Ledelsesfokus på kampen mod antibiotikaresistens

​Arbejdet med at sikre fremtiden mod antibiotikaresistens i Region Hovedstaden er i fuld gang. Regionens politikere besluttede fra 2016 at gøre antibiotika til et driftsmål. Beslutningen vil fremover øge ledelsernes fokus på at højne kvaliteten i forbruget af antibiotika.​

​Hvorfor an​​​tibiotika blev et driftsmål?

Der er konstateret en stigende antibiotikaresistens i Danmark og i resten af verden. Det betyder, at der findes flere og flere bakterier, som forårsager infektioner, hvor der ikke findes en mulighed for at behandle med antibiotika. En ukritisk anvendelse af antibiotika kan betyde flere antibiotikaresistente bakterier, som udgør en trussel for menneskers sundhed. Der er allerede i dag flere europæere, der dør af resistente bakterier, end der dør i trafikken. Og den tendens er formentlig bare begyndelsen. Hvert eneste år dør således over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Og antallet stiger år for år.

En række undersøgelser viser, at der bruges for meget antibiotika i sundhedsvæsenet. Det gælder ikke mindst de bredspektrede antibiotika, som særligt giver anledning til udvikling af resistens.

Der er især to områder, som giver anledning til overforbrug af antibiotika:

  1. Antibiotika gives i for mange dage
  2. Antibiotika ordineres på usikker indikation

Der er derfor behov for at ændre kurs i retning af et mere rationelt antibiotikaforbrug, og det gør antibiotikaområdet oplagt til at vælge som driftsmål. Reduktion af antibiotikaresistens er både god kvalitet og en god businesscase. Patienter med resistente bakterier, er nemlig ofte indlagt i længere perioder og skal behandles i isolation fra andre patienter. Derfor beslaglægger de en stigende andel af kapaciteten på hospitalerne.

Hvorfor er driftsmålet relevant for alle?

Argumenter for at overvåge antibiotikaforbruget på hospitalerne er:

  • ​Antibiotikaforbrug er en relevant indikator for alle kliniske hospitalsafdelinger. Dette skyldes, at stort set alle afdelinger på regionernes hospitaler ordinerer antibiotika
  • Forbedret antibiotikaanvendelse kan forbedre den enkelte patients behandlingsforløb og livskvalitet. Rationelt antibiotikaforbrug sikrer, at patienterne får en effektiv behandling med færrest mulige bivirkninger
  • Reduktion af resistens. Overdreven og uhensigtsmæssig brug af antibiotika hos både dyr og mennesker øger fremkomsten af antibiotika-resistente bakterier. Reduktion af resistens kan desuden reducere indlæggelsestiden betragteligt.

Igangsatte initiativer på om​rådet

Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Task Force For Rationel Medicinering og Den Regionale Lægemiddelkomite arbejder sammen og har allerede, foretaget en række initiativer på området:

  1. Regionens mikrobiologer har vedtaget en fælles vejledning for ordination og brug af antibiotika, der er let tilgængelig via en app. Det vurderes, at alene nøje efterlevelse af denne vejledning vil medføre en væsentlig reduktion i antibiotikaanvendelsen. Du kan hente app’en på regionh.dk, i Googleplay og i AppStore
  2. Detaljerede data for antibiotikaforbrug danner grundlag for prioritering af indsatsområder. Data leveres til driftsmålsstyring på hospitals- og regionsniveau og kan genereres på afdelingsniveau tilpasset til målsætninger. Task Force Forebyggelse af hospitalsinfektioner har udarbejdet en rapport med antibiotikaprofiler for hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden. Find rapporten, som opdateres hver måned.
    D. 20. maj blev afholdt en workshop, hvor hvert hospital - ud fra hospitalets egen antibiotikaprofil - fastsatte mål for de enkelte hospitalers indsats. Læs mere om workshoppen
  3. Der er udarbejdet en antibiotika-pakke, som tager udgangspunkt i regionale og internationale erfaringer for reduktion af antibiotikaforbruget. Pakken består af forslag til konkrete handlinger, som har bidraget til reduktion af antibiotikaforbruget. Det kan være arbejdsgange, der understøtter en bedre praksis, tjeklister der kan sikre alle dele i medicineringsprocessen, eller hjælpemidler, der fremmer forbedringsarbejdet. Hent antibiotikapakken (PDF, åbner i nyt vindue)
  4. I regi af de to Task Forces er der etableret et fora for vidensdeling samt et netværk for videndeling på tværs af hospitalerne i Region Hovedstaden på antibiotikaområdet. Næste møde i netværket afholdes d. 20. januar 2017

Sammenhæng til det nationale kvalitetspro​​​gram: Lærings- og kvalitetsteams

Et af de tre hovedelementer i det nye nationale kvalitetsprogram er etablering af lærings- og kvalitetsteam på udvalgte områder. Et lærings- og kvalitetsteam er et forpligtende samarbejdsforløb, der tilrettelægges med henblik på at forbedre kvalitet indenfor et fælles klinisk område. Et lærings- og kvalitetsteam er en læringsmetode, der kan medvirke til at øge hastigheden af udvikling, implementering og fastholdelse af forbedringer. Tanken er, at der arbejdes i et forpligtende netværk med en afgrænset konkret klinisk udfordring, brug af forbedringsmetoder til afprøvning af nye indsatser og løbende opfølgning gennem data.

Det er besluttet, at der i 2016 etableres et lærings- og kvalitetsteam for rationel anvendelse af antibiotika nationalt og regionalt. Her vil viden og erfaringer fra hospitalernes arbejde med reduktion af antibiotikaforbruget vil blive indsamlet og viden delt regionalt og nationalt. 

Region Hovedstaden er valgt som projektleder på det nationale lærings og kvalitetsteam. Projektet er forankret i Center for Sundhed, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed ved overlæge Jan Utzon og Chefkonsulent Bente Hansen. Det regionale lærings- og kvalitetsteam er forankret ved de to task forces.

Opbygning af en forbedring​​​skultur

Arbejdet i lærings- og kvalitetsteams skal medvirke til at opbygge en forbedringskultur, hvor der kontinuerligt arbejdes med at løfte kvaliteten er en integreret del af det daglige arbejde.

Deltagerne i lærings- og kvalitetsteams er sundhedsprofessionelle organiseret i tværfaglige lokale forbedringsteams, der typisk består af 3 til 5 personer. For hver sygehusafdeling, der er relevant at inkludere i lærings- og kvalitetsteamet, nedsættes et lokalt forbedringsteam.

De lokale forbedringsteams fokuserer indenfor egen organisation på at opfylde klare, målbare mål/indikatorer, samle data samt teste forandringer hurtigt i lille skala for at sætte tempo på forbedringsarbejdet og læringen. De lokale forbedringsteams er gensidigt forpligtede til åbenhed om resultater, deling af viden og erfaringer samt at lære af hinanden.

Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika, udgør den faglige ramme for projektet, som region hovedstadens vejledning også er i overensstemmelse med. Vejledningernes formål er, at sikre at antibiotika kun gives til de patienter, som har brug for antibiotikabehandling samt at ændre ordinationsmønstret af antibiotika i en mere rationel retning, herunder reducere unødvendig behandling. ​

> Se Sundhedsstyrelsens vejledning​

Hvor kan jeg finde yd​erligere information?

De mest hyppige og farlige hospitalsinfektioner og almindelige resistente bakterier overvåges på 7 indsatsområder i region H.

> Se oversigten over infektioner og antibiotika

På Task Force for Forebyggelse af Hospitalsinfektioners hjemmeside vises seriediagrammer med antibiotika data for de sidste 24 måneder.

> Se diagrammerne, som opdateres hver måned​.

Indikatorerne kan på en interaktiv hjemmeside findes i serie- og kontroldiagrammer for en valgfri periode fra januar 2010 til nu.

> Se hjemmesiden, hvor det desuden muligt at hente data til egen bearbejdning​

Task Force arbejder på i samarbejde med hospitalerne på at udvikle opgørelser for underordnede enheder, så indikatorerne kan leveres for centre, matrikler og på sigt for afdelinger.

Fakta om driftsmål for antibiotika:

Indikator 1: Penicillinernes (ATC-kode J01C) andel af forbruget opgjort i definerede døgn doser (DDD) af det samlede antibiotikaforbrug (ATC-kode J01)

Indikator 2: Det samlede forbrug af antibakterielle midler til systemisk brug (ATC-kode J01) i DDD pr. sengedage på Region Hovedstadens hospitaler.

Antibiotika​​pakker

Region Hovedstaden har udarbejdet en række pakker, som kan bruges til inspiration i forbindelse med at reducere antibiotikaforbruget og omstilles til et mere rationelt forbrug. Pakkerne beskriver konkrete handlinger, som det involverede kliniske personale kan arbejde med i forbedringsarbejdet.

Der er udarbejdet pakker inden for følgende 5 områder:

  1. Det ledelsesmæssige. For at opnå succes i et forbedringsprojekt kræves ledelsesfokus. Denne pakke beskriver bl.a. organisatorisk forankring, forslag til hvordan ledelsesopgaven gribes an afhængig af den enkelte afdelings udfordringer i forhold til antibiotikaforbrug
  2. Det praktiske. Sundhedsstyrelsens vejledning lægger op til, at alle afdelinger/hospitaler har en antibiotikavejledning og at de ansatte (særligt læger og sygelejersker)) kender og anvender denne
  3. Den gode ordination. I denne pakke skal det beskrives, hvordan det kliniske arbejde tilrettelægges for at opnå den gode ordination af antibiotika. Her lægges særligt vægt på, hvordan man gennem særlige opmærksomhedspunkter i ordinationsprocessen kan skabe en kultur, der understøtter formålet. Fx at der foreligger mikrobiologisvar før ordination, stillingtagen til administrationsvej, slutdato for ordinationen, revurderinger indenfor begrænset tid og lignende
  4. Den gode monitorering. Løbende monitorering med relevante data, der fokuserer på om processerne har stor betydning for at de opstillede mål kan nås. Monitoreringen skal tilrettelægges indenfor områder så tæt på den kliniske hverdag som muligt, for at det skaber den reelle støtte i den kliniske hverdag omkring ordinationer
  5. Værktøjer til beslutningsstøtte. I denne pakke indgår en række værktøjer til beslutningsstøtte i form af lommekort, tjeklister og lignende.​​
Redaktør