Gå til hovedindhold
Mennesker samlet til antibiotikaworkshop i 2015

Region Hovedstadens indsatser til styring af antibiotikaforbruget

Arbejdet med at sikre fremtiden mod antibiotikaresistens i Region Hovedstaden omfatter en lang række værktøjer og initiativer.​​

En række undersøgelser viser, at der bruges for meget antibiotika i sundhedsvæsenet. Det gælder særligt det samlede forbrug af bredspektrede antibiotika. Især denne gruppe af lægemidler giver anledning til udvikling af resistens.

​Igangsatte initiativer på området

Der er, via bl.a. Udvalg for Forebyggelse af Hospitalsinfektioner, Task Force For Rationel Medicinering og Den Regionale Lægemiddelkomite, foretaget en række initiativer på området:

  1. Regional vejledning: Der er vedtaget en fælles regional vejledning for brug af antibiotika med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af antibiotika​.
    Det vurderes, at alene efterlevelse af denne vejledning vil medføre en væsentlig reduktion i antibiotikaanvendelsen. Den regionale vejledning er bl.a. er tilgængelig som app til mobil og tablet. Læs nyhed om den regionale antibiotikavejledning her og ​​​ find ud af hvor du henter Region Hovedstadens antibiotikavejledning som app her.

  2. Nedsættelse af regionalt antibiotikaråd: Rådet skal understøtte og fremme rationel brug af antibiotika i regionen, ensartet kvalitet i antibiotikabehandlingen samt bidrage til regionens opfyldelse af de nationale mål for antibiotikaforbrug. Rådet udarbejder en koordineret og fælles plan og mål for området i regionen med særligt fokus på. 1. At reducere forbruget af kritiske antibiotika (cefalosporiner, fluoroquinoloner og carbapenemer) og 2. At øge andel af antibiotikaordinationer, der følger regionens antibiotikavejledninger.
    Rådets indsats koordineres i samarbejde med hospitalernes lokale antibiotikagrupper, Regionens Komite for Infektionshygiejne via udvalg for forebyggelse af hospitalsinfektioner samt Regionens Lægemiddelkomité

  3. Formidling af data: Detaljerede data for antibiotikaforbrug danner grundlag for prioritering af indsatsområder. Data kan findes på hospitals- og regionsniveau på overvågningssiden på dette site og kan også genereres på bl.a. afdelings- og  stofniveau i Sundhedsplatformens rapportmodul.

  4. Pakke med redskaber: Der er udarbejdet en antibiotikapakke, som tager udgangspunkt i regionale og internationale erfaringer for reduktion af antibiotikaforbruget. Pakken består af forslag til konkrete handlinger, som har bidraget til reduktion af antibiotikaforbruget. Det kan være arbejdsgange, der understøtter en bedre praksis, tjeklister der kan sikre alle dele i medicineringsprocessen, eller hjælpemidler, der fremmer forbedringsarbejdet. Find Antibiotikapakken (pdf, 5 MB) her

N

etvrk til videndeling

https://www.regionh.dk/hospitalsinfektioner/antibiotikaforbrug/netvaerk/Sider/laeringsnetvaerk.aspx

Region Hovedstadens antibiotikanetværk, skal understøtte hospitalernes arbejde med forbedringer i forhold rationelt antibiotikaforbrug og sikre sparring samt videndeling om forbedringer, resultater og erfaringer på tværs af hospitalerne.

Læs også nyheder med præsentationer af afholdte symposier og seminarer:

Pjece til borgere: Mange infektioner går over af sig selv…

Region Hovedstaden har udgivet en pjece på en række sprog til patienter og borgere, der informerer om fordele og ulemper ved antibiotika.

Læs om pjecen "Mange infektioner går over af sig selv udne antibiotika" udgivet af Region Hovedstaden.

Projekter

På hospitalerne afprøves forskellige andre projekter for et mere styret antibiotikaforbrug. 

Læs om de forskellige projekter:




Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden