Projekt: Vidensopbygning om infektioner og antibiotika blandt nye forældre - et interventionsprojekt med sundhedsplejersker som vidensaktører (2017-2018)

​​Sundhedsplejersker og forældre siger ja tak til en informationsbog om infektioner og antibiotika. Forældre får en ’aha’-oplevelse og forstår bedre, hvorfor de ikke fik antibiotika, sidste gang, de var hos lægen med deres syge barn​

Dekorativt. Mor med barn og bog om antibiotika og infektioner

​​​Om projektet

Børn bliver syge, og mange forældre oplever, at deres barn ”nærmest altid” er syg. Det er dog helt normalt, at børn i løbet af deres første leveår i gennemsnit har otte infektioner, som primært er luftvejsinfektioner.

Mange – især nye forældre – bliver utrygge, når deres barn er syg med en infektion. For hvad er en infektion egentlig og hvad er forskellen på bakterier og virus – og ”er det ikke bedst, at give barnet noget antibiotika, bare for en sikkerheds skyld?”

​​​Undersøgelser viser, at manglende viden om antibiotika og infektioner blandt forældre øger presset for at få udskrevet antibiotika til sit barn. Dette understøttes af en undersøgelse fra 2015 blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden, hvor resultaterne viste, at lægerne oplevede forældres viden som mangelfuld.
Tre ud af fire læger oplevede desuden et pres fra forældrene for at få udskrevet antibiotika. Dette pres var størst, når forældrene manglede viden. 

Til daglig rådgiver hospitalernes kliniske mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker om henholdsvis rettidig, korrekt behandling med antibiotika og forebyggelse af smittespredning. Sundhedsplejersker besøger alle nye forældre og rådgiver om barnets trivsel og udvikling.

Sammen lagde de tre faggrupper en plan for hvordan et forskningsprojekt kunne afprøve om en informationsbog om infektioner og antibiotika kunne være et brugbart redskab for både sundhedsplejersker og forældre og reducere antibiotikaforbruget til børn.

Forsiden af informationsbogen, der blev udleveret til forældrene. Den hedder Infektioner og antibiotika blandt småbørn - En bog med viden til forældre. Der er grafik med en baby, en bamse, et virus, piller og en rangle.

    Tre kommuner – Egedal, Gentofte & Hørsholm – deltog i projektet og alle forældre til børn født i 2017 i de deltagende kommuner blev inkluderet i undersøgelsen.

          • Forældrene modtog et spørgeskema, inden barnet fyldte seks måneder. Spørgeskemaet 
        • målte forældrenes viden om infektioner, antibiotika og resistens.
        • På et hjemmebesøg hos de nye forældre, når barnet var 8-10 måneder gammelt, har sundhedsplejerskerne brugt tid på at fortælle forældrene om infektioner og antibiotika samt udlevere en lille informationsbog om emnet.
        • Når barnet var ca. 12 måneder, modtog forældrene et follow-up spørgeskema med de samme spørgsmål som i baseline spørgeskemaet.

    Undersøgelsen vist bl.a. at:
    1. Forældrene fik endnu mere viden.
      Generelt øgede forældrene deres viden efter, at de havde modtaget informationsbogen og haft en dialog med sundhedsplejersken. Forældre med en grundskole eller gymnasial uddannelse som højest fuldførte uddannelse, øgede deres viden mest.

    2. Sundhedsplejersker synes, at bogen understøtter dialogen.
      Sundhedsplejerskerne oplevede, at informationsbogen kunne være udgangspunkt for en dialog, der kan være med til at øge forældres viden om antibiotika og infektioner, og derigennem klæde forældrene på til dialog med lægen.

    3. Fald i antibiotikaforbrug.
      Der sås et fald i antibiotikaforbruget blandt 0-2-årige børn i de deltagende kommuner. Fra 2017 til 2018 faldt forbruget med henholdsvis 19, 17 og 12%. Til sammenligning er det samlede gennemsnitlige​ fald i Region Hovedstadens kommuner 8,8%.
      Den isolerede effekt af sundhedsplejerskernes indsats og informationsbogen er ikke undersøgt.​

    Der synes at være potentiale i vidensopbygning gennem sundhedsplejersker. Informationsbogen kan være udgangspunkt for dialog, der kan være med til at øge forældres viden om antibiotika og infektioner, og derigennem klæde forældre på til dialog med lægen. Styrken ved at involvere lokale sundhedsprofessionelle aktører er, at informationsmaterialet bliver implementeret på den enkelte families præmisser.

    Læs evalueringsrapporten i sin fulde længde nedenfor eller hent rapporten i printvenlig pdf-udgave her.



    ​​EVALUERINGSRAPPORT

    1. INDLEDNING

    2. BAGGRUND

    3. FORMÅL

    4. PROJEKTETS ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSRAMME

    5. MATERIALE OG METODE

    6. RESULTATER

    7. DISKUSSION

    8. KONKLUSION

    REFERENCER​


    RESUME

    Studier viser, at manglende viden om antibiotika og infektioner blandt forældre øger presset for at få udskrevet antibiotika til sit barn. Dette understøttes af en undersøgelse fra 2015 blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden, hvor resultaterne viste, at lægerne oplevede forældres viden som mangelfuld, og at tre ud af fire læger oplevede et pres fra forældrene for at få udskrevet antibiotika. Dette pres er størst, når forældrene mangler viden.

    Formålet med projektet var at øge viden om infektioner og antibiotika blandt ’nye’ forældre gennem sundhedsplejersker og reducere forbruget af antibiotika blandt 1-2- årige børn. Konceptet er afprøvet i en svensk region med meget gode erfaringer.

    Kliniske mikrobiologer og hygiejnesygeplejersker fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital har undervist alle sundhedsplejersker i Egedal, Gentofte og Hørsholm kommuner i den nyeste viden om antibiotika og infektioner.

    Alle forældre til børn, der blev født i 2017 i de deltagende kommuner blev inkluderet i undersøgelsen. De fik et spørgeskema inden barnet fyldte 6 måneder. Spørgeskemaet målte forældrenes viden om infektioner, antibiotika og resistens. På et hjemmebesøg hos de nye forældre, når barnet var 8-10 måneder gammel, har sundhedsplejerskerne brugt tid på at fortælle forældrene om infektioner og antibiotika samt udlevere en lille bog om emnet. Når barnet var ca. 12 måneder modtog forældrene et follow-up spørgeskema med de samme spørgsmål som i baseline spørgeskemaet.

    Resultaterne viste, at forældrene øgede deres viden. De største stigninger sås i en øget viden om, at antibiotika kan forårsage ubalance i kroppens egen bakterieflora (fra 77% til 91%), at ved forkølelse er grønligt/farvet snot ikke et sikkert tegn på bakterier (fra 36% til 48%) og at antibiotika kan slå både gavnlige og ikke-gavnlige bakterier i kroppen ihjel (fra 69% til 79%). Interview med de deltagende sundhedsplejersker viste, at sundhedsplejerskerne oplevede, at brugen af bogen fungerede godt hos mange forældre på trods af forskellige kulturelle- og uddannelsesbaggrunde: ”Der er mange der får sådan en aha-oplevelse, hvor de siger ”ah nu forstår jeg sådan lidt bedre, hvorfor vi ikke fik antibiotika dengang”. Det der med at forklare, at det egentlig kan gøre værre. (…). Så der kan man virkelig opleve sådan et aha-moment når man gennemgår det”.

    Der sås et fald i antibiotikaforbruget blandt 0-2-årige børn i de deltagende kommuner. Fra 2017 til 2018 faldt forbruget med henholdsvis 19, 17 og 12%. Til sammenligning er det samlede gennemsnitlige fald i Region Hovedstadens kommuner 8,8%.

    Der synes at være potentiale i at involvere lokale sundhedsprofessionelle, som sundhedsplejersker, således at informationsmaterialet bliver formidlet aktivt. Materialet kan være udgangspunkt for en dialog, der kan være med til at øge forældres viden om antibiotika og infektioner, og derigennem klæde forældrene på til dialog med lægen. Styrken ved at involvere lokale sundhedsprofessionelle aktører er, at informationsmaterialet bliver implementeret på den enkelte families præmisser, da der er store forskelle i viden fordelt på eksempelvis uddannelsesniveau og aldersgrupper.​​

    1. INDLEDNING

    Denne rapport handler om projektet Vidensopbygning om infektioner og antibiotika blandt nye forældre - et interventionsprojekt med sundhedsplejersker som vidensaktører. Projektet er et forskningsprojekt, og rapporten indeholder en beskrivelse, analyser og evaluering af projektet, der blev gennemført i perioden 1. marts 2017 til 31. december 2018.

    Projektet er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriets pulje for Målrettet antibiotikaforbrug og resistens samt forebyggelse af infektioner i primær- og sekundærsektoren samt Tværspuljen i Region Hovedstaden.

    Forældrenes viden om antibiotika og infektioner er en central faktor, når det handler om at reducere unødvendigt antibiotikaforbrug blandt børn. Mange forældre kan blive utrygge, og efterspørger antibiotika, når de har et barn, der har fået en infektion, men de fleste infektioner hos småbørn går over af sig selv. Undersøgelser viser, at manglende viden hos forældre, øger efterspørgslen efter antibiotika, når barnet er sygt. Sundhedsplejersker har kontakt til alle ’nye’ forældre. Det er derfor naturligt, at de, med deres sundhedsfaglige baggrund og store kendskab til små børn, fungerer som vidensaktører og udbreder viden til forældre om infektioner og antibiotika, så de i højere grad kan blive klædt på til dialogen med barnets læge og føle sig mere trygge under barnets sygdomsforløb.

    Udenlandske studier har vist, at vidensopbygning om infektioner og antibiotika blandt småbørnsforældre kan reducere unødvendigt forbrug af antibiotika til børn. I Sverige har man implementeret et koncept, hvor sundhedsplejersker underviser nybagte forældre om infektioner og antibiotika. Nærværende projekt er inspireret af det svenske koncept og har derfor haft til formål at afprøve om vidensopbygning i en dansk kontekst korrelerer positivt med øget viden blandt nye forældre og mindre antibiotikaforbrug blandt småbørn. Dette er ikke tidligere undersøgt i Danmark.

    Efter projektet fik tildelt støtte, har Sundheds- og Ældreministeriet i juni 2017 udgivet en National handlingsplan for antibiotika til mennesker, hvori det påpeges, at ”Herudover kan et øget fokus på samarbejder med for eksempel sundhedsplejersker om oplysning af bl.a. småbørnsforældre om antibiotikaresistens og bivirkninger, også medvirke til at borgere og læger kan få en god dialog om antibiotika eller ej.” (1).

    Projektets gennemførelse har i det daglige været drevet af en tværfaglig projektgruppe. Fremdriften og kvaliteten har været sikret af en faglig og engageret følgegruppe, som har fulgt projektet fra starten af og bidraget med konstruktive overvejelser. En særlig tak til de deltagende sundhedsplejersker, som fra starten kunnet se potentialet i projektet. Projektgruppen takker alle for den store indsats og det gode samarbejde.

    ​2. BAGGRUND

    Forbruget af antibiotika blandt børn i Danmark har ligget stabilt og højt i perioden 2000 til 2012, men de seneste år er der sket et markant fald i det samlede forbrug. Dog er faldet kun sket i forbruget af den smalspektret antibiotika, mens der er sket en stigning i forbruget af bredspektret og mere resistensfremmende antibiotika (2,3). Forbruget af antibiotika til mindre børn i Danmark varierer geografisk, og det største forbrug ses i Region Hovedstaden blandt de 1-årige børn (3,4).

    Øvre luftvejsinfektioner som mellemørebetændelse, halsbetændelse, bihulebetændelse og forkølelse er hyppige blandt mindre børn. I gennemsnit har mindre børn otte infektioner om året (5). Studier har vist, at en stor del af den antibiotika, der anvendes til at behandle øvre luftvejsinfektioner er unødvendig, da denne type ofte skyldes virus, hvor antibiotika er uden effekt, og vil gå over af sig selv (6,7). Et Cochrane-review har vist, at børn med mellemørebetændelse har flere bivirkninger i form af mavesmerter, diarre og allergi end gavnlige effekter af antibiotika samt at risikoen for recidiv hos barnet øges ved antibiotikabehandling (8).

    Forældre forventer eller ønsker ofte at få antibiotika til deres barn, når de henvender sig til lægen (9). Når læger oplever, at patienter forventer en recept på antibiotika, har studier vist, at lægen er tilbøjelig til at efterleve disse forventninger (10–12). Der er fundet sammenhænge mellem manglende viden hos forældre om antibiotika – dets virkning og bivirkninger – og forældres ønske om at få antibiotika hos lægen (13–15).

    Nærværende forskningsgruppe har i en survey-undersøgelse blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden (n=572) fundet, at lægerne oplever, at forældres viden om antibiotika på nogle parametre er mangelfuld. Særligt viste resultaterne, at mange læger, nemlig hele 62 %, oplever, at forældrene ikke ved, at barnet sjældent bliver hurtigere rask af at få antibiotika. Undersøgelsen viste også, at 74 % af de praktiserende læger oplevede et direkte ønske om antibiotika fra forældrene og 88 % oplevede et indirekte ønske om antibiotika. Resultaterne viste endvidere, at hvis lægerne oplevede, at forældrene havde lav grad af viden om antibiotika, så oplevede lægen også, at forældrene 3-4 gange oftere ønskede en recept på antibiotika (16).

    Forældre med syge børn er ofte usikre på, hvordan de skal håndtere barnets symptomer. Den måde, som de håndterer deres barns sygdom på, har betydning for, hvor stressende de oplever barnets sygdom. En høj grad af mestring, hvor forældrene føler sig kompetente, opleves mindre stressende og mere tryg (17).

    Sammenlignet med børn i Skåne i alderen 0-6 år, har børn i Region Hovedstaden et markant højere forbrug af antibiotika; 440 antibiotikaordinationer per 1000 børn mod 739 ordinationer per 1000 børn (4,18). I 1998 var det omvendt, idet børn i skånske kommuner fik mellem 13% og 42% mere antibiotika end børn i Københavns amts kommuner (19). Den store ændring i forbruget i Sverige tillægges i høj grad den svenske antibiotikaorganisation STRAMA (Swedish Strategic Programme Against Antibiotic Resistance), som blev etableret i 1995. Et af Stramas hovedformål er at udvikle ny viden til implementering af et rationelt forbrug af antibiotika (20).

    STRAMA har bl.a. udviklet og implementeret et uddannelsesforløb ”Barn, infektioner och antibiotika” for småbørnsforældre og sundhedspersonale i alle børnekonsultationsklinikker i regionen Halland. Denne intervention havde til formål at øge bevidstheden og viden om infektioner og uddannelse gennem oplysning og uddannelse. Interventionen medførte øget viden blandt både forældre og sundhedspersonale, ligesom begge grupper angav en høj grad af

    tilfredshed med uddannelsesmaterialet. Konceptet er nu fast forankret i klinikkerne og implementeret i flere af de andre svenske regioner (21,22).

    Samlet set synes forældrenes viden om antibiotika og infektioner at være en central faktor, når det handler om at reducere det unødvendige antibiotikaforbrug blandt børn. Sundhedsplejersker har kontakt til alle ’nye’ forældre. Det er derfor naturligt, at de, med deres sundhedsfaglige baggrund og store kendskab til små børn, fungerer som vidensaktører og udbreder viden til forældre om infektioner og antibiotika.

    I dag er det ikke en del af sundhedsplejerskers arbejdsopgaver at informere forældre om infektioner og antibiotika. På baggrund af de gode svenske resultater med vidensopbygning blandt forældre og sundhedspersonale, synes det relevant at afprøve det svenske koncept og erfaringer tilpasset en dansk kontekst. Til forskel fra det svenske koncept vil det være kommunale sundhedsplejersker i stedet for sygeplejersker som i de svenske børnekonsultationsklinikker. Projektet vil være det første i Danmark til at afprøve om vidensopbygning kan reducere antibiotikaforbruget blandt børn.

    3. FORMÅL

    Formålet med indsatsen er at skabe:

    • Øget viden om antibiotika og resistens hos sundhedsplejersker, som de kan formidle videre til nye forældre
    • Øget viden om antibiotika og resistens blandt nye forældre
    • Mindre antibiotikaforbrug blandt 1-2-årige i de deltagende kommuner.​

    4. PROJEKTETS ORGANISERING, FINANSIERING OG TIDSRAMME

    4.1 Organisering

    Projektet udgår fra Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
    Projektet er organiseret i en projektgruppe og en følgegruppe.
    Projektgruppen består af:
    • Dorthe Mogensen, hygiejnesygeplejerske, MPH
    • Ida Scheel Rasmussen, forskningsassistent (barsel 01. juni 2018)
    • Jette Nygaard Jensen, cand.scient., ph.d., projektleder
    • Matilde Bøgelund Hansen, bachelor i Folkesundhedsvidenskab
    • Magnus Arpi, overlæge
    • Tina Marloth, hygiejnesygeplejerske
    Projektgruppen har designet studiet, stået for udførelsen af projektet, herunder undervisning og indsamling af data, udarbejdelse af analyserne og rapporten.
    Projektets følgegruppe består af:
    • Lotte Hede, enhedschef, Kvalitet og Udvikling, Herlev og Gentofte Hospital (afløses 01.04.17 af Lene Tokkesdal Dunker, specialkonsulent, Patientforløb og Organisation, Herlev og Gentofte Hospital)
    • Jens Otto Jarløv, ledende overlæge, Afdeling for Klinisk Mikrobiologisk, Herlev og Gentofte Hospital
    • Michaela Louise Schiøtz, seniorforsker, Tværsektoriel Forskningsenhed
    • Nina Rasch Kristensen, leder af sundhedstjenesten, Egedal kommune
    • Torunn Pedersen, koordinerende sundhedsplejerske, Hørsholm kommune
    • Ulla Darre, Chef, Børns Sundhed og Forebyggelse, Gentofte kommune
    Følgegruppen har afholdt tre møder: 23. juni 2017, 07. december 2017 & 19. december 2018.

    4.2. Finansiering

    Projektet er finansieret Sundheds- og Ældreministeriets for målrettet antibiotikaforbrug og resistens samt forebyggelse af infektioner i primær- og sekundærsektoren. Gentofte Kommune er med i projektet som det er beskrevet i ansøgningen til Ministeriet. Efterfølgende er yderligere to kommuner inkluderet i projektet; Egedal og Hørsholm på baggrund af støtte til projektet fra Region Hovedstadens Tværspuljen.

    4.3. Tidsramme

    Projektet blev designet i foråret 2016 og der blev bevilget støtte i december 2016. Projektet fulgte tidsplan i figur 1.​

    Figur 1. Oversigt over tidsforløbet af opgaver.

    Billedet viser en oversigt over projektets opgaver fra april 2017 til december 2018. De enkelte opgaver er beskrevet i teksten.







    5. MATERIALE OG METODE

    5.1 Projektets population​

    Projektets population udgøres af følgende:

    1. Sundhedsplejersker i Egedal, Gentofte og Hørsholm kommuner
    2. Forældre til børn, der er født i 2017 i Egedal, Gentofte og Hørsholm kommuner

    5.2 Beskrivelse af indsatsen – forældrebog, kompendie, seminar og forældrebesøg​

    ​Projektets indsats er at øge viden om infektioner og antibiotika blandt sundhedsplejersker og nye forældre. Projektets indsats falder i fire dele: forældrebog, kompendie til sundhedsplejersker, seminar for sundhedsplejersker og forældrebesøg med undervisning. Disse indsatser beskrives i nedenstående:

    5.2.1 Udvikling af informationsbog til forældre ​

    En central del af indsatsen var at udvikle en bog til nye forældre om infektioner og antibiotika. Til dette blev der nedsat en ”udviklingsgruppe”, som udover projektgruppen bestod af fire sundhedsplejersker fra de deltagende kommuner. Gruppen mødtes to gange i foråret 2017 og diskuterede bogens overordnede faglige indhold, form og lay-out på bogen, samt hvordan bogen skulle integreres i sundhedsplejerskernes besøg hos forældrene.

    Udviklingsgruppen lagde vægt på, at bogen skulle være indbydende i farver og form, at informationen skulle være evidensbaseret, men let at læse og forstå, og at bogen var i solidt og aftørringsvenligt materiale.

    Bogen skulle give viden om hyppigste infektioner blandt børn, antibiotika, smittespredning og smitteafbrydelse. Bogen skulle ”klæde forældrene på til en dialog” med lægen om infektioner og antibiotika. Der blev lagt vægt på, at en læge var eksperten til at vurdere ens barn, herunder om antibiotisk behandling var nødvendig, men at forældrenes baggrundsviden også var væsentlig i forhold til at få en god dialog med lægen om det syge barn.

    Bogens evidensbaserede viden er underbygget med litteratur fra Sundhedsstyrelsen og supplerende litteratursøgninger. Der blev læst review på bogen af klinisk mikrobiolog, overlæge Magnus Arpi  og læge, ph.d., og post.doc Malene Plejdrup Hansen.

    Billedet viser forsiden af kompendiet til sundhedsplejersker. Titlen er Infektioner og antibiotika blandt småbørn.


    5.2.2 Udvikling af kompendium til sundhedsplejersker ​

    Til sundhedsplejerskerne blev der udviklet et kompendium, som skulle understøtte og uddybe den tekst,
    de r stod i forældrebogen. Formålet med kompendiet var, at sundhedsplejerskerne kunne finde mere information om  de enkelte infektioner og om antibiotika samt at give referencer til den litteratur, som dannede baggrund for teksten i forældrebogen.





    5.2.3 Afholdelse af seminar for sundhedsplejersker​

    Den 30. august 2017 blev der afholdt et seminar for alle sundhedsplejersker ansat i Egedal, Gentofte og Hørsholm kommuner. I alt 40 sundhedsplejersker deltog. Seminaret blev afholdt i lille Auditorium på Herlev Hospital og varede 4 ½ time. Seminarets formål var dels at ’genopfriske’ sundhedsplejerskernes viden og dels at klæde dem på med den nyeste viden om børn, infektioner og antibiotika. Seminaret bestod af forskellige faglige oplæg. Seminaret afsluttedes med en ”World café”, hvor sundhedsplejerskerne blev delt op i tre grupper. Hver gruppe blev inviteret til at diskutere og reflektere over forskellige relevante emner i forhold til børn og infektioner, herunder barrierer og muligheder for projektets udførsel. I hver gruppe var der en ”vært” (en ekspert tilknyttet projektet), der modererede diskussionen og samlede op på sundhedsplejerskernes synspunkter. Grupperne skiftede vært efter 15 minutter, så alle grupper kom igennem de forskellige world cafe’er.

    5.2.4 Forældrebesøg – uddannelse og viden​

    Den centrale del af projektet er sundhedsplejerskernes uddannelse af de nye forældre. Denne del af projektet skulle finde sted omkring barnets otte måneders alder. Her skulle sundhedsplejersken bruge 5-10 minutter af deres besøg på at fortælle forældrene om infektioner og antibiotika samt udlevere forældrebogen til forældrene. Der var ikke aftalt nogen fast struktur på sundhedsplejerskernes uddannelse af forældrene. Sundhedsplejerskerne kunne selv vurdere

    i den enkelte forældresituation, hvordan de ville undervise forældrene. Dette blev vurderet mest hensigtsmæssigt, da hver besøgssituation og hver forældre har forskellige udgangspunkter for en dialog.

    5.3 Dataindsamlingsmetoder​

    Projektet er baseret på følgende dataindsamlingsmetoder

    • Spørgeskemaundersøgelse - evaluering af seminar for sundhedsplejersker
    • Spørgeskemaundersøgelse – viden blandt nye forældre
    • Kvalitativt fokusgruppeinterview – sundhedsplejerskers evaluering af konceptet
    • Forbrugsdata på antibiotika

    5.3.1 Spørgeskemaundersøgelse – evaluering af seminar for sundhedsplejersker

    ​Forud for afvikling af seminarerne havde projektgruppen udviklet et evalueringsskema. Første del bestod af spørgsmål til afdækning af demografiske faktorer som alder og ansættelseskommune. Anden del bestod af spørgsmål til afdækning af sundhedsplejerskernes oplevelse af seminaret i forhold til indhold, tilrettelæggelse og relevans, hvorvidt de følte sig bedre klædt på til at tale med forældrene om antibiotika og infektioner, samt hvorvidt de ville anbefale andre sundhedsplejersker, at deltage i lignende seminar. Spørgeskemaet blev sendt online via Enalyzer dagen efter seminaret. Der blev udsendt to rykkere, henholdsvis en uge og tre uger efter. Spørgeskemaundersøgelsens formål var at undersøge om sundhedsplejerskerne oplevede, at et uddannelsesseminar om børn, infektioner og antibiotika blev oplevet som brugbart, og om det gav dem ny viden.

    5.3.2 Spørgeskemaundersøgelse om nye forældres viden​

    Indsamling af forældreoplysninger: Forældrenes kontaktoplysninger blev indhentet via sundhedsplejerskerne. Ved besøget inden sundhedsplejerskernes 8-måneders besøg, udleverede sundhedsplejerskerne en kontaktformular til forældrene, som de skulle udfylde. Kontaktformularen blev udarbejdet både på dansk og engelsk.

    Udarbejdelse af spørgeskema: Spørgeskemaundersøgelsen, der afdækker forældrenes vidensniveau blev gennemført blandt alle forældre (enten mor eller far), som havde givet samtykke til at deltage i projektet. Formålet var at undersøge, om der kunne ses en stigning i viden om antibiotika og infektioner blandt nye forældre efter, at de var blevet uddannet af sundhedsplejerskerne og havde modtaget forældrebogen.

    Spørgeskemaet blev distribueret og besvaret online via Enalyzer. Baselinespørgeskemaet blev besvaret, inden barnet fyldte 6 måneder, og follow-up spørgeskemaet blev besvaret, da barnet var mellem 12 og 13 måneder.

    Baselinespørgeskemaet spurgte til forældrenes køn, alder, civilstand, uddannelse, fødeland, antal hjemmeboende børn, hvorvidt yngste barn var født ved enkelt eller tvillingefødsel, samt yngste barns fødselsdato og køn. Derudover målte spørgeskemaet på yngste barns forbrug af antibiotika og forældrenes viden og holdning til antibiotika, infektioner og antibiotikaresistens ved 18 spørgsmål. Spørgsmålene blev udviklet i projektgruppen ved at gennemgå tidligere studier (23,24). Det endelige spørgeskema blev kvalificeret af eksperter i klinisk mikrobiologi og pilottestet blandt 12 sundhedsprofessionelle.

    Follow-up-spørgeskemaet spurgte om mødrene havde modtaget bogen, og om de havde læst i den. Derudover målte spørgeskemaet på de samme spørgsmål om viden som i baselinespørgeskemaet.

    Begge spørgeskemaer blev oversat til engelsk.

    5.3.3 Kvalitativt interview​

    Det kvalitative interview blev udført som et gruppeinterview med sundhedsplejersker i maj 2018. Formålet med interviewet var at undersøge, om bogen kan understøtte sundhedsplejerskernes arbejde i at informere forældre om infektioner og antibiotika. Interviewet blev udført på Gentofte Hospital med sundhedsplejersker fra Gentofte og Egedal kommune. Der blev udviklet en semistruktureret spørgeguide til interviewet, hvor temaerne var styrker og mangler ved bogen og generelle barrierer og muligheder for implementering af forældrebogen.

    Fem sundhedsplejersker – to fra Gentofte kommune og tre fra Egedal kommune – havde givet tilsagn om deltagelse i et kvalitativt gruppeinterview 09. maj 2018. To af dem meldte fra om morgenen på grund af sygdom og én meldte fra i sidste øjeblik på grund af akut sygdom hos et barn. Projektgruppen valgte at gennemføre interviewet med de to sundhedsplejersker, som var mødt op.

    5.3.4 Forbrugsdata på antibiotikaforbrug​

    Data for forbruget af antibiotika blandt børn i de deltagende kommuner er baseret på udtræk fra apotekernes afregningssystem med regionerne. Forbrugsdata er på aggregeret niveau, hvilket vil sige, at forbruget af antibiotika ikke er koblet til det enkelte barn, men til gruppen af børn i den pågældende aldersgruppe i den enkelte kommune. Data på antibiotikaforbruget vil blive opgjort på kommunalt niveau og som det samlede forbrug – ikke fordelt på forskellige antibiotikapræparater. Udtrækket vil ske for gruppen af 0-2-årige børn og omfatter antibiotika solgt med tilskud. Selvom selve interventionen fandt sted i 2017 og 2018, så inkluderes også de toårige børn i dataudtrækket, fordi sundhedsplejerskerne allerede i 2016 blev præsenteret for projektet og udfordringerne med børn og antibiotika. Det kan have haft den naturlige effekt, at sundhedsplejerskerne allerede inden projektets start, skærpede deres fokus på antibiotika til småbørn.

    5.4 Statistisk analyse​

    Første del af analysens statistiske fund bygger på sundhedsplejerskernes besvarelser af det spørgeskema, som de udfyldte efter at have deltaget i seminaret. Procentvise fordelinger af sundhedsplejerskernes besvarelser blev udregnet for samtlige spørgsmål vedrørende seminaret.

    Anden del af resultaterne er baseret på det spørgeskema, som forældrene udfyldte ved baseline og follow-up. Den procentvise fordeling af de forældre, der besvarede henholdsvis baseline og follow-up spørgeskemaet blev udregnet i forhold til en række demografiske faktorer vedrørende forældrene og deres børn. Derudover blev andelen af korrekte besvarelser blandt alle besvarelser for en række videns-udsagn udregnet for de enkelte videns-udsagn ved baseline og follow-up. Den absolutte forskel mellem andelen af korrekte besvarelser ved baseline og follow-up blev udregnet ved at fratrække andelen af korrekte besvarelser ved baseline fra andelen af

    korrekte besvarelser ved follow-up. Andelen af forældre, der var enige i tre holdnings-udsagn, blev også udregnet ved baseline og follow-up. Disse analyser er baseret på besvarelserne fra de forældre, som angav, at de havde modtaget bogen af sundhedsplejersken og som både besvarede baseline og follow-up spørgeskemaet. Endeligt blev en viden-score, der er udtryk for den gennemsnitlige andel af korrekte besvarelser blandt alle viden-spørgsmålene udregnet ved baseline og follow-up. Den gennemsnitlige videns-score blev udregnet og præsenteret i forhold til en række demografiske faktorer for at betragte forskelle i viden i forhold til disse faktorer ved baseline og follow-up. T-test og ANOVA-test blev anvendt til at undersøge disse forskelle. Spørgsmålene ”Mellemørebetændelse hos børn under 6 mdr. bør næsten altid behandles med antibiotika”, ”Mellemørebetændelse hos børn under to år bør næsten altid behandles med antibiotika”, ”Hvis mit barn får det bedre før antibiotikakuren er helt afsluttet, plejer jeg at afbryde kuren” og ”Forkert brug af antibiotika kan øge menneskers resistens overfor antibiotika” blev udelukket fra analyserne, da svarene er komplicerede og projektgruppen vurderede, at spørgsmålene derfor ikke var egnede til at afspejle forældrenes vidensniveau. Alle forældre, som besvarede minimum 14 ud af 18 videns-spørgsmål ved baseline og follow-up spørgeskemaet, samt havde modtaget bogen blev inkluderet i denne analyse. De statistiske analyser blev udført i SPSS og signifikansniveaet blev sat til 0,05.

    6. RESULTATER

    6.1 Evaluering af seminar for sundhedsplejersker ​

    Af de 40 deltagende sundhedsplejersker, som deltog i seminaret, besvarede 24 sundhedsplejersker spørgeskemaet. Figur 1 præsenterer sundhedsplejerskernes evaluering af seminaret. Over 90 % af sundhedsplejerskerne mente, at seminaret var godt og lærerigt samt at seminaret var tilpas tilrettelagt. Over 90 % af sundhedsplejerskerne var også enige eller meget enige i at seminaret forberedte sundhedsplejerskerne til at tale med forældrene om antibiotika og infektioner. Næsten 80% af sundhedsplejerskerne ville anbefale andre sundhedsplejersker at deltage i lignende seminar, hvis de blev tilbudt det.

    Figur 1: Sundhedsplejersker evaluering af seminar (n=24)

    Figur 1 viser 24 sundhedsplejerskers evaluering af seminaret. Over 90 % af sundhedsplejerskerne mente, at seminaret var godt og lærerigt samt at seminaret var tilpas tilrettelagt. Over 90 % af sundhedsplejerskerne var også enige eller meget enige i at seminaret forberedte sundhedsplejerskerne til at tale med forældrene om antibiotika og infektioner. Næsten 80% af sundhedsplejerskerne ville anbefale andre sundhedsplejersker at deltage i lignende seminar, hvis de blev tilbudt det.
    6.2 Småbørnsforældres viden om infektioner og antibiotika ​

    Småbørnsforældres viden om infektioner og antibiotika blev indsamlet gennem spørgeskema. Spørgeskemaerne - baseline og follow-up – blev sendt ud til 474 forældre. 348 (74 %) forældre besvarede baseline spørgeskemaet og 265 (55 %) besvarede follow-up spørgeskemaet. 247 af forældrene besvarede både baseline og follow-up spørgeskemaet (52 %).

    6.2.1 Karakteristika af forældrene og brug af bogen

    Tabel 1 præsenterer populationen af forældre i forhold til køn, alder, uddannelse, samlivsstatus, paritet, fødeland, kommune, om barnet er født ved enkelt- eller flerbarnsfødsel samt alder og køn på det yngste barn. Størstedelen af dem, som besvarede spørgeskemaet, var kvinder (95 % ved baseline og 94 % ved follow-up), samboende med ægtefælle (97 % ved baseline og 96 % ved follow-up) og gennemsnitsalderen var 34 år. 37 % af forældrene, der besvarede baseline spørgeskemaet, og 36 % af forældrene, der besvarede follow-up spørgeskemaet, var førstegangsfødende. Ved baseline var gennemsnitsalderen for yngste barn 6 måneder og den tilsvarende gennemsnitsalder var 12 måneder ved follow-up. Mens 88 % af forældrene angav, at deres barn ikke havde fået antibiotika inden for de seneste 6 måneder ved baseline, angav 76 % af forældrene ved follow-up, at deres barn ikke havde modtaget antibiotika inden for de seneste 6 måneder.    

    Tabel 2 viser andelen af forældrene, som modtog bogen og som både besvarede baseline og follow-up spørgeskemaet. 61 % af forældrene havde modtaget bogen, og blandt disse havde 87 % af forældrene læst lidt eller en del i bogen.  

    6.2.2 Viden blandt småbørnsforældre

    Tabel 3 viser andelen af forældre, som besvarede en række udsagn vedrørende antibiotika, infektioner og antibiotikaresistens korrekt ved baseline og follow-up. Størstedelen af forældrene svarede korrekt ved baseline ved størstedelen af udsagnene. For eksempel vidste 84 % af forældrene ved baseline, at antibiotika er effektivt ved bakterier, der forårsager sygdom, og 71 % vidste at antibiotika ikke er effektivt mod virus, der kan forårsage sygdom. Omvendt mente 29 %, at antibiotika er effektivt mod virus. Ved alle udsagn besvarede en større andel af forældrene mere korrekt ved follow-up spørgeskemaundersøgelsen i forhold til baseline. For eksempel var 36 % af forældrene uenige i at farvet snot er et sikkert tegn på bakterier ved baselinemålingen, mens 48 % af forældrene var uenige i dette ved follow-up. Ligeledes vidste 77 % af forældrene, at antibiotika kan forårsage ubalance i kroppens egen bakterieflora ved baseline sammenlignet med 91 % af forældrene ved follow-up.

    Tabel 4 viser forældrenes holdning til den praktiserende læges beslutning om ordination af antibiotika til deres barn, deres egen rolle i denne proces og hvorvidt lægemiddeleksperter vil løse problemet med resistente bakterier. En lidt større andel af forældrene ved follow-up i forhold til ved baseline angav, at de stoler på den praktiserende læges beslutning om ordination af antibiotika til deres barn, og at de har indflydelse på, hvorvidt lægen udsteder antibiotika til barnet. Mens 19 % af forældrene var enige i at lægemiddel- og medicinaleksperter sandsynligvis vil løse problemet med resistente bakterier ved baseline, mente 15 % af forældrene dette ved follow-up.


    ​Tabel 1: Baggrundskarakteristika af forældre


    ​Tabel 2: Forældres modtagelse og brug af informationsbogen


    Tabel 3: Andelen af korrekte svar vedrørende antibiotika, infektioner og antibiotikaresistens i procent ved baseline og follow-up (n=150)

    Tabel 3 viser andelen af forældre, som besvarede en række udsagn vedrørende antibiotika, infektioner og antibiotikaresistens korrekt ved baseline og follow-up. Størstedelen af forældrene svarede korrekt ved baseline ved størstedelen af udsagnene.

    Tabel 4: Forældres holdning til lægens beslutning, egen indflydelse og resistensudvikling (n=150)

    Tabel 4 viser forældrenes holdning til den praktiserende læges beslutning om ordination af antibiotika til deres barn, deres egen rolle i denne proces og hvorvidt lægemiddeleksperter vil løse problemet med resistente bakterier.

    ​Tabel 5 viser en gennemsnitlig vidensscore, der er udtryk for den gennemsnitlige andel af korrekte svar fordelt på en række demografiske faktorer og i forhold til en række faktorer i forbindelse med forældrenes yngste barn.

    Der var ingen signifikante forskelle i vidensscore i forhold til forældrenes køn og hvorvidt man bor sammen med ægtefælle ved baseline eller follow-up.

    I forhold til uddannelsesniveau havde forældre med en lang videregående uddannelse den højeste vidensscore (78 %) ved baseline. Forældre med grundskole eller gymnasie, erhvervsfaglig uddannelse og mellemlang videregående uddannelse havde en gennemsnitlig vidensscore på henholdsvis 64 %, 63 % og 66 %. Forældre med kort videregående uddannelse havde den laveste vidensscore af alle uddannelsesgrupperne (55 %) ved baseline. Forældre med grundskole eller gymnasie og erhvervsfaglig uddannelse oplevede den største stigning i procentpoint i vidensscore fra baseline til follow-up med en forskel på henholdsvis 10 og 8 procentpoint mellem baseline og follow-up målingen. Forældre med kort videregående uddannelse og mellemlang uddannelse oplevede en ændring på 2 og -2 procentpoint, mens forældre med lang uddannelse øgede deres vidensscore med 5 procentpoint mellem baseline og follow-up.

    Forældre som har en sundhedsfaglig uddannelse har en højere vidensscore (81 %) end forældre, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse (68 %) ved baseline. Begge grupper oplever samme stigning i vidensscore i procentpoint, hvorfor denne forskel stadig er tilstede ved follow-up.

    I forhold til alder, har forældre, der er 40 år eller ældre, den højeste vidensscore blandt alle aldersgrupper ved baseline (81 %). Der er en tendens til at jo ældre forældrene er, jo højere vidensscore har de. Forældre i aldersgruppen 36-40 år oplever den største stigning i vidensscore mellem baseline og follow-up målt i procentpoint i forhold til de andre aldersgrupper.

    Forældre, som ikke har andre hjemmeboende børn har en lavere vidensscore (65 %) sammenlignet med forældre, som har flere hjemmeboende børn ved baseline (72 % for forældre med 2 hjemmeboende børn og 76 % for forældre med 3 hjemmeboende børn). Ved follow-up har forældre uden andre hjemmeboende fortsat en lavere vidensscore (67 %) i forhold til forældre med 2 hjemmeboende børn (75 %) og forældre med 3 eller flere hjemmeboende børn (81 %).

    I forhold til yngste barns køn, er der en signifikant lavere vidensscore blandt forældre, der har født drenge (66 %) sammenlignet med forældre der har fået en pige (74 %) ved baseline. Ved follow-up er der ikke længere en signifikant forskel i forældrenes vidensscore i forhold til yngste barns køn.

    Tabel 5: Gennemsnitlig vidensscore ved baseline og follow-up fordelt på baggrundsvariable og antibiotikaforbrug

    Tabel 5 viser en gennemsnitlig vidensscore, der er udtryk for den gennemsnitlige andel af korrekte svar fordelt på en række demografiske faktorer og i forhold til en række faktorer i forbindelse med forældrenes yngste barn

    6.3 Kvalitativt gruppeinterview med sundhedsplejersker

    Ved analyse af det kvalitative gruppeinterview, fremkom tre forskellige temaer, som belyses i dette afsnit.

    6.3.1 Bogens struktur og information

    Det første tema, som var gennemgående i interviewet omhandlede bogens struktur og information.

    Sundhedsplejerskerne italesatte, at bogen var velstruktureret. De oplevede, at bogen havde en struktur, der understøttede formidlingen af viden om antibiotika og infektioner. Sundhedsplejerskerne italesatte, at det var rart at kunne støtte sig til oversigten og informere om emnet på et mere generelt plan. Derudover oplevede de, at det var let at finde information om et mere specifikt emne, når dette var særligt relevant. Designet af bogen, i form af brug af farver blev også fremhævet som en styrke.

    ”Man kan lige sådan støtte sig på oversigten og fortælle om de overordnede ting, som
    de så bagefter kan gå i dybden med. Så det har været rigtig godt, at have den som
    støtte.”

    ”Det der med at den er farvekoordineret, og det der med, at der ersådan en hurtig
     oversigt, er rigtig godt.Det er hurtigt lige sådan at komme til lige dér, hvor man gerne
    vil vide mere.”


    Udover at bogen var velstruktureret, oplevede sundhedsplejerskerne også, at forældrene let kunne relatere sig til informationen i bogen. Vidensniveauet i bogen, tillod forældrene at overskue informationen samtidig med, at informationen dækkede emnet godt. Dette var en stor styrke, da sundhedsplejerskerne oplevede, at snakken ud fra bogen gav anledning til en ”aha-oplevelse”, og at forældrene blev yderligere interesseret i emnet. For eksempel oplevede sundhedsplejerskerne, at det ofte gav rigtig god mening for forældrene at få information om, at antibiotika ikke virker på virusinfektioner.

    ”Det synes jeg faktisk er en af styrkerne ved det her – at det har været kort og præcist,
    og samtidig noget man har kunne relatere sig til. Og jeg vil også sige, at de familier jeg
    har snakket med godt har kunnet se en idé i det, når vi har snakket om, hvorfor vi gør
    det”

    ”Jeg synes, at det dækker emnet meget godt i forhold til hvor fokuseret det er.”


    Sundhedsplejerskerne oplevede således, at bogens opbygning og vidensniveau i høj grad var med til at opbygge en god kommunikation omkring infektioner og antibiotika med forældrene. Da sundhedsplejerskerne har en travl hverdag, gjorde de dog også opmærksom på, at det var vigtigt, at implementering af bogen bør være præget af systematik. Introduktion af bogen i sundhedsplejerskernes arbejde bør derfor ikke medføre, at sundhedsplejerskerne skal udføre mange forskellige og nye opgaver.

    6.3.2 Bogen som redskab til at nå mange målgrupper

    Et andet tema, som blev belyst i interviewet var, at bogen fungerede godt i flere forskellige målgrupper.

    Bogen fungerede godt blandt forældre, som har en længere og videregående uddannelse og som generelt er meget oplyste. Selvom forældrene har en længere uddannelse, og muligvis er sundhedsfaglige uddannet, italesatte sundhedsplejerskerne, at der stadig ofte var behov og interesse for at høre mere om emnet. Generelt havde disse familier et højt vidensniveau, men sundhedsplejerskerne oplevede også, at der engang imellem var behov for mere basal viden hos denne gruppe. For eksempel oplevede familierne ofte at være presset på tid, hvorfor det var nyttigt at informere om, at antibiotika ikke ville have effekt på varigheden af en virusinfektion. Sundhedsplejerskerne var dog også opmærksomme på, at denne gruppe var interesseret i at høre mere end det basale. For eksempel italesatte sundhedsplejerskerne, at det var muligt at nå disse familier, når de snakkede om multiresistente bakterier og de langsigtede konsekvenser af antibiotikaindtag. Ligeledes oplevede sundhedsplejerskerne, at det gav rigtig god mening at supplere med forskning omkring tarmbakterier, fordi denne gruppe ofte har stor interesse for livsstil og sundhed.

    ”Mange af dem er højtuddannede og skal tilbage på job, og det har været rigtig godt, at
    ligesom at kunne sige dét der med, at der er rigtig mange virusinfektioner, hvor
    antibiotika ikke har nogen effekt.”

    ”Jeg synes, at der er et paradigmeskift. Nu kan man komme ind og informere om, at det
    går over af sig selv, men at det tager nogle dage.”

    ”Det giver rigtig god mening at snakke om multiresistente bakterier i mine familier, fordi
    de er så oplyste, så man kan nå dem.”


    Bogen fungerede også rigtig godt blandt forældre, som ikke har en længere og videregående uddannelse og blandt udenlandske familier. Særligt italesatte sundhedsplejerskerne, at udenlandske forældre ofte kommer fra en kultur, hvor der er en større tendens til at bruge antibiotika, og at disse forældre derfor ofte oplevede, at de ikke blev mødt hos egen læge, når de gerne ville have antibiotika. Derfor gav viden om, at antibiotika kan skade mere end det gavner ved nogle infektioner rigtig god mening for mange af disse forældre.

    ”Jeg har også udleveret det specielt til udenlandske familier. Lige netop fordi de kommer
    fra nogle andre lande, hvor der er nogle helt andre attituder omkring antibiotika. Så vi
    plejer at få en rigtig god snak ud fra bogen.”

    ”Nu har jeg ikke altid så højtuddannede forældre, så bare dén der med at snakke om
    virus og bakterier, er der mange, der får sådan en aha-oplevelse, hvor de siger ’nå, nu
    forstår jeg sådan lidt bedre, hvorfor vi ikke fik antibiotika dengang’. (…) For nu har jeg
    haft mange unge mødre, og ikke-højtuddannede mødre og ja flygtninge, og der er det
    lige netop dén der med ’aha’.”


    Sundhedsplejerskerne oplevede altså, at brugen af bogen fungerede godt hos mange forældre på trods af forskellige kulturelle- og uddannelsesbaggrunde. Sundhedsplejerskerne oplevede dog også, at bogen ikke fungerede, hvis forældrene var stærkt udfordret på forældreskabet. Introduktion af bogen, bør derfor fortsat ske ud fra sundhedsplejerskens vurdering, da brugen af bogen afhænger af den enkelte familie. Ydermere påpegede sundhedsplejerskerne, at man ved at gøre mere brug af visuelle elementer i højere grad vil kunne imødekomme familier, som ikke besidder stærke læseevner.

    6.3.3 Sundhedsplejerskernes motivation og indsats for brug af bogen

    Et tredje tema, der også prægede interviewet var sundhedsplejerskerne motivation for og indsats ved brug af bogen.

    Sundhedsplejerskerne oplevede, at brugen af bogen i høj grad var med til at ændre uhensigtsmæssig brug af antibiotika blandt familierne. De italesatte, at det var muligt at nå familierne, og oplevede, at det havde en effekt på forældrenes kontakt til lægen. For eksempel havde den ene sundhedsplejerske oplevet, at en familie fik ”rettet ind”, og en anden familie anerkendte, at de skulle have haft lyttet til sundhedsplejerskerne. Sundhedsplejerskerne havde altså en forventning om, at brugen af bogen havde en effekt på antibiotikaforbruget, og derfor, at det gav mening at bruge bogen.

    ”Der tror jeg at, det her afstedkom, at de fik rettet ind. Det snakkede vi i hvert fald om.
    Hvor mor faktisk sagde det der, før i tiden ville man jo bare være gået til lægen og presset
    på for at få (antibiotika), og der har de jo godt kunne se egentlig, at det der med at det
    går over af sig selv.”


    Et andet aspekt, som relaterer sig til sundhedsplejerskernes motivation for at bruge bogen, var deres engagement i projektet, som i høj grad var med til at berige brugen af bogen. Sundhedsplejerskerne havde en solid faglig viden på området, og baggrundsmaterialet fungerede som et godt redskab for sundhedsplejerskerne til at støtte sig op af. Udover at sundhedsplejerskernes havde en høj faglig viden, tog de udgangspunkt i den enkelte families situation og vidensniveau. Ved at fastslå over for forældrene, at det var normalt ikke at vide meget om emnet, gav det sundhedsplejerskerne mulighed for at berøre nogle emner, som forældrene ikke selv turde spørge ind til. Sundhedsplejerskerne oplevelse af samtalerne som ”levende” og ”hyggelige”, indikerer yderligere, at sundhedsplejerskerne i høj grad lagde energi i at inddrage forældrene aktivt i snakken og dermed opnå succesfuld vidensopbygning hos familierne.

    ”Det er jo det, der er kunsten her, hvis man både skal fange, at man ikke taler ned til folk,
    og at man heller ikke løfter det op som en taber - altså det er jo den der balancering, og
    der synes jeg egentlig at den rammer meget godt. Og så kan man jo selv tale det op eller
    ned (…). Altså tale det til den, man sidder over for.”

    ”Jeg har jo ikke bare givet den (bogen), og så ud af døren igen. Jeg har jo ligesom haft
    snakken og forklaret det her antibiotikaprojekt. (…) Jeg har haft nogle familier, som har
    haft valgt det fra, og det har jeg selvfølgelig respekteret.”

    ”Det er jo et forskningsprojekt og man prøver jo at sælge varen på bedste måde, og
    selvfølgelig kan man se, at de har en titel indenfor sundhedsvæsenet, men det spørger
    jeg også tit ind til ’Hvordan skal vi håndtere det her, for jeg kan se, at du er..’ og så
    forklarer jeg, og det er især mødrene, som nogle gange godt kan føle, at de kan ikke
    spørge, for det er sgu for pinligt. Og der åbner jeg så op for og siger ’at det er altså
    fuldstændig normalt’.”

    ”Man skal passe på med ikke at tale ned til folk. Så man skal nogle gange være lidt 
    ysgerrig på, hvor er vi henne, og hvor skal jeg starte. Ikke gøre det til en selvforståelse,
    at nå jeg har set at du er et eller andet. For det kan jo godt være, at man er lige så oplyst
    – og det modsatte også. Bare fordi, at du har en eller anden titel kan det godt være, at
    du skal have en eller anden information.”

    ”De (flygtninge) kommer måske fra en lille by, hvor man ikke aner forskellen mellem
    bakterier og virus, og så må man jo tage den derfra."


    Sundhedsplejerskernes motivation og indsats var således vigtige faktorer for introduktionen af bogen da 1) sundhedsplejerskerne oplevede, at brugen af bogen havde en effekt på familiernes håndtering af infektioner, og derfor var motiverede til at gøre en indsats og 2) sundhedsplejerskerne havde en god faglig viden om emnet, og mestrede at møde forældrene, hvor de var i deres hverdag.

    6.4 Antibiotikaforbrug

    Resultaterne viser, at i 26 kommuner i Region Hovedstaden er forbruget af antibiotika til 0-2-årige børn faldet fra 2017 til 2018, mens det er steget i tre kommuner. I de deltagende kommuner er antibiotikaforbruget blandt 0-2-årige børn faldet fra 2017 til 2018 med henholdsvis 19 %, 17 % og 12 % - se tabel 6. Til sammenligning er det samlede, gennemsnitlige fald i Region Hovedstadens kommuner på 10,6 % i de kommuner, hvor forbruget falder, mens det gennemsnitlige fald er på 8,8 % inklusiv, de tre kommuner, hvor forbruget er steget.

    Som det fremgår af figur 2, var både Egedal og Gentofte kommuner blandt de lavest forbrugende kommuner af antibiotika til børn i 2015. I 2018 var begge kommuner stadig blandt de lavest forbrugende kommuner i Region Hovedstaden.


    Tabel 6. Ændringer i antibiotikaforbrug fra 2017 til 2018 blandt 0-2-årige børn i kommuner i Region Hovedstaden. I procent.

    Tabel 6 viser, at i de deltagende kommuner er antibiotikaforbruget blandt 0-2-årige børn faldet fra 2017 til 2018 med henholdsvis 19 %, 17 % og 12 %.

    Figur 2. antal antibiotikaordinationer per 1000 børn i 2015 fordelt på kommunier i Region Hovedstaden

    Figur 2 viser, at både Egedal og Gentofte kommuner blandt de lavest forbrugende kommuner af antibiotika til børn i 2015.

    Figur 3. antal antibiotikaordinationer per 1000 børn fordelt på kommuner i Region Hovedstaden

    Figur 3 viser, at i 2018 var Egedal og Gentofte kommuner stadig blandt de lavest forbrugende kommuner i Region Hovedstaden

    7. DISKUSSION

    ​​7.1 Hovedresultater

    Projektets resultater viser, at en stor del af småbørnsforældrene allerede ved baseline svarede korrekt på en række udsagn vedrørende antibiotika, infektioner og antibiotikaresistens. Samtidig viste resultaterne, at i alle tilfælde besvarede en større andel af småbørnsforældrene korrekt på de samme udsagn ved follow-up i forhold til baseline. Det overordnede vidensniveau var blandt andet forskellig i forhold til uddannelsesniveau og alder ved baseline, således forældre med længere uddannelse, og højere alder, havde et højere vidensniveau. Desuden var der også et højere vidensniveau blandt forældre, som havde flere hjemmeboende børn i forhold til førstegangsfødende ved baseline. Forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse og forældre med erhvervsfaglig uddannelse fik mere ny viden fra baseline til follow-up sammenlignet forældre med en længerevarende uddannelse.

    Sundhedsplejerskerne evaluerede seminaret om antibiotika og infektioner positivt og vurderede, at det klædte dem på til at tale med forældre om infektioner og antibiotika. Samtidig viste det kvalitative gruppeinterview, at sundhedsplejerskerne vurderer, at bogen ”Infektioner & antibiotika blandt småbørn” understøtter deres arbejde i at informere forældre om infektioner og antibiotika. Bogens struktur og informationsniveau henvendte sig både til familier med et højt vidensniveau, men også til familier, som havde brug for mere basal viden om emnet. Endeligt var sundhedsplejerskerne motiverede til at bruge bogen, og gjorde en stor indsats for at introducere den på en respektfuld måde.

    Selvom sundhedsplejerskerne evaluerede seminaret positivt, og at det kvalitative interview gav et overordnet godt indtryk af bogen, viste resultaterne også, at færre forældre end estimeret blev rekrutteret til projektet, samt at blandt de 247 forældre som besvarede baseline og follow-up spørgeskemaet, fik kun 150 forældre udleveret bogen ved besøg af deres sundhedsplejerske.

    Forbruget i de deltagende kommuner faldt markant mere sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Hovedstaden.

    7.2 Sammenligning med andre studier

    Sammenligning af nærværende projekt vil ske på baggrund af studier fra andre lande, som har undersøgt vidensniveau omkring infektioner og antibiotika blandt forældre og med studier, der har undersøgt forskellige interventioner, hvor man har inddraget et informationsmateriale (25–29).

    I forhold til fundene i nærværende projekt vedrørende forskelle i viden mellem uddannelsesgrupper, fandt et studie af Bert et al. i overensstemmelse hermed, at forældre, der er sundhedsfagligt uddannet, er mere tilbøjelige til at have korrekt viden om antibiotika. Ligeledes fandt studiet, at forældre med en længerevarende uddannelse var mere tilbøjelig til at svare korrekt på udsagn vedrørende antibiotika (25). Dette er også i overensstemmelse med et review-studie (26). I modsætning til vores projekt, fandt dette studie, at forældre, der var over 40 år, havde en lavere vidensscore i forhold til yngre aldersgrupper (25).

    Fundet af et højere niveau af viden blandt forældrene efter eksponering for bogen er i overensstemmelse med et studie af Maor et al. Dette studie blev udført blandt forældre i Israel og fandt, at viden formidlet via plakater og en pjece samtidig med, at den praktiserende læge forklarede forældrene om, hvorfor man ikke skulle udstede antibiotika i forbindelse med lægebesøget var associeret med et højere vidensniveau hos forældrene i forhold til en kontrolgruppe af forældre (27). Fundene er også i overensstemmelse med et studie af Ivanovska et al., som konkluderede, at interventioner for at nedbringe unødvendigt brug af antibiotika skal implementeres ved aktivt at inddrage sundhedsprofessionelles (28). I modsætning til fundene i nærværende projekt fandt et studie af Schellinger et al, at skriftligt materiale om antibiotika ikke kunne øge forældres vidensniveau på længere sigt, og at informationen skulle formidles via videomateriale for at have en langtidseffekt på forældrenes vidensniveau (

    29).

    Sammenligning af vores resultater i forbindelse med det kvalitative interview er også muligt i forhold til en intervention, hvor man havde inddraget de praktiserende læger i stedet for sundhedsplejersker (31). Studiet af Francis et al., undersøgte brugen af en bog, som skulle ændre forældres og klinikeres motivation og kompetencer til at håndtere respiratoriske infektioner blandt børn. Ligesom i nærværende projekt fandt dette studie, at tid var en vigtig barriere for brug af bogen. Alligevel oplevede lægerne også, ligesom sundhedsplejerskerne i nærværende projekt, at det gav rigtig god mening at bruge ekstra tid på emnet. Ligeledes sagde forældrene i dette interview, at budskaber om, at antibiotika ikke altid er nødvendigt, og at information om den typiske varighed af en infektion var meningsfuldt, hvilket også var sundhedsplejerskernes opfattelse i nærværende projekt. Ligesom at sundhedsplejerskerne i nærværende projekt gjorde opmærksomme på, at forældrene nogle gange følte sig misforstået, fandt dette studie også at lægerne syntes, at det var udfordrende at håndtere forældrenes forventninger (31).

    Yderligere er fundene i nærværende projekt vedrørende sundhedsplejerskernes oplevelse af, at de havde mulighed for at ændre forældrenes praksis i overensstemmelse med et review-studie af Peetoom et al., som konkluderede, at uddannelse af forældre ved brug af midler, der aktivt formidler information, mens barnet er rask, kan have potentiale til at ændre forældrenes praksis i forbindelse med at opsøge sundhedsydelser i forbindelse med feber og andre almindelige infektioner hos barnet (30).

    7.3 Styrker og svagheder

    Der en række styrker ved nærværende projekt. Først og fremmest er det et prospektivt studiedesign, og vi har information om forældrenes vidensniveau inden og efter at de blev introduceret for bogen. Derudover er det også en styrke, at vi har information fra de samme forældre ved baseline og follow-up. Det er også en fordel, at projektet både er blevet evalueret kvantitativt via spørgeskemadata om forældrenes vidensniveau og kvalitativt via interview om sundhedsplejerskernes erfaring med brug af bogen. Viden blev målt ved 18 spørgsmål og spørgsmålene blev valideret af eksperter inden for klinisk mikrobiologi, hvilket er med til at give et mere nuanceret billede af vidensniveauet. Endeligt er det også en stor styrke, at sundhedsplejerskerne blev involveret aktivt i udviklingen af projektet, således at der var mulighed for at tilpasse dialogen omkring bogen til deres arbejde.

    Der er også flere svagheder ved nærværende projekt, som skal fremhæves. Først og fremmest blev det ikke udført som et kontrolleret forsøg, og det er derfor ikke muligt at tilskrive de observerede effekter på forældrenes vidensniveau og faldet i antibiotikaforbrug til forældrebogen. Det kan også være andre omstændigheder, som har betydet, at forældrene har mere viden ved follow-up i forhold til baseline. For eksempel fremgik det af resultaterne, at forældre, der i forvejen har børn, har mere viden, hvorfor ændringen i viden lige så vel kan være større grad af erfaring med andre faktorer der er forbundet med at få børn. Kun 24 ud af 40 sundhedsplejersker besvarede spørgeskemaet om deres vurdering af seminaret. Projektgruppen erfarede, at det kunne skyldes, at mailen med link til spørgeskemaet var landet i spam-mail hos nogle. En anden svaghed ved projektet er, at færre forældre end forventet blev rekrutteret til projektet, og at en stor del af de forældre, som blev rekrutteret, angav at de ikke havde fået bogen. Data på antibiotikaforbrug er ikke på individniveau, men på aggregeret niveau. Man kan ikke gøre det lige så præcist med aggregerede data. Derfor er det ikke muligt, at sige noget om, hvorvidt de børn, hvis forældre modtog informationsbogen, havde et mindre forbrug end børn, hvis forældre ikke modtog bogen.

    Da både eksponering for bogen og viden er målt ved selvrapporteret spørgeskema er det muligt, at der er tale om afhængig misklassifikation. For eksempel kan stress både påvirke, om man husker at have fået bogen ligesom det kan påvirke, hvor koncentreret man er, når man besvarer vidensudsagnene. En anden faktor, som kan have medført afhængig misklassifikation er sproget. Spørgeskemaet blev både udviklet på dansk og engelsk, og der er på denne måde mulighed for, at forældre, som er stærkere i engelsk end dansk, kan deltage på lige vilkår som de andre forældre. Det er dog alligevel muligt, at eksponering for bog og vidensniveau er misklassificeret blandt forældre, som hverken er stærke i dansk eller engelsk i tilfælde af, at de har besvaret spørgeskemaet.

    Det er også sandsynligt, at der er tale om differentiel misklassifikation af udfaldsvariablen viden. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis forældrene, efter at have fået bogen, er blevet mere bevidste om deres svar, og muligvis har undladt at besvare spørgsmål, som de er usikre på eller eventuelt aktivt søgt efter det korrekte svar. Dette kan betyde, at vi finder en større stigning i viden, end hvad der i realiteten er tilfældet. Det er ydermere muligt, at eksponering for bogen er differentiel misklassificeret, hvis forældrenes sande niveau af viden påvirker om de har angivet at have fået bogen.

    7.4 Generaliserbarhed

    En stor del af de mødre, som var med i denne undersøgelse var veluddannede, og sundhedsplejerskerne italesatte også, at bogen ikke fungerede, når forældrene var udfordrede på deres forældreskab. Ligeledes blev færre mødre end forventet rekrutteret til projektet, samt at blandt de 247 forældre, som besvarede baseline og follow-up spørgeskemaet, fik kun 150 forældre udleveret bogen. Derfor er fundene i nærværende rapport vedrørende vidensniveau højest sandsynligt ikke repræsentative for alle småbørnsforældre i Danmark. I en subanalyse, fandt vi i linje med dette, at forældre, som blev ekskluderet fordi de ikke besvarede follow-up spørgeskemaet eller ikke havde fået udleveret bogen var mere tilbøjelig til at være blevet født i et andet land end Danmark i forhold til dem der var inkluderet i analysen. Ligeledes er det muligt, at vi havde fået flere perspektiver og nuancer omkring implementeringen af bogen,hvis flere sundhedsplejersker havde deltaget i det kvalitative interviews. På den anden side var de to sundhedsplejersker, som deltog i det kvalitative interview, gode informanter og repræsenterede to af de tre deltagende kommuner.

    8. KONKLUSION

    Sundhedsplejerskerne oplevede, at bogen ”infektioner & antibiotika blandt småbørn” var et godt værktøj til at understøtte deres arbejde i at informere forældre om infektioner og antibiotika efter den enkelte families behov, når familierne i øvrigt ikke var stærkt udfordret på forældreskab. Sundhedsplejerskerne vurderede samtidig, at et halvdags seminar klædte dem godt på til denne opgave. Nærværende rapport viser i lyset af den eksisterende litteratur, at der er potentiale i at involvere lokale sundhedsprofessionelle, som for eksempel sundhedsplejersker, således informationsmaterialet bliver formidlet aktivt og kan være udgangspunkt for en dialog, der kan være med til at øge forældres viden om antibiotika og infektioner. Styrken ved at involvere lokale sundhedsprofessionelle aktører er, at informationsmaterialet bliver implementeret på den enkelte families præmisser, da der er store forskelle i viden fordelt på eksempelvis uddannelsesniveau og aldersgrupper. Det er samtidig dog også vigtigt, at implementeringen af informationsmaterialet bliver tilpasset de sundhedsprofessionelles arbejde, da tid og registrering blandt andet kan være barrierer for brug af informationsmaterialet.

    REFERENCER

    1. National handlingsplan for antibiotika til mennesker: Tre målbare mål for en reduktion af antibiotikaforbruget frem mod 2020. Sundheds- og ældreministeriet; 2017.
    2. Aabenhus R, Siersma V, Hansen MP, Bjerrum L. Antibiotic prescribing in Danish general practice 2004–13. J Antimicrob Chemother. 2016 Jan 8;71(8):2286–94.
    3. Pottegard A, Broe A, Aabenhus R, Bjerrum L, Hallas J, Damkier P. Use of Antibiotics in children: A Danish Nationwide Drug Utilization Study. PediatrInfectDisJ. 2014 Aug 20;(1532-0987 (Electronic)).
    4. Jensen JN, Bjerrum L, Boel J, Jarløv J, Arpi M. Parents’ socioeconomic factors related to high antibiotic prescribing in primary health care among children aged 0–6 years in the Capital Region of Denmark. Scand J Prim Health 2016.
    5. Heikkinen T, Järvinen A. The common cold. Lancet Lond Engl. 2003 Jan 4;361(9351):51–9.
    6. Bagger K, Nielsen ABS, Siersma V, Bjerrum L. Inappropriate antibiotic prescribing and demand for antibiotics in patients with upper respiratory tract infections is hardly different in female versus male patients as seen in primary care. Eur J Gen Pract. 2015 Jun;21(2):118–23.
    7. André M, Odenholt I, Schwan A, Axelsson I, Eriksson M, Hoffman M, et al. Upper respiratory tract infections in general practice: diagnosis, antibiotic prescribing, duration of symptoms and use of diagnostic tests. Scand J Infect Dis. 2002;34(12):880–6.
    8. Venekamp RP, Sanders SL, Glasziou PP, Del Mar CB, Rovers MM. Antibiotics for acute otitis media in children. Cochrane Database Syst Rev. 2015;(6):CD000219.
    9. Welschen I, Kuyvenhoven M, Hoes A, Verheij T. Antibiotics for acute respiratory tract symptoms: patients’ expectations, GPs’ management and patient satisfaction. Fam Pract. 2004 Jun;21(3):234–7.
    10. Coenen S, Francis N, Kelly M, Hood K, Nuttall J, Little P, et al. Are patient views about antibiotics related to clinician perceptions, management and outcome? A multi-country study in outpatients with acute cough. PloS One. 2013;8(10):e76691.
    11. Coenen S, Michiels B, Renard D, Denekens J, Van Royen P. Antibiotic prescribing for acute cough: the effect of perceived patient demand. Br J Gen Pract J R Coll Gen Pract. 2006 Mar;56(524):183–90.
    12. Little P, Dorward M, Warner G, Stephens K, Senior J, Moore M. Importance of patient pressure and perceived pressure and perceived medical need for investigations, referral, and prescribing in primary care: nested observational study. BMJ. 2004 Feb 21;328(7437):444.
    13. Maor Y, Raz M, Rubinstein E, Derazne E, Ringel S, Roizin H, et al. Changing parents’ opinions regarding antibiotic use in primary care. Eur J Pediatr. 2011 Mar;170(3):359–64.
    14. Kuzujanakis M, Kleinman K, Rifas-Shiman S, Finkelstein JA. Correlates of parental antibiotic knowledge, demand, and reported use. Ambul Pediatr Off J Ambul Pediatr Assoc. 2003 Aug;3(4):203–10.
    15. Belongia EA, Naimi TS, Gale CM, Besser RE. Antibiotic use and upper respiratory infections: a survey of knowledge, attitudes, and experience in Wisconsin and Minnesota. Prev Med. 2002 Mar;34(3):346–52.
    16. C.Flintholm Jensen. Antibiotika: Forældres viden og forventninger. En spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger [Speciale]. Københavns Universitet, 2015
    17. Antonovsky, A. Helbredets mysterium. København: Hans Reitzels Forlag; 2000.
    18. 18. Folkhelsomyndigheten. Antibiotikastatistik-kvartalsrapport 4 2013 [Internet]. Sverige: Folkhelsomyndigheten; 2014. Available from: ⬚http://www.folkhalsomyndigheten.se/documents/statistik-uppfoljning/antibiotikastatistik/kvartalsrapporter/2013-antibiotikastatistik-kvartalsrapporter/Antibiotikastatistik-kvartalsrapport-4-2013.pdf⬚
    19. Melander E, Nissen A, Henricson K, Merlo J, Molstad S, Kampmann JP, et al. Utilisation of antibiotics in young children: opposite relationships to adult educational levels in Danish and Swedish counties. EurJClinPharmacol. 2003 Aug;59(0031-6970 (Print)):331–5.
    20. Mölstad S, Erntell M, Hanberger H, Melander E, Norman C, Skoog G, et al. Sustained reduction of antibiotic use and low bacterial resistance: 10-year follow-up of the Swedish Strama programme. Lancet Infect Dis. 2008 Feb;8(2):125–32.
    21. Bylander-Groth A. Kan föräldrautbildning i förskolan minska vård- och antibiotikakonsumtionen i Vellinge kommun? [Internet]. 2000 [cited 2016 Apr 25]. Available from: http://www.strama.se/proj/Microsoft%20Word%20-%20Vellinge%20A%20Groth%202000.pdf_a55.pdf
    22. Jönsson. Utvärdering av ett Strama-projektet Barn, infektioner och antibiotika – en utbildning inom ramen för BVC:s föräldrautbildning [Internet]. [cited 2016 Apr 25]. Available from: http://www.strama.se/proj/Rapport%20Halland%20BVC%20utbildning%202010%20nov.pdf-1_103.pdf
    23. André M, Vernby Å, Berg J, Lundborg CS. A survey of public knowledge and awareness related to antibiotic use and resistance in Sweden. J Antimicrob Chemother. 2010 Jun;65(6):1292–6.
    24.  World Health Organization. Antibiotic Resistance: Multi-country Public Awareness Survey. Geneva, Switzerland; 2015.
    25. Bert F, Gualano MR, Gili R, Scaioli G, Angelillo IF, Brusaferro S, et al. What do parents know about antibiotics? A multicenter Italian survey on antibiotics knowledgeFabrizio Bert. Eur J Public Health [Internet]. 2015 Oct 1 [cited 2018 Nov 12];25(suppl_3). Available from: https://academic-oup-com.ep.fjernadgang.kb.dk/eurpub/article/25/suppl_3/ckv170.062/2484074
    26. Cantarero-Arévalo L, Hallas MP, Kaae S. Parental knowledge of antibiotic use in children with respiratory infections: a systematic review. Int J Pharm Pract. 2017 Feb;25(1):31–49.
    27. Maor Y, Raz M, Rubinstein E, Derazne E, Ringel S, Roizin H, et al. Changing parents’ opinions regarding antibiotic use in primary care. Eur J Pe​diatr. 2011 Mar;170(3):359–64.
    28. Ivanovska V, Angelovska B, van Dijk L, Zdravkovska M, Leufkens HG, Mantel-Teeuwisse AK. Change in parental knowledge, attitudes and practice of antibiotic use after a national intervention programme. Eur J Public Health. 2018 Jan 8;
    29. Schnellinger M, Finkelstein M, Thygeson MV, Velden HV, Karpas A, Madhok M. Animated Video vs Pamphlet: Comparing the Success of Educating Parents About Proper Antibiotic Use. Pediatrics. 2010 May 1;125(5):990–6.
    30. Peetoom KKB, Smits JJM, Ploum LJL, Verbakel JY, Dinant G-J, Cals JWL. Does well-child care education improve consultations and medication management for childhood fever and common infections? A systematic review. Arch Dis Child. 2017 Mar;102(3):261–7.
    31. Francis NA, Phillips R, Wood F, Hood K, Simpson S, Butler CC. Parents’ and clinicians’ views of an interactive booklet about respiratory tract infections in children: a qualitative process evaluation of the EQUIP randomised controlled trial. BMC Fam Pract [Internet]. 2013 Dec [cited 2018 Nov 23];14(1). Available from: http://bmcfampract.biomedcentral.com/articles/10.1186/1471-2296-14-182​
    Redaktør