Først overbeviste de et hospital – så hele regionen

​Et voldsomt udbrud i 2009-2010 med den farlige tarmbakterie Clostridium difficile 027 blev den akutte anledning til seks års målrettet indsats for at indføre en ny måde at bruge anitibiotika på. Den restriktive antibiotikapolitik er i 2016 blevet et driftsmål i Region Hovedstaden.

​I 2009-2010 var flere hundrede patienter på Herlev Hospital inficeret med den farlige tarmbakterie Clostridium difficile 027, som kan være dødelig for særligt sårbare patienter. Pressen skrev intensivt om udbruddet. Hospitalsledelser og politikere tog sig til hovedet.

"Udbruddet var det første ​store i Danmar​​k, selvom vi kendte problemet fra udlandet. På Herlev Hospital blev der nedsat en "udbrudsgruppe".  Den skulle finde en løsning. En vigtig opgave var at få styr på hospitalets antibiotikaforbrug" fortæller Magnus Arpi, der er overlæge i klinisk mikrobiologi på Herlev Hospital.​

​​Overlæge Magnus Arpi
Overlæge Magnus Arpi,
Herlev og Gentofte Hospital
Foto: Sine Fiig.
M​​​agnus Arpi udviklede et restriktivt antibiotic stewardship-program og fik - i tæt samarbejde med et nyetableret antibiotikateam - implementeret det på Herlev Hospital. Resultaterne var gode,og konceptet blev efterfølgende indført på Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital.​ Pricipperne for dette program danner grundlaget for Region Hovedstadens antibiotikavejledning, som udkom i maj 2015. ​I februar 2016 vedtog regionsrådet i Region Hovedstaden, at antibiotika skal være et nyt driftsmål.​​​

​En bekymrende situation​ i Danmark

"I Danmark har vi ikke en kat​astrofal antibiotikasituation, som de har i mange lande. Men vi har en bekymrende situation, og vi er nødt til at forebygge nu. Antibiotika er en grundpille i vores moderne sundhedsvæsen, men det har en mørk bagside i form af resistensudvikling. Den skal vi have bedre styr på," siger han.

Det første slag mod antibiotika-resistens og Clostridium difficile 027 blev vundet på Herlev Hospitals store medicinske afdeling, som var hårdt ramt af udbruddet i 2009-2010: 

 

"Jeg stod dengang alene i auditoriet over for alle lægerne og skulle sælge ideen om, at vi nu skulle til at bruge et mere end 30 år gammelt​​​ behandlingsprincip, som i sjældne tilfælde har den bivirkning, at det kan påvirke nyrerne hos patienterne. Der var ingen ende på modstanden - forestillingerne​​ om hvor galt det her kunne gå," fortæller han.​​

"Samtidig fortalte jeg lægerne i auditoriet, at de skulle skære stærkt ned på brugen af to populære og moderne typ​​er af antibiotika, cefalosporiner og quinoloner. Det var de heller ikke glade for.  Den nye antibiotikapolitik var meget restriktiv. Heldigvis havde jeg hospitalets lægemiddelkomité bag mig. Der kom hurtigt målbare, gode resultater, og fremgangsmåden blev udbredt til hele hospitalet, hvor vi kunne måle, at det virkede," siger Magnus Arpi.​​

​Metoden Antibiotic Stewardship

Mødet i det store auditorium på Herlev Hospital blev begyndelsen på seks års arbejde med styring af antibiotikaforbruget. Metoden kaldes "antibiotic stewardship" og har givet gode resultater i Skotland, Holland og USA. 

 

"Kampen mod Clostridium difficile sker ved at omlægge og reducere antibiotikaforbruget. På Herlev Hospital fik området tildelt en halv overlægestilling og en farmaceut, som i foråret 2016 afleverer sin ph.d.. Den dokumenterer resultaterne af vores indsats for at ændre i forbruget af antibiotika," siger Magnus Arpi, som blev leder af indsatsen.

"Vi har vist, at vi kan få antallet af patienter med Clostridium difficile-infektioner til at falde. Dødeligheden ved sepsis (blodforgiftning) er faldet lidt. Den er i hvert fald ikke steget, hvilket man frygtede. Det var en stor oplevelse, at man kunne få et helt hospital til at rykke sig. Måske bliver det ikke regnet for så meget i videnskabelige kredse, men det er "applied science" – forskning der bliver brugt i den virkelige verden – og det har været tilfredsstillende at være med til."

Lokale tal bliver nærværende

"Min fremgangsmåde er at basere diskussioner og oplæg på lokale data. Hvis man står og refererer videnskabelige artikler fra udlandet, bliver det fjernt. Men når klinikerne hører om tal fra deres egen afdeling og hverdag, spidser de ører. Så bliver det nærværende. Det betyder også noget, at de kender en og har tillid til det, man gør," fortæller han og understreger: "Der er lige så meget psykologi som videnskab i at udbrede den nye restriktive antibiotikapolitik".

Mange risikofaktorer på et lille areal

Antibiotikaforbruget er størst hos praktiserende læger, nemlig 90 % og kun 10 % på hospitalerne. Alligevel er hospitalerne et sårbart område, forklarer Magnus Arpi:

"Der er mange risikofaktorer samlet på et lille areal. Et hospitalsmiljø huser en koncentreret gruppe patienter, som er infektionsfølsomme og svækkede. 30-60 procent får behandling med antibiotika, mens de er på hospitalet. Antibiotika kurerer infektioner, men dræber også de naturlige tarmbakterier, som ellers kan beskytte mod farlige bakterier som Clostridium difficile. Og hvis hygiejnen ikke er god nok, bliver smitten spredt fra patient til patient."

'The bad guys' - cefalosporiner og quinoloner

Samtlige hospitalsledelser i Region Hovedstaden har i maj 2016 har fået et brev med forslag om hvordan antibiotikaforbruget kan tilpasses, for at driftmålet kan nås og hermed bremse fortsat resistensudvikling.

Målet er et fald på 10 % af det totale antibiotikaforbrug, og at 60-70 % af antibiotikaforbruget fremover skal udgøres af penicillinpræparater.

"Det er vigtigt for udviklingen, at vi så vidt muligt undgår cefalosporiner og quinoloner.  Hvis vi vil have resistensen mod antibiotika bekæmpet, er de to typer af antibiotika 'the bad guys'- de onde fyre,'  siger Magnus Arpi med et glimt i øjet.

"Hospitalsafdelingerne i Region Hovedstaden får frihed til selv at fokusere på områder, som man mener mest vil bidrage til at få forbruget ned. Arbejdet skal passe til afdelingernes særlige opgaver og kulturer. Men lægerne og personalet vil løbende kunne følge, om de når målene. De får tal, som vi samler ind, og som vil blive offentliggjort løbende, både elektronisk og på tavler i afdelingen. Det betyder, at der kommer stor synlighed på området de kommende år," fortæller han.

Interview af journalist Hanne Stetting Duvå 

​7 FACTS
om Region Hovedstadens antibiotikaindsats

  1. Region Hovedstadens sundhedsvæsen forebygger en bekymrende udvikling af resistens mod antibiotika og fik i 2015 en restriktiv antibiotikapolitik, som klinikerne er ved at implementere på afdelingerne.
  2. Fra 2016 er antibiotika blevet et regionalt driftsmål, hvilket øger ledelsesfokus.
  3. Programmet har navnet Antibiotic Stewardship, som kort fortalt betyder en målerettet styring af antibiotikaforbruget for at forebygge resistens. Metoden er læringsnetværk og offentliggørelse af data. 
  4. Sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden skal fremover bruge flere penicilliner og mindre af antibiotika af typen quinoloner og cefalosporiner (samt carbapenmer og penicilliner med B-laktamase hæmmere).
  5. Målet er et fald i forbruget af antibiotika i Region Hovedstaden på 10 %, samt at 70 % af forbruget fremover skal være antibiotika fra penicillingruppen.
  6. Data på hospitalsniveau er offentligt tilgængeligt på Task Force Forebyggelse af hospitalsinfektioners hjemmeside. Data på afdelingsniveau kan rekvireres af  hospitalerne og afdelingerne hos overlæge Jacob Anhøj, Task Force Forebyggelse af Hospitalsinfektioner .
  7. Den restriktive antibiotikapolitik er organisatorisk forankret i et samarbejde mellem Task Force Forebyggelse af hospitalsinfektioner og Task Force for rationel medicinanvendelse. ​
Redaktør