i beboerne. Ledelsen oplevede, at personalet i højere grad overvejede andre tiltag end at stikse eller kontakte lægen med det samme. For eksempel påpegede en af interviewpersonerne, at medarbejderne i højere grad tager højde for forebyggelige tiltag i forhold til UVI inden de kontakter lægen:

"I forhold til proceduren i forhold til samarbejde med lægerne, så er det helt klart, at medarbejderne tager mere ansvar for udviklingen af ordination for antibiotika. De sikre sig i høj grad inden de kontakter lægen, at nogle af de her forebyggelige ting i forhold til UVI for eksempel er understøttet. Det er i hvert fald min oplevelse af det." (Interview 2)


Ligeledes påpegede en af de andre interviewpersoner, at de i højere grad havde fokus på andre forhold end en infektion, der kunne spille ind på, at adfærden havde ændret sig blandt beboerne:

"Så har vi rigtig, rigtig meget fokus på det her, som jeg jo også sagde før; 'Jamen nej, vi stikser ikke bare, og så beder vi om noget antibiotika til de her'. Nu må vi gøre noget andet, som at give væske og er der nogle andre ting, der gør, at de er en lille smule forvirrede eller anderledes i deres adfærd, som ikke nødvendigvis skyldes en eller anden infektion. Så på den måde. Så det synes jeg bestemt, at vi har." (Interview 4)


Samtidig kom det til udtryk, at de ansatte på plejecentrene har et godt kendskab til beboerne, og derfor også tager højde for, om borgeren har en historik med at blive ekstrem dårlig. Dette er illustreret i nedenstående citat, hvor interviewpersonen lægger vægt på, at de ikke 'leger' med borgerne:   

"Vi ved jo også, hvis det er en borger, hvor der er en historik for én, der bliver ekstremt dårlig. Jamen så er det et helt andet forløb. Så 'leger' vi ikke, fordi så ved vi, at vi nærmer os noget meget alvorligt, hvis ikke der reageres på en eller anden måde. Men det er jo én, og som er særlig. De andre har jo.. Også én, hvor der er en pårørende, som er meget på hendes mor. Der har vi også kunne ændre nogle ting og forsøgt noget med noget vagifem i stedet for og lave nogle andre tiltag i stedet for at acceptere, at han vil have stikset sin mors urin. […] Så det er faktisk gået godt. Så hun har heller ikke været i behandling." (Interview 1)


Samme tendens er illustreret i følgende citat, hvor det også fremgår, at de på plejecenteret tager højde for andre symptomer for UVI hos beboeren, og at de godt tør at sætte ind med nogle andre tiltag, fordi de ikke ser nogle andre symptomer:

"Det der med at sige, jamen det behøver jo ikke at være. Den der behandling for UVI er nødvendigvis ikke førstevalget. Og det er ikke sådan en automat-pilot, hvor nu er du småforvirret, og så giver vi lige noget, og så går det nok over, som det var førhen. […] Der er også meget retorik i det. Det er også pårørende, når de flytter ind. 'Min mor har otte urinvejsinfektioner om året, så skal hun bare have noget'. Så må vi have en snak om det. Og det har jeg også nogle gange med de pårørende. I forhold til.. typisk hvis de siger 'Ja, og det kan ikke være rigtigt og nu ved jeg jo, at min mor..' Og det er rigtig godt - god viden for os at have - men vi tør godt, fordi vi så ikke ser nogle andre symptomer." (Interview 4)

Begge citater viser også, at man oplevede på begge plejecentre, at det var muligt, at ændre fokus i situationer, hvor de oplevede et pres fra de pårørende om at stikse beboerens urin. Selvom interviewpersoner fra begge kommuner oplevede dette, var det materiale, der var udviklet til de pårørende implementeret i forskellig grad. På en af afdelingerne var pårørendematerialet oprindeligt placeret på gangen, så det var frit tilgængeligt for de pårørende, men dette fungerede ikke i praksis, da demente beboere fjernede materialet. På andre afdelinger havde pårørendematerialet været brugt meget. For eksempel havde man nogle steder lagt det ind i boligerne, brugt det i velkomstmappen til pårørende, sendt det ud i avisen på plejecentret eller afleveret det til relevante pårørende.

Udover, at interviewpersonerne oplevede, at der var kommet et nyt fokus ved ændret adfærd blandt beboerne, oplevede de generelt også, at der i højere grad var fokus på og etableret nye rutiner i forhold til tiltag, som kunne forebygge en UVI. Det blev fremhævet på tværs af interviewene, at dette særligt kom til udtryk i forhold til toilettider og udførelsen af nedre hygiejne:

"Jeg ved ikke, om vi har ændret noget, men vi har været mere obs på faste toilettider. Vi har været mere obs på, at når folk skulle på toilet, at man også lige huskede at lave et mindre nedre hygiejne-tjek, sådan at man var sikker på, at de ikke bagefter sad og var helt våde eller noget. Så på det punkt har vi i hvert fald haft mere fokus på det." (Interview 5)


Samme interviewperson gav også et aktuelt eksempel på, at personalet havde haft fokus på, at beboerne skulle på toilettet inden de skulle til et arrangement:

"Lige inden jeg gik herop. Bare fordi vi skal have sådan et halloween fest nu her i eftermiddag, så var der rigtig meget personale, der sagde 'husk nu, de skal lige på toilettet inden de skal derover, så de ikke skal sidde og holde sig'. Og havde man ikke kørt de her projekter, eller havde haft de her samtaler, ville man ikke tænke sådan. Det er jeg helt sikker på, at vi ikke havde gjort for et år tilbage. Jeg tænkte, 'nå så har man alligevel lært noget, når man tænker sådan'." (Interview 5)


Samme tendens er også reflekteret i nedenstående citat hos en af de andre interviewpersoner. Her tilføjer interviewpersonen også, at de på plejecenteret har ændret nogle fysiske forhold ved at bestille små arbejdsborde, som plejepersonalet kan anvende ved udførelse af nedre toilette hos en beboer i sengen, og at disse fysiske forhold er med til at understøtte og minde personalet om de nye rutiner:

"Altså noget af det, jeg oplever derude, at de er blevet meget mere opmærksomme på, det er det der toiletbesøg. Altså det der med, dels at borgeren kommer på toilettet sådan i god tid, så de ikke sidder og holder sig for længe, altså det der vandladningsmønster, og at de alle sammen skal på toilettet inden frokost eller inden de skal ind og sove til middag. Men om det er faktaarket eller.. det ved jeg ikke. Og lige sådan det der med, at de får altså ikke bare bleen på, nej de bliver faktisk tørret […] Og det er jo også en affødning af det her arbejde, som de her inkontinenspersoner har lavet, ikke. Så det er i hvert fald.. og så har der været den ændrede adfærd, fordi vi jo også har investeret i alle de her borde, og hvem skal så vaskes med vaskeklude, og er det kun i ansigtet, ja det er det, og så videre og så videre. Så vi har jo på den måde også gjort det med nogle fysiske ting, så man bliver mindet om det, og det tror jeg er vigtigt." (Interview 4) 


Flere af interviewpersonerne italesatte, at udførelsen af nedre toilette er kompleks på grund af arbejdsstillinger og etiske udfordringer i forhold til, at beboerne kan føle sig meget blottet, hvilket er illustreret i nedenstående citat:

"Det er komplekst. Nedre toilette handler også om arbejdsstillinger, hvis det er ude på badeværelset. Så derfor har vi virkelig haft den oppe, at vi skal have nedre toilette i sengen, og hvordan får vi overtalt den her beboer til det her. Og der er jo nogle, der har så svært ved det etiske og sige 'jamen du bliver nødt til at gøre det i sengen og du har haft blærebetændelse mange gange, og derfor kan vi afhjælpe det'." (Interview 3)

Alligevel oplevede interviewpersonerne, at nedre hygiejne i højere grad blev italesat, og at personalet også oplevede, at det gav mening at ændre nogle rutiner i denne forbindelse, hvilket fremgår af de nedenstående citater:

"Især det der, kan vi overhovedet se, hvad vi står og laver. Den har de taget til sig, for det har de jo egentlig godt selv kunne mærke. Både med arbejdsstillinger, men også den der grænse med, at selvfølgelig skal vores beboere gøre så meget som muligt selv, men måske skal vi alligevel lidt ind over og følge op." (Interview 1)

Ligesom ovenstående interviewperson fremhæver, at selvom borgeren skal gøre så meget som muligt selv, oplever personalet i højere grad, at det giver mening, at de 'alligevel (skal) lidt ind over og følge op' i forbindelse med et nedre toilette, lægger en af de andre interviewpersoner, på et af de andre plejecentre, også vægt på, at der blandt personalet i højere grad er en holdning om at nedre toilette og nedre hygiejne skal udføres, så det er 'bedst muligt for borgeren':

"Det har ændret deres holdning til hvad nedre toilette er og nedre hygiejne, og specielt meget på hjælpemidler. Hvad man kan gøre, så det er bedst muligt for borgeren. Der tror jeg ikke, at vi havde tænkt de tanker for et år tilbage. Det er fordi man har fokus på, fokus ikke.. I dag kan der også komme en eller anden, som har læst en eller anden artikel et eller andet sted og sige 'prøv lige at se, nu er der kommet noget nyt her, ikke'. Altså, og det er fordi, det er det her, der har været fokus-området." (Interview 5)


Ligeledes afspejlede det større fokus på nedre hygiejne sig også ved, at man på to af plejecentrene havde indført engangsservietter i stedet for vaskeklude til udførelsen af nedre hygiejne for at undgå nogle bakteriemuligheder:

"Vi italesætter det og vi italesætter, hvordan kan vi lave et nedre toilette på den gode måde. Og så vil jeg sige generelt på hele Egegården/Møllegården har vi besluttet at bruge vådservietter. Ikke om morgenen. Altså italesætter det der med, hvordan kan vi gøre et ordentligt nedre toilette om morgenen og så det etiske i, at kan borgeren selv, og er der ikke nogen UVI, jamen så skal vi ikke begynde at ændre på, at hun ikke må stå ude foran håndvasken og vaske sig selv. Selvom det ikke lige ser ud som om, at det hygiejnisk er det helt bedste, men der er jo noget etik i det også. […] Men hvis det er én, der har mange UVIer og der er kraftig, og det kan være svært at lave nedre toilette på den gode måde, så det er hygiejnisk forsvarligt, så er det, at vi skal tage snakken om, hvordan får vi forklaret, hvordan kan vi gøre det på en forsvarlig god måde. Så det har jo sat gang i nogle ting. […] Der er det noget bedre med en vådserviet end en våd vaskeklud, så drypper den og så er bukserne blevet våde eller i bleen og så er der med det samme infektion, altså der er nogle bakteriemuligheder. Så jeg vil sige, at det er nok afledt af projektet, men det er så hele gården. Det kan jeg ikke svare om det var kommet alligevel." (Interview 3)


Blandt alle, blev det fremhævet, at man selvfølgelig skulle tage udgangspunkt i den enkelte beboers situation, og at fremgangsmåden for den enkelte beboer altid beror på en vurdering af den individuelle borger.

5.5.2 Et fælles sprog på tværs af personalegrupper

Et andet tema, der blev berørt på tværs af flere af interviewene var, at det var et håndgribeligt projekt, hvor alle personaler kunne være med, og at projektet, ofte i form af læringscaféen, var med til at give den samme forståelse for, hvordan de forholder sig til ændret adfærd blandt beboerne hele vejen rundt i personalegruppen. Nedenstående citater viser, at interviewpersonerne oplevede, at det var et håndgribeligt projekt i form af, at det var en relativ simpel arbejdsbyrde, der var forbundet med seminaret for personalet, og i form af, at undervisningen beskæftigede sig med personalets daglige opgaver, hvorfor personalet kunne relatere til emnet.

"Og så også fordi, at det var et håndgribeligt projekt, som folk kunne være med i. Altså man skulle svare på nogle skemaer, og der var noget undervisning og sådan noget, men det var meget håndgribeligt. Det var noget man kunne forstå. Det var en af de ting, jeg tænkte, der kunne gøre projektet til en succes hos os. Fordi nogle gange kan vi godt få nogle projekter ind ad dørene, der simpelthen er for svære til at vi får det ført ud i livet. Både fordi, at det kræver alt for meget tid, men også fordi folk forstår ikke, hvad de skal. Det kunne man her. Det har helt klart været en fordel, at alle kunne være med." (Interview 5)

"Det har været et godt projekt og håndfast, og det er noget som alle ligesom kan bruge, ikke. Så på den måde, har det været en god proces. […] Det er dagligdagsting, som vi bare skal gøre rigtigt. Så der er jo ikke nogen bagefter, der kan sige, at det var da også virkelig, virkelig dårligt. Nej det var det faktisk ikke." (Interview 4)


Da alle personaler var inkluderet i projektet, fremhævede samtlige interviewpersoner også, at personalet fik et fælles sprog, og at personalet i højere grad havde samme forståelse for arbejdsgangen i relation til emnet:

"De var utrolig glade for undervisningen (læringscaféen). Utroligt glade for det. […]. Det har gjort det meget nemmere end, at det er én, der sidder hele tiden og skal prøve at få sine kollegaer med og motivere til at.. Nu har de alle hørt det samme." (Interview 1)

"Jeg kan godt lide projektet, fordi jeg har kunnet få alle med. Det har betydet meget for mig. Når man har hjælpere og assistenter ansat, og vi har også haft nogle af vores ufaglærte med som er i weekendvagt eller vikariat eller noget, og de har også fået noget ud af det. Fordi jeg tror, at man er nødt til at smitte hele vejen rundt for at det løfter sig. Dér synes jeg, at det har været nemt at bruge jeres materiale." (Interview 5)

"Der har vi fået et fælles sprog, tænker jeg. Jeg synes, at det har været rigtig rart, at jeg også ved, hvad medarbejderen har været igennem. Og jeg synes, at det er helt vildt dejligt at være sammen med dem i noget praktisk og noget plejefagligt. Så det har været med til at give os et fælles sprog. At vi alle sammen ved, hvad det er, vi taler om." (Interview 2)

"Alle fik den samme viden og den samme forståelse og vi sendte jo alle afsted. […] Jeg prioriterede, at få alle dem med, der ikke havde en sundhedsfaglig uddannelse." (Interview 3)

"Alle har været afsted, så når der bliver talt om det, så ved alle medarbejderne. Selvfølgelig er der altid nogle nye, som skal oplæres."
(Interview 4)


Det var samtidig ikke nødvendigvis ny viden, som personalet blev præsenteret for og interviewpersonerne havde en blandet oplevelse af personalets umiddelbare reaktion på at skulle deltage i læringscaféen. Blandt nogle af interviewpersonerne blev det fremhævet, at personalet var mere skeptisk over for at skulle deltage i læringscaféen, da personalet havde en oplevelse af, at de allerede havde tilstrækkelig viden om emnet. Selvom meget af den viden, der blev gennemgået på seminaret, blev oplevet som velkendt for meget af personalet, var det ofte en positiv oplevelse at blive bekræftet og mindet om, at det var et vigtigt fokusområde, og at det var 'den vej, som de skulle gå', hvilket er illustreret i nedenstående citater:

"De fleste har faktisk været virkelig, virkelig glade for det (at deltage). Altså jeg havde selv sådan nogle oplevelser en dag, hvor det var en assistent og en medhjælper, der var med, hvor jeg lige snakkede med dem bagefter, og der sagde assistenten, at 'ja man kan jo godt komme til at glemme noget' og den der medhjælper var bare virkelig glad for at være med, så generelt rigtig, rigtig tilfreds, da de først havde været afsted, ikke. Fordi 'jamen det kan vi da godt, og hvorfor skal vi det' og sådan. Nu er det så det vi skal. Men da de kom tilbage, så var de rigtig, rigtig glade for det. Det var de. Så det var godt ramt niveaumæssigt. Uanset om man var assistent eller hjælper, ikke." (Interview 4)

"Egentlig tror jeg bare, at de var glade for at få det frisket op. Og det sagde de jo også bagefter. Altså 'Vi ved det jo egentlig godt', var der flere, der sagde. Man glemmer jo bare. Altså den der, at få det frisket op og sige 'Nå ja, det er den vej, vi skal'. Så de har været meget glade for det." (Interview 1)

"Jeg tænker bare, at de er blevet bekræftet, og også bedre til at få det implementeret fordi nu har de også været til noget undervisning." (Interview 1)

"Afdeling X er lidt speciel. Hvis man kan sige sådan. Fordi jeg har kun været her i de to år. Da jeg kom, var der rigtig, rigtig mange tilfælde af urinvejsinfektioner og andet dårlig hygiejne. Så vi har jo haft fokus på det hele tiden, men vi fik bare et friskt indpust, da så det her projekt kom. Så man kan sige, og de fik også en viden om, og nogle af dem manglede også en viden omkring det." (Interview 5)


5.5.3 Eksisterende praksis og ledelsesopbakning

Et tredje tema, som blev belyst på tværs af interviewene var, at der forud for projektet var et stort fokus på netop det her indsatsområde omkring håndtering af UVI på flere af plejecentrene. Flere af interviewpersonerne pegede på, at de på øverste ledelsesniveau var motiverede til at træde ind i projektet, da de syntes, at det var et vigtigt område at blive endnu klogere på, og projektet beskæftigede sig med personalets kerneopgaver. Dette fremgår af nedenstående citater:

"Jeg tænkte jo, at det her var et virkelig, virkelig vigtigt område, og hvis vi kan minimere antibiotikaen til de her mennesker, altså hvorfor skal vi gå og putte alt den her medicin i dem, hvis vi kan gøre noget andet. Og så i øvrigt ved vi jo godt, at mange af vores medarbejdere er privatpraktiserende, altså de går ind og lukker døren, og hvad der sker derinde, det ved vi sådan set slet ikke, medmindre vi går med og det gør vi selvfølgelig nogle gange, men jo ikke ofte. Så det der med lige at få et boost på, hvordan er det nu, det er, og sidste nye viden[…]. Motivationen har helt klart været den der med, hvordan kan vi.. Vi skal jo ikke rende og alle de multiresistente bakterier, der er, skal vi jo prøve at undgå. Og så – vi kan jo altid blive klogere, og det her område er et vigtigt, vigtigt område at blive klogere på for alle. Så det tænker jeg er de to motivationsparametre der er." (Interview 4)

"For os har det en stor betydning, at for eksempel [navn] som er afdelingsleder, som har løftet projektet her hos os, er interesseret i den faglighed, som vi lige nu har arbejdet med. Nu er det for eksempel i forhold til. antibiotikaforbruget, men det kunne også være alle mulige andre fagligheder, men at man har nogle - et led mellem overordnet leder og medarbejder - som går ind og tager ansvaret for det, og som jo netop har det personaleledelsesansvar, som har muligheden for at sige til medarbejderen 'Hov, du har faktisk ikke de nye procedure vi har aftalt' eller 'hvordan kan det være, at du tager den beslutning, når nu vi har aftalt..' Altså have den der daglige opfølgning, og som er der fra mandag til fredag. Og taler om projektet og taler om vigtigheden ved projektet. Det tror jeg faktisk, eller det håber jeg, har været med til at have en effekt. Det tror jeg på, som leder, har en effekt." (Interview 2) 


I de fleste af interviewene blev det fremhævet som noget positivt for projektet, at emnet i forvejen var i fokus, og derfor relaterede sig til den eksisterende praksis. For eksempel lagde en af interviewpersonerne også vægt på, at det var en god mulighed for, at de i samlet flok kunne implementere tiltag på området:

"Det har altid været mit fokusområde – også inden projekter. Men for mig var det vigtigt. Altså jeg synes måske nogle gange fordi de borgere, der får det gentagende gange. Hvis det er noget vi påfører dem med en dårlig hygiejne eller sådan noget, jamen så har jeg altid tænkt, at det var der, vi skulle lægge vores indsats. Altså det har altid været meget vigtigt for mig. Jeg tænkte også inden projektet, at for mig var det en stor hjælp, for jeg kunne få hele personalegruppen med, fordi nu var det en skal-opgave. Nu var det ikke bare mig, der havde en fiks idé, og det passede mig rigtig fint på det tidspunkt." (Interview 5)

"Jeg har tænkt det her som et hjælperedskab for mig for at få det ud til flest mulige personaler." (Interview 5)


Samtidig kom det til udtryk på tværs af interviewene, at ledelsen havde en vigtig rolle i forbindelse med at tage ansvar for, at de undlader at stikse urinen og ikke kontakter lægen. 

"Jeg har jo bakket op hver eneste gang og siger, at det er det, vi skal. Vi tør godt at se tiden an. Det har jo vist sig, at vi har jo ikke været ude i noget. Selvfølgelig har vi også. Vi kender jo også vores beboer. Vi ved jo også, at hvis det er en borger, hvor der er en historik for én der bliver ekstremt dårlig. Jamen så er det et helt andet forløb." (Interview 1)

"Det er ikke fordi, at det er let for medarbejderne. Det er virkelig svært for medarbejderne og der skal vi jo hjælpe til. Altså helt klart. […] Det er svært for dem at reflektere over, hvad er der for nogle muligheder, hvad kan vi gøre anderledes, hvad kunne være årsagen, er det noget vi skal behandle, er det noget vi ikke skal og et pres fra de pårørende måske også ' Jamen min mor plejer og så hjælper det'. 'Ja, men nu prøver vi faktisk at gøre noget andet'. Det kan også være rigtig svært for den enkelte medarbejder i en weekendvagt, hvor der måske ikke er så meget støtte, fordi vi ikke er på arbejde i weekenden. En aftenvagt eller et eller andet, så det kræver rigtig meget ledelse, kan man sige. Men jeg synes bestemt, at refleksionsniveauet er steget, hvis man kan sige det sådan. Så kan det godt være, at man skal presse lidt på. Ja ja, men det er så også fint." (Interview 4) 


Udover, at afdelingsledelsen havde en vigtig rolle i at understøtte personalernes beslutninger, blev det også fremhævet, at afdelingsledelsen havde stor gavn af koordinatorer og nøglepersoner i afdelingerne, som sørgede for, at andet personale ville blive inddraget i projektet.

"De medarbejdere vi har, det er jo meget med at rette ind. Det er jo så, vil jeg sige, stærke koordinatorer der er her, og det er jo dem, der sætter dagsordenen. Så når vi begynder at lede ned af, kan man sige, så fortsætter de jo med at informere og fortælle om hvilken vej skal vi, og der har jo også været nogle ambassadører, som jo også lå i koordinatorerne, så de har jo været med til at påvirke utrolig meget. […]" (Interview 1)

"Det har været lidt svært det der med når folk skulle på toilet, at de lige skulle tørre dem med en klud bagefter eller med vådservietter, men jeg vil ikke kalde det en barriere. Det var simpelthen fordi man skulle ind og lave en ny rutine, som var lidt svær. Men den lykkes meget hurtigt. Og så er det også fordi, at jeg har nogle, der var meget forgangsmennesker for det her, der gerne ville, altså det betyder også noget." (Interview 5)

"Jeg har også valgt de stærkeste i min personalegruppe, jeg vidste, der kunne meget om det her og sige 'du skal lige sørge for, at din kollega også kan'. Man skal finde dem, der har interessen for området og som er nøglepersoner, som kan gå ud og støtte sine kollegaer. For ellers tror jeg ikke på, at det giver noget." (Interview 5)

"Jo, en anden ting, som vi også har gjort er, at vi har de her medarbejdere, som har specielt fokus på urinvejs.. eller inkontinens.. har vi lavet sådan en hel ny aftale. Hvordan får man tilkendt en ble. Nu kalder jeg det en ble, men det kalder vi det ellers ikke.[…] Og hvordan får vi skiftet til et andet produkt, og det har jo så medført, at en af mine kæpheste, også den der med, jamen hvor mange gange skal man ind til dem om natten og lave døgnrytmeskemaer i forhold til toilettider og endnu mere fokus på det, så det er selvfølgelig også noget vi har ændret.[…]Hvor det er, at de her inkontinenspersoner ude i afdelingerne har fået en endnu mere vigtig rolle i forhold til det. Det er typisk også dem som nye medarbejdere blive koblet sammen med, når vi snakker personlig hygiejne." (Interview 4)


Det fremgik således af interviewene, at eksisterende fokus og faglig interesse for emnet blandt afdelingsledelsen samt brug af nøglepersoner i afdelingerne var vigtige forhold i implementeringen af projektet. Derfor lagde en af interviewpersonerne også vægt på, at det var vigtigt, at undervisningsseminaret blev diskuteret med ledelsen inden afholdelsen, således undervisningen var med til at støtte op omkring de handlingsmuligheder, som personalet har ved mistanke om UVI og generel hygiejnehåndtering.

"Vi var gode til at få koordineret – altså få snakket om, hvad er det vi vil bidrage ind i det her. Altså apropos hygiejneborde, klude, ikke-klude, afspritning og ikke-afspritning var vigtigt for mig, at vi fik clearet af inden undervisningen. Så I ikke stod og sagde 'Og så kan man også' 'Ej vi gør faktisk'. Det synes jeg var virkelig virkelig godt. At vi lige nåede lige sådan i sidste øjeblik at få det clearet af. Sådan så I ikke stod og sagde, ej men så er det sådan her man gør på det her sted. Og det syntes jeg var virkelig, virkelig vigtigt. Nå men fordi ellers er det den der med, at de sagde, at vi kunne, men det gør vi så ikke. Nu var det faktisk det der blev sagt til undervisningen. Det synes jeg var virkelig virkelig vigtigt." (Interview 4)


Selvom der var en generel ledelsesopbakning til projektet, og at der også var en generel oplevelse af, at det er et godt og håndfast projekt, blev det også fremhævet i et af interviewene, at det praktiske og logistiske arbejde, der var forbundet med projektet, kunne opleves som en barriere, og at indsatsen muligvis ville vise en større effekt på plejecentre, hvor der i forvejen ikke var et stort fokus på emnet.

5.5.4 Kalenderen som et visuelt værktøj til at systematisere arbejdsgangen og motivere personalet

Selvom projektet beskæftigede sig med et emne, der i forvejen var i fokus på plejecentrene, var et gennemgående tema i interviewene også, at registreringskalenderen fungerede som et visuelt værktøj, der er med til at italesætte mistanke om UVI og systematisere arbejdsgangen på området. For eksempel forklarede flere af interviewpersonerne, at personalet diskuterede betydningen af de gule og røde krydser, og at de derfor systematisk diskuterede tilfælde, hvor personalet mistænkte en UVI:

"Jeg tror, at det har gjort den forskel, at vi har snakket om det hver morgen, om der er nogle der har stikset eller på anden måde stikset dagen før, fordi vi skulle farve i vores skema. Så der tog vi den op, fordi jeg er jo ikke ude omkring alle beboerne hver dag. Så der var vi nødt til at tage op, er der nogle man har været nødt til at tjekke eller har der slet ikke været noget. Så jeg tænker, at det vi har gjort anderledes er, at vi samler op hver dag. Og noget af det.. Vi gør det ikke hver dag, men vi gør det i hvert fald et par gange om ugen. Og det havde vi ikke gjort, hvis ikke projektet havde været der." (Interview 5)

"Vi har jo altid syntes, at det var vigtigt. Om vi gør det på en anden måde. Altså vi gør det på en mere systematisk måde i kraft af, at vi også har fået nogle værktøjer og evalueringer omkring det. Og en daglig refleksion over de observationer, der sker ude hos beboerne, så vi har haft mere fokus på det. Og vi er jo også blevet støttet af jer ift. at processen er jo også med til at holde fast. Altså [navn] skal jo også have sikret sig nogle ting inden næste gang I kommer. Så på den måde vil jeg sige, at der er mere system i det, vil jeg sige." (Interview 2)

Samtidig blev det også fremhævet blandt flere af interviewpersonerne, at kalenderen fungerede som et middel til at motivere personalet og interviewpersonerne beskrev, at personalet var stolte, når de havde færre tilfælde med UVI i forhold til de andre afdelinger. 

"Men også en stolthed i. Der var nogle, der synes, at det der med at krydse af på skemaet, når der havde været en urinvejsinfektion, det var sådan lidt 'ah, vi har jo ikke så mange', men alligevel sådan 'Nå vi havde kun én eller vi havde ikke nogen'. Der var alligevel sådan lidt stolthed i at, nå det var da meget fint. Eller nogle gange det der med kunne jeg også spørge 'Hvad betyder det der?'. 'Jamen det betød, at vi bare holdt øje og så blev de ikke sat i behandling'. 'Nå fedt'. Så på den måde snak omkring det. Det synes jeg da, så kan man synes hvad sådan et skema gør, men det gør jo alligevel noget fordi de hele tiden. Eller jeg kunne komme og sige 'Nu er der to dage, hvor I ikke har sat noget, har der været nogle?'. Så har de jo bare været der, ikke. Så sådan et skema er faktisk helt vildt godt. For man ser det jo også, og man blive mindet om det. Det skal man slet ikke underkende." (Interview 4) 

"For det første tror jeg, at i sådan et skema, hvor man streger af, selvom jeg nogle gange tænker, 'ej skal vi nu det igen', så giver det noget konkurrence. Det er mærkeligt, at en grøn streg kan give noget konkurrence, men tænk, når vi på en måned kun havde én eller to, fordi nu har vi rigtig mange borgere, hvor der bor der, og hvor man så kunne høre at når de andre afdelinger måske havde haft tre, så var det lidt fedt, når vi havde de fleste borgere. Så det har også betydet noget. Men ved, at man har lært det på den måde, så hænger det fast i dag. Fordi man vil jo ikke ind og være dårlig igen eller have urinvejsinfektionerne, vel." (Interview 5)


5.5.4 Opsummering

Overordnet set oplevede interviewpersonerne, at der i forbindelse med projektet var kommet et ændret fokus ved ændret tilstand blandt beboerne og et generelt større fokus på hygiejne. Det ændrede fokus afspejlede sig ved, at personalet i højere grad overvejede andre tiltag end at stikse eller kontakte lægen med det samme ved ændret tilstand hos beboere, hvor der ellers ikke var andre symptomer på UVI og ikke var en særlig historik blandt beboeren. Rent konkret var der foretaget en række ændringer på plejecentrene i form af, at man nogle steder havde valgt at indkøbe arbejdsborde og vådservietter til udførelsen af nedre toilette samt etableret arbejdsgrupper til at kvalificere introduktionsforløb til ufaglærte og opkvalificere arbejdet ved nedre toilette.

I løbet af interviewene var der en række forhold, som blev fremhævet gentagende gange, og som interviewpersonerne forventede havde en positiv rolle i projektet. Dels blev det fremhævet, at det var et praktisk håndterbart projekt, som ikke krævede meget af personalet, og at alle personaler derfor kunne inddrages i projektet. Det gav personalet en fælles forståelse og var med til at minde dem om 'den rette vej at gå'. Dels blev det fremhævet, at der var et eksisterende fokus på området, og at interviewpersonerne oplevede stor opbakning blandt afdelingsledelsen, som også var gode til at inddrage nøglepersoner og koordinatorer til at sætte fokus på emnerne i projektet. Desuden oplevede interviewpersonerne, at selve afkrydsningskalenderen, der skulle måle tilfælde med UVI, var med til at systematisere og italesætte arbejdsgangen i relation til mistanke om UVI. Andre faktorer i konteksten, som interviewpersonerne fremhævede kunne spille en rolle for implementeringen af projektet var kommunikationen med lægerne, organisationens historie og praksis, ledernes baggrund, andre projekter og lovgivning. For eksempel blev det fremhævet i flere af interviewene, at lægerne stadig kunne spørge efter en stiks, og at personalet oplevede at de manglede en dialog med lægerne om andre tiltag ved ændret adfærd hos beboerne. Det blev også fremhævet i et af interviewene, at sundhedsfaglige ledere ofte havde en systematisk tilgang, hvilket var med til at understøtte implementeringen mens andre sideløbende projekter og manglende understøttende lovgivning kunne være med til at hæmme implementeringen. 

6. DISKUSSION

6.1 Hovedresultater

Projektets resultater viser, at personalet havde et højt vidensniveau om antibiotika og urinvejsinfektioner, og at personalet overordnet ikke havde mere viden efter end forinden interventionen, selvom en større andel af personalet ved follow-up i forhold til baseline havde korrekt viden om enkelte udsagn. Disse udsagn handlede om genbrug af håndklæde til nedre toilette samt nødvendigheden af antibiotikabehandling ved bakterier i urinen uden andre symptomer på infektion. Selvom det generelle vidensniveau var højt, så sås der forskelle i viden om antibiotika, bakterier og urinvejsinfektioner mellem de forskellige faggrupper; tendensen var, at jo længere uddannelse, jo mere viden.

Antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI faldt i april, maj og juni måned, hvor projektet blev implementeret. I de efterfølgende måneder (juli-september) blev der igen observeret en stigning i antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandlingen for UVI, og samlet set var der ikke en signifikant forskel i perioden før og under/efter interventionen. For antallet af beboere med mistanke om UVI blev der observeret et vedvarende fald i perioden under/efter interventionen sammenlignet med perioden inden.

Personalet oplevede, at læringscaféen var god, godt tilrettelagt, og at de kunne bruge indholdet i deres daglige arbejde. Generelt oplevede de også, at det faglige niveau var passende og de følte sig bedre klædt på til at udføre håndhygiejne og nedre toilette efter deltagelse i læringscaféen.

Udover, at plejecentrene havde ændret flere rutiner for arbejdsgangen i forbindelse med nedre hygiejne og faste toilettider oplevede ledelsen også, at der i forbindelse med projektet var kommet et ændret fokus ved ændret tilstand blandt beboerne og et generelt større fokus på hygiejne blandt personalet. Personalet overvejede andre tiltag end at stikse eller kontakte lægen med det samme ved ændret tilstand hos beboerne, hvor der ikke var andre symptomer på UVI eller en særlig historik for beboeren. Ledelsen oplevede også, at læringscaféen gav personalet en fælles forståelse, der mindede personalet om 'den rette vej at gå', at emnet var et eksisterende fokus, der havde opbakning blandt afdelingsledelsen, og at afdelingsledelsen var gode til at inddrage nøglepersoner og koordinatorer, der var med til at sætte fokus på arbejdsgangen i relation til emnet.  

6.2 Sammenligning med andre studier

Resultaterne fra dette forskningsprojekt kan ikke stå alene, men skal sættes i relation til eksisterende viden på området. Som det fremgik af afsnit 4.2.1, var det kun muligt at identificere 13 udenlandske studier, som havde undersøgt interventioner i ældreplejen med henblik på at forebygge urinvejsinfektioner.

Et amerikansk studie af Ahlbrecht et al. har undersøgt om uddannelse af plejepersonale med fokus på håndhygiejne og kateterpleje kunne reducere antallet af urinvejsinfektioner blandt 220 plejehjemsbeboere23. Studiet fandt en ikke-signifikant reduktion i antallet af urinvejsinfektioner efter endt projektperiode (P=0,65). Et studie udført på et hollandsk plejehjem med 320 beboere viste, at et skærpet fokus på håndhygiejne, inkontinenspleje og hurtig fjernelse af urinvejskateter efter hospitalsindlæggelse, reducerede andelen af urinvejsinfektioner med 73% (P=0,30)24. I forlængelse heraf, har Yeung et al. i et kinesisk RCT-studie med seks plejehjem fundet, at en lille lommebeholder af hånddesinfektion til al plejepersonale samt et to-timers seminar om håndhygiejne kunne reducere raten af urinvejsinfektioner fra 0,27 per 1000 dage til 0,16 per 1000 dage (P=0,30)9. I et amerikansk studie af Fendler et al. blev hånddesinfektion lokaliseret på to interventionsafdelinger ud af i alt fire afdelinger på et plejehjem med 275 beboere25. Herudover blev personalet på interventionsafdelingerne instrueret i at anvende midlerne. Studiet fandt, at raten på urinvejsinfektioner blev reduceret med 18% (P>0,05) på interventionsafdelingerne sammenlignet med de to andre afdelinger. Ligeledes fandt et andet amerikansk studie af Evans et al., at indførelse samt undervisning i håndhygiejniske retningslinjer kunne reducere raten af urinvejsinfektioner med 33% (P=0,07) blandt beboere på 22 forskellige akutte plejehjem11. I et amerikansk studie af Abraham et al. blev der iværksat en intervention på et plejehjem, som bestod af uddannelse og træning til plejepersonalet med fokus på indsætning af urinvejskateter, uhensigtsmæssigt brug af kateter, rengøringsteknikker og håndhygiejne26. Studiet fandt, at raten på kateterrelaterede urinvejsinfektioner faldt fra 10,1 pr. 1000 kateterdage ved baseline til 0,0 pr. 1000 kateterdage ved endt follow-up. Et amerikansk RCT-studie af Mody et al. med 12 deltagende plejecentre fandt, at forbedring af håndhygiejne og kateterpleje samt uddannelse af plejepersonale i forhold til forebyggelse af urinvejsinfektioner kunne reducere raten på kateterrelaterede urinvejsinfektioner med 31%14. Denne reduktion var statistisk signifikant (P=0,04). I forlængelse heraf, viste et stort interventionsstudie af Mody et al. at uddannelse i procedurer vedrørende anlæggelse, fjernelse og skiftning af urinvejskateter samt inkontinenspleje kunne reducere raten for kateterrelaterede urinvejsinfektioner med 54%13. Denne reduktion var ligeledes statistisk signifikant (P=0,00). I et hollandsk RCT-studie af Van Gaal et al. modtog fem interventionsplejecentre patientsikkerhedsprogrammet (SAFE or SORRY?), som havde til formål at forebygge utilsigtede hændelser, herunder urinvejsinfektioner27. Al plejepersonalet blev bl.a. uddannet i korrekt udførelse af håndhygiejne, brug af værnemidler, procedurer vedrørende håndtering af urinvejskateter og inkontinenspleje. Studiet fandt, at risikoen for at få en urinvejsinfektion i løbet af projektperioden var 15% lavere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Klay et al. har i et interventionsstudie med 42 kvindelige urininkontinente plejehjemsbeboere fundet, at forbedret inkontinenspleje og individuelle plejeplaner for kvinderne kunne nedbringe antallet af urinvejsinfektioner fra 31 ved baseline til 6 ved endt follow-up17. Dette svarer til en reduktion på 81%. Et amerikansk interventionsstudie af McConnell et al. halverede antallet af urinvejsinfektioner på et plejecenter i løbet af ét år ved et øget fokus på inkontinenspleje og hurtig fjernelse af unødvendige urinvejskatetre blandt plejehjemsbeboerne18. På samme vis, fandt Brownhill et al., at uddannelse og træning af plejepersonale i håndtering af urinvejskateter (anlæggelse, skiftning og fjernelse) samt inkontinenspleje reducerede antallet af urinvejsinfektioner med 66%19.

Helt overordnet bekræfter den eksisterende litteratur, at interventioner bestående af flere komponenter, kan forebygge urinvejsinfektioner blandt beboere på plejecentre. Disse komponenter indebærer primært uddannelse af plejepersonale i korrekt udførelse af håndhygiejne og kateter- og inkontinenspleje samt strategier til at reducere brugen af urinvejskatetre fx efter hospitalsindlæggelse. Selvom ovennævnte studier rapporterede et fald af urinvejsinfektioner, er der kun få studier som rapporterede statistisk signifikante reduktioner, hvorfor resultaterne fortsat er usikre.

6.3 Styrker og svagheder

En af de største styrker ved forskningsprojektet var det prospektive studiedesign, som gjorde det muligt at indhente præcise oplysninger om antallet af nyopståede urinvejsinfektioner (terapeutisk behandling) og mistanker om nyopståede urinvejsinfektioner (forebyggende tiltag iværksat) i løbet af projektperioden. Dette mindsker risikoen for at beboerne er blevet misklassificeret i forhold til om de har fået en urinvejsinfektion eller ej. Herudover var projektgruppen ude at hente registreringsskemaerne hver måned, hvor det var muligt at få valideret de enkelte krydser og hermed sikre, at skemaerne var udfyldt korrekt. Dette mindsker ligeledes risikoen for informationsproblemer. En anden styrke ved de lokale registreringsskemaer var, at plejepersonalet dag for dag skulle markere, om der var nogle nyopståede urinvejsinfektioner eller mistanker herom. Hvis en afdeling havde flere gule eller røde krydser i en måned, vakte det opsigt på afdelingen og motiverede dem til at analysere, hvad der gik galt. På denne måde havde alle afdelingerne et løbende fokus på at forebygge urinvejsinfektioner og iværksatte nye tiltag. Det månedlige besøg på plejecentrene betød også, at projektgruppen kunne have en løbende dialog med plejepersonalet om eventuelle udfordringer eller succeshistorier i forbindelse med projektet. På et besøg, fortalte plejepersonalet for eksempel, at kontekstaspekter som fx tidspres eller konkurrerende projekter, som også krævede medarbejdernes opmærksomhed kunne medføre et mindre fokus på projektet. En anden styrke ved det prospektive studiedesign var, at vi havde informationer om vidensniveauet blandt plejepersonale både før og efter indsatsen, hvilket gjorde det muligt at se, hvordan vidensniveauet havde ændret sig over tid. Det anses ligeledes som en fordel, at spørgeskemaerne blev udleveret til plejecentrene i papirudgave, da dette medførte en høj deltagelsesprocent (82% ved baseline og 74% ved follow-up). Det resterende plejepersonale, som ikke besvarede spørgeskemaerne skyldtes i de fleste tilfælde, at plejepersonalet ikke var ansat på plejecenteret længere. Der er derfor ingen grund til at tro, at der var væsentlige forskelle i vidensniveauet blandt dem, der deltog og dem, der ikke deltog i undersøgelsen, hvilket mindsker risikoen for selektionsproblemer og øger repræsentativiteten. Det var også en fordel for projektet, at både ledere og plejepersonale blev involveret i udviklingen af den infektionsforebyggende indsats. På denne måde følte personalet et ejerskab over projektet, som kan have været med til at gøre implementeringen af projektet mere bæredygtigt. Endeligt er det en styrke ved nærværende projekt er, at der både er foretaget en effekt- og procesevaluering, som dels belyser effekten på antallet af tilfælde med og mistanker om UVI, og dels belyser hvilke mekanismer og processer i interventionen og konteksten, der har været aktive i forskningsprojektet.

Der er også flere svagheder ved dette projekt, som bør fremhæves. For det første er projektet ikke udført som et kontrolleret forsøg. Dette betyder, at selvom antallet af urinvejsinfektioner er blevet reduceret i perioden under implementeringen af interventionen, kan disse ændringer ikke med sikkerhed tilskrives den infektionsforebyggende indsats, da vi ikke ved noget om den kausale sammenhæng. Det skyldes blandt andet, at mange andre forhold end netop indsatsen potentielt kan have haft betydning for, om antallet af urinvejsinfektioner er faldet. De fundne resultater kan muligvis være påvirket af tilstedeværelsen af andre simultane projekter på plejecentrene. På plejecentrene Egegården og Møllegården var der blandt andet et sideløbende ph.d. projekt "Bedre diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner på plejehjem", som også havde fokus på at mindske forbruget af uhensigtsmæssige antibiotika til beboere på plejecenter med mistænkt urinvejsinfektion. Andre forhold, såsom brug af vikarer i løbet af sommerperioden kan også spille en rolle for projektet, hvis nøglepersoner i projektet har holdt ferie, og personalegruppen har bestået af flere vikarer som ikke har været introduceret for projektet. Dette kan muligvis have bidraget til den stigning, der blev observeret i andelen af beboere med nyopstået antibiotikabehandling for UVI i denne periode. I forhold til de statistiske analyser er det en svaghed, at baseline perioden til registrering af nyopstået antibiotikabehandling for og mistanke om UVI kun bestod af to måneder. Dette mindsker den statistiske styrke i analyserne, og gør det sværere at påvise en statistisk signifikant forskel i andelen af nyopstartet antibiotikabehandling for UVI før og efter indsatsen. Endeligt ville det have været en fordel at supplere information om nyopstået antibiotikabehandling for og mistanke om UVI med informationer om, hvorvidt indsatsen havde haft en effekt på antallet af komplikationer (fx urosepsis), indlæggelser og dødsfald i løbet af projektperioden. 

For spørgeskemaundersøgelsen, der blev anvendt til at måle viden blandt personalet, er der også en række svagheder. En større andel af personalet, der besvarede follow-up spørgeskemaet i forhold til personale, der besvarede baseline spørgeskemaet var på stillingskategori 'andet', som blandt andet dækker over elever. Det er derfor muligt, at vidensniveauet er undervurderet ved follow-up i forhold til baseline. En anden svaghed ved spørgeskemaundersøgelsen relaterer sig til de udsagn, der blev anvendt. Selvom alle udsagnene blev valideret af hygiejnesygeplejersker fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, og flere af udsagnene er anvendt og valideret i tidligere studier, er den samlede andel af korrekte besvarelse ikke en valideret skala. Derudover er det også muligt, at opfølgningstiden for follow-up spørgeskemaet var for lang til at kunne måle de ændringer, der skete i forbindelse med læringscaféen, og at der yderligere er sket en større udskiftning af plejepersonale i den mellemliggende periode.

Endeligt, er det muligt, at selektionsbias kan have bidraget til resultaterne i nærværende projekt, hvis plejecentre med større interesse i emnet har været mere tilbøjelige til at deltage i projektet. Det blev italesat i interviewene, at hygiejne og forebyggelse af urinvejsinfektioner i forvejen var et stort fokus på plejecentrene, hvilket peger på eksisterende interesse for emnet på de deltagende plejecentre. Det eksisterende fokus på området kan også have været med til at forklare, hvorfor vi ikke ser en signifikant forskel i andelen af korrekte besvarelser på mange af vidneudsagnene eller i andelen af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI, da plejecentrene i forvejen har været i gang med at implementere og italesætte tiltag på området. 

8. KONKLUSION​

I nærværende projekt blev der i samarbejde med ledere, plejepersonale og pårørende til plejehjemsbeboere udviklet en infektionsforebyggende indsats, som i hovedtræk bestod af en læringscafé og oplysningsmateriale til pårørende om antibiotika og forebyggelse af UVI. Resultaterne viste, at størstedelen af personalet havde korrekt viden om antibiotika, bakterier og urinvejsinfektioner. Ledelsen oplevede også, at emnet var en del af det eksisterende fokus, men at indsatsen var med til at skabe en fælles forståelse og minde personalet om 'den rette vej at gå'. De oplevede, at personalet havde et ændret fokus ved ændret tilstand blandt beboere, således personalet i højere grad havde fokus på andre tiltag end at stikse urinen og kontakte lægen med det samme, når der ikke var andre symptomer på UVI eller en særlig historik for beboeren. Ligeledes oplevede de et større fokus på nedre hygiejne og nye rutiner ved udførelsen heraf. Antallet af beboere med nyopstartet antibiotikabehandling for UVI faldt i de første tre måneder under implementeringen af projektet, men steg herefter igen, og samlet set var der ikke en signifikant forskel i antallet af antibiotikabehandlinger for UVI i perioden før og under/efter projektet. Antallet af episoder med mistanke om UVI var signifikant lavere i perioden under/efter interventionen i forhold til perioden inden.

Samlet set, så kan en lokal infektionsforebyggende indsats, som er udviklet i samarbejde med plejecentrene, igangsætte en proces, hvor ledere og plejepersonale på plejecentre sætter fokus at UVI kan forebygges gennem mindre ændringer i den daglige rutine.​

​9. REFERENCER

  1. ECDC. European Centre for Disease Prevention and Control. Point prevalence survey of healthcareassociated infections and antimicrobial use in European long-term care facilities. April–May 2013. 2014. Available at: http://ecdc.europa.eu/en/publications/Publications/healthcare-associated-infections-point-prevalence-survey-long-term-care-facilities-2013.pdf. Accessed April 25, 2016.
  2. Central Enhed for Infektionshygiejne. HALT 3 - Overvågning af sundhedssektorerhvervede infektioner og antibiotikaaudit på plejehjem.
  3. Howell WL, World Economic Forum, Risk Response Network. Global risks 2013. Cologny/Geneva, Switzerland: World Economic Forum; 2013.
  4. Sundheds- og Ældreministeriet. NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR ANTIBIOTIKA TIL MENNESKER - Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020. 2017.
  5. Phillips CD, Adepoju O, Stone N, et al. Asymptomatic bacteriuria, antibiotic use, and suspected urinary tract infections in four nursing homes. BMC Geriatr 2012; 12: 73.
  6. van Buul LW, van der Steen JT, Veenhuizen RB, et al. Antibiotic use and resistance in long term care facilities. J Am Med Dir Assoc 2012; 13: 568.e1-13.
  7. Anon. E-Tidsskrifter | Team approach to infection prevention and control in the nursing home setting. Available at: https://e-tidsskrifter.kb.dk/resolve?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:9949381. Accessed July 22, 2019.
  8. Anon. E-Tidsskrifter | Infection control in a skilled nursing facility: a 6-year survey. Available at: https://e-tidsskrifter.kb.dk/resolve?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:2905714. Accessed July 22, 2019.
  9. Yeung WK. Clustered randomized controlled trial of a hand hygiene intervention involving pocket-sized containers of alcohol-based hand rub for the control of infections in long-term care facilities. Infect Control Hosp Epidemiol 2011; 32: 67–76.
  10. Anon. E-Tidsskrifter | The impact of alcohol hand sanitizer use on infection rates in an extended care facility. Available at: https://e-tidsskrifter.kb.dk/resolve?sid=Entrez:PubMed&id=pmid:12032498. Accessed July 22, 2019.
  11. Evans ME. Prevention of methicillin-resistant Staphylococcus aureus infections in spinal cord injury units. Am J Infect Control 2013; 41: 422–6.
  12. Anon. A CAUTI Bundle with a Twist - American Journal of Infection Control. Available at: https://www.ajicjournal.org/article/S0196-6553(12)00417-8/abstract. Accessed July 22, 2019.
  13. Mody L, Greene MT, Meddings J, et al. A National Implementation Project to Prevent Catheter-Associated Urinary Tract Infection in Nursing Home Residents. JAMA Intern Med 2017; 177: 1154–62.
  14. Mody L, Krein SL, Saint SK, et al. A Targeted Infection Prevention Intervention in Nursing Home Residents With Indwelling Devices. JAMA Intern Med 2015; 175: 714–23.
  15. van Gaal BGI, Schoonhoven L, Mintjes JAJ, Borm GF, Koopmans RTCM, van Achterberg T. The SAFE or SORRY? programme. part II: effect on preventive care. Int J Nurs Stud 2011; 48: 1049–57.
  16. van Gaal BGI, Schoonhoven L, Mintjes JAJ, et al. Fewer adverse events as a result of the SAFE or SORRY? programme in hospitals and nursing homes. part i: primary outcome of a cluster randomised trial. Int J Nurs Stud 2011; 48: 1040–8.
  17. Klay M, Marfyak K. Use of a continence nurse specialist in an extended care facility. Urol Nurs 2005; 25: 101–2, 107–8.
  18. McConnell J. Preventing urinary tract infections. Geriatr Nurs N Y N 1984; 5: 361–2.
  19. Brownhill K. Training in care homes to reduce avoidable harm. Nurs Times 2013; 109: 20–2.
  20. André M, Vernby A, Berg J, Lundborg CS. A survey of public knowledge and awareness related to antibiotic use and resistance in Sweden. J Antimicrob Chemother 2010; 65: 1292–6.
  21. Anon. WHO | Antibiotic resistance: Multi-country public awareness survey. WHO. Available at: http://www.who.int/drugresistance/documents/baselinesurveynov2015/en/. Accessed July 30, 2019.
  22. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer. Available at: https://hygiejne.ssi.dk/retningslinjer/nir. Accessed July 30, 2019.
  23. ​Ahlbrecht H, Shearen C, Degelau J, Guay DRP. Team approach to infection prevention and control in the nursing home setting. Am J Infect Control 1999; 27: 64–70.
  24. Cools HJM, van der Meer JWM. Infection control in a skilled nursing facility: a 6-year survey. J Hosp Infect 1988; 12: 117–24.
  25. Fendler EJ, Ali Y, Hammond BS, Lyons MK, Kelley MB, Vowell NA. The impact of alcohol hand sanitizer use on infection rates in an extended care facility. Am J Infect Control 2002; 30: 226–33.
  26. Abraham F. A CAUTI with a Twist. Am J Infect Control 2012: e79.
  27. van Gaal BGI, Schoonhoven L, Mintjes JAJ, et al. Fewer adverse events as a result of the SAFE or SORRY? programme in hospitals and nursing homes. Part I: Primary outcome of a cluster randomised trial. Int J Nurs Stud 2011; 48: 1040–8.

Redaktør