Inspirations- og Netværksmøde samlede en bred vifte af aktører til drøftelse om forankring af projekter
Mange gode resultater fra enkeltstående projekter løber ud i sandet, når projektmidlerne udløber. Derfor er der et stigende fokus på forankring, implementering og skalering af projekter både blandt fonde, støttegivere og forskere, så man sikrer, at de gode resultater forankres og skaber varig forandring til gavn for befolkningen. Men hvad skal der til for at sikre succesfuld forankring? Det var temaet på Inspirations- og Netværksmødet den 25. oktober, hvor knap 80 deltagere fra forskellige organisationer og sektorer var samlet i Aalborg til oplæg og drøftelser.