I juni 2025 offentliggjorde vi resultaterne af vores landsdækkende undersøgelse "Unges stemmer", som vi foretog for at få indsigt i et bredt udsnit af unge patienters behov og ønsker til vores sundhedsvæsen. Vi var rundt på 18 hospitaler i hele Danmark og kom ud på 53 afdelinger på tværs af somatikken og psykiatrien.
LLæs rapporten ”Unges
stemmer – en landsdækkende undersøgelse om unge patienters behov og ønsker til
hospitalsvæsenet” (PDF)Læs rapporten ”Unges
stemmer – en landsdækkende undersøgelse om unge patienters behov og ønsker til
hospitalsvæsenet” (PDF)Læs rapporten ”Unges
stemmer – en landsdækkende undersøgelse om unge patienters behov og ønsker til
hospitalsvæsenet” (PDFæs rapporten ”Unges stemmer – en landsdækkende undersøgelse om unge patienters behov og ønsker til hospitalsvæsenet” (PDF)
Ungepanelerne i Danmark ønsker nemlig at repræsentere unge på tværs af baggrunde, diagnoser og landsdele. Gennem undersøgelsen gav vi derfor flere unge mulighed for at få deres stemme hørt og blive inddraget i vores arbejde og dermed i udviklingen af sundhedsvæsenet. 387 unge i alderen 15-29 år gennemførte spørgeskemaet.
Det centrale spørgsmål i undersøgelsen var: Hvad er vigtigt for dig som ung, når du kommer på hospitalet?
De unge blev præsenteret for 18 udsagn om alt fra ungecaféer og ungevenlig indretning til transition, kommunikation og inddragelse.
De unges top 3-ønsker til hospitalsvæsenet var:
- At mine behandlere giver mig information og vejledning, så jeg kan være med til at træffe beslutninger om min behandling.
- At mine behandlere ved, hvordan man taler med unge.
- At mine tider på hospitalet er planlagt, så jeg kan passe min skole/uddannelse.
Undersøgelsen var et vigtigt skridt i processen mod øget diversitet i vores arbejde.
Resultaterne har påvirket mærkesagerne
Siden resultaterne landede, har medlemmerne af Ungepanelerne i Danmark arbejdet med at inkorporere ønskerne i de eksisterende mærkesager. Derfor har de nu endnu mere fokus på inddragelse. Det kommer blandt andet til udtryk i mærkesagen Mere fokus på ungdomslivet med sygdom, hvor behovet for "information og vejledning, så vi kan være med til at træffe beslutninger om vores behandling" er italesat, sådan som det også lyder i undersøgelsen.
Foruden de reviderede mærkesager har en helt ny mærkesag set dagens lys på baggrund af undersøgelsen. Nemlig: Bedre vilkår under uddannelse for unge, der lever med sygdom.
På tredjepladsen over unges ønsker til hospitalsvæsenet var, "at mine tider på hospitalet er planlagt, så jeg kan passe min skole/uddannelse". Medlemmerne af Ungepanelerne i Danmark genkendte behovet og besluttede derfor at tage emnet op på et landsmøde for at tale bredere om de udfordringer, der opstår, når man som ung skal balancere sygdom og uddannelse.
Gennem en workshop identificerede de fire overordnede problematikker:
- Uklare og forskellige retningslinjer
- At være sin egen sekretær og advokat
- Ufleksible fraværsregler og konsultationstider
- Manglende forståelse fra lærere og medstuderende.
Det blev grundlaget for den nye mærkesag og det tilhørende positionspapir (se faktaboks), der sætter ord på, at der er stor forskel på den hjælp og støtte, de forskellige uddannelsessteder tilbyder deres elever og studerende, og at mange unge ofte føler sig mistænkeliggjort, når de ikke møder op til undervisningen på grund af hospitalsbesøg.
Næste led i processen bliver at udbrede den nye mærkesag og viden om at være ung og syg samt at arbejde for ensrettede regler og hospitalstider, der tager højde for skole og uddannelse.