Østdansk startup vil skåne kræftpatienter for unødige gener i behandlingen og øge chancen for helbredelse
Virksomheden Polarize har udviklet en maskine, som kan bruges til at kontrollere, om kemoterapi virker på en patient, og som derigennem kan bidrage til at målrette behandlingen. I sidste ende kan det forbedre sundheden for den enkelte, og samlet set gøre det billigere for hospitalerne. Nu har Polarize modtaget EU-midler, der skal bruges til at udbrede teknologien og skalere forretningen.